Langtfra alle lærere løber skrigende ud af skolen, så snart de har muligheden for at gå på efterløn. Tværtimod foretrækker de fleste ældre lærere at blive på deres post.

Det viser helt nye tal over antallet af lærere, der går på efterløn i år. Tallene er særlig interessante, fordi der aldrig har været så mange lærere, der er berettiget til efterløn, som i år, nemlig 3.700 nye mod normalt omkring 300.

Det skyldes, at 18.000 lærere fra 52 år og opefter meldte sig ind i lærernes a-kasse, dlf/a, i 1992 på grund af en overgangsordning, som sagde, at man skulle være medlem af en a-kasse i ti år for at få ret til efterløn. 1.700 af de lærere, der nu har fået efterlønsbevis, er således mellem 61 og 64 år.

'Hidtil har omkring halvdelen af de 60-årige valgt at gå på efterløn, men i år er mange af lærerne forholdsvis ældre. Derfor havde vi regnet med, at de fleste ville gå på efterløn, men det holder altså ikke stik', siger forsikringsleder Rune Thorup fra dlf/a.

Kun 1.400 af de 3.700, der kan gå på efterløn i år, vælger at gøre det. Det svarer til 40 procent. 'Nogle udskyder overgangen med et halvt år på grund af skoleåret, men de fleste vil formentlig vente endnu længere, fordi de kan hente en økonomisk gevinst ved at blive i jobbet', siger Rune Thorup.

Hvis man arbejder, til man er 65 år, optjener man en skattefri præmie på 110.000 kroner. Taxameteret begynder at tælle med cirka 10.000 kroner i kvartalet, når man har haft sit efterlønsbevis i to år. Så selv om man vælger en periode på efterløn før de 65 år, kan man godt få penge ud af ordningen.

'Der er ingen tvivl om, at efterlønsbeviset har en psykologisk effekt, fordi folk selv kan bestemme, hvornår de vil holde op med at arbejde. Vi hører fra mange, som vil vide, hvor de står, og de er glade for at have en valgmulighed', siger Rune Thorup.

I øjeblikket er 2.800 lærere på efterløn.

Henrik Stanek er freelancejournalist