Professor Niels Egelund præsenterer de Pisas top 5-lande ved dagens pressemøde
Klaus Holsting
DLF: Vi kan lære af Pisa - men brug den ikke til profilering
Der er rigtig meget at lære af den Pisa-undersøgelse, der netop er offentliggjort. Fx at de lande, der klarer sig rigtig godt i Pisa er dem, hvor man politisk står sammen om skolepolitikken, og hvor man ikke niveaudeler i de yngste klasser.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Man skal lade være med at bruge Pisa til politisk profilering", siger formand for Danmarks Lærerforenings skole- og uddannelsespolitiske udvalg, Dorte Lange.
"Det klinger hult at profilere sig på at ville nå top 5 i Pisa, når vi lige har oplevet, at 1100 lærerstillinger er skåret bort, og elevernes timetal bliver mindre og mindre"
Hun har netop overværet præsentationen af den seneste internationale Pisa-undersøgelse:
"Noget af det, man kan se af Pisa-undersøgelsen er, at de lande, der klarer sig godt i Pisa, er dem hvor der politisk er samling om skolen. Det gælder fx Singapore og Finland. Og så er det lande, hvor man bygger på det, manvedi stedet for på det, man mener, man ideologisk kan profilere sig på", fremhæver Dorte Lange.
"Så er der en stærk sammenhæng mellem Pisa-resultater og lærernes uddannelsesniveau. Og en opsummering viser, at de lande, hvor man lader skolerne tilrettelægge deres egne læseplaner og vælge egne evalueringsmetoder, klarer sig bedre".
Pisa-forskerne har set på karakteristika ved de lande, som både klarer sig godt i læsning, og hvor elevernes sociale baggrund ikke har så stor indflydelse på deres resultater. De benytter sig ikke af niveaudelt undervisning - i hvert fald ikke før 6. klasse - i de yngste klasser er undervisningen baseret på klasser, hvor alle slags børn mødes.
Man skal også lære af danske elevernes score i læsning, naturfag og matematik i Pisa-undersøgelen - det interessante er ifølge Dorte Lange ikke placeringen og hvor mange lande, der er rykket ind foran eller bagved, men hvor mange point, danske elever har scoret i forhold til tidligere Pisa'er. Og der er ikke noget særligt at prale af i den seneste Pisa:
"Men det er ikke så overraskende, når vi har en regering, der igen og igen har gjort ting, der ikke er anbefalelsesværdige. OECD's reviewteam anbefalede en styrkelse af evalueringskulturen, med advarede mod test som i England - hvorfor lod man ikke den evalueringskultur, som var under udvikling på skolerne, få lov at sprede sig? I stedet har man indført en masse bureaukratiske systemer, som lærerne skal bruge tid på".
"Regeringen har haft ansvaret for folkeskolen i hele den periode, hvor nutidens 9. klasse-elever har gået i skole. Folkeskoleloven er blevet ændret 28 gange i den periode. Og alligevel er man nu klar til den helt store ændring af loven igen".
