For nylig ændrede regeringen den allerede så mange gange ændrede efterløn så radikalt, at det indbetalte efterlønsbidrag skulle være sikret den enkelte som personlig ejendom.

'Derfor må vi tro, at en del af de 150-160 mennesker, som i efteråret meldte sig helt ud af a-kassen, nu vil fortryde, hvad der er gjort. Men sådan som lovgivningen ser ud nu, så er de ude i kulden, fordi de har afbrudt deres medlemskab af a-kassen', fortæller Rune Thorup fra lærernes arbejdsløshedskasse, dlf-a.

I 1992 meldte et stort antal tjenestemandsansatte lærere sig ind i a-kassen, fordi det var sidste chance for dem til at opnå efterlønsret - men det forudsatte et ubrudt medlemskab, indtil de ønskede at gå på efterløn. Når medlemskabet er brudt, er retten fortabt.

'Mange af dem vil helt sikkert føle, at de har handlet på et grundlag, som siden er blevet ændret. Og vi vil nu arbejde for, at de får en chance til at fortryde. Men det kan kun ændres lovgivningsmæssigt', siger Rune Thorup.

Den 24. marts meddelte arbejdsminister Ove Hygum pludseligt, at det bliver muligt for den enkelte på et hvilket som helst tidspunkt at trække de indbetalte penge ud og overføre dem til en anden pensionsordning. Regeringen tog dette initiativ for at fjerne tvivlen hos folk på, at det kan betale sig at betale efterlønsbidrag. Indbygget i efterlønsreformen er en ekstra frist til folk, som fortryder, at de frameldte sig efterlønsordningen, men altså foreløbig ingen fortrydelsesret til mennesker, der i protest mod reformen har meldt sig helt ud af deres a-kasse.