Gordon Ørskov Madsen håber på, at det denne gang lykkes at lande en overenskomst for lærerne på fem blokaderamte behandlingsskoler.
Foto: Thomas Arnbo
Fronter trukket skarpt op før nye forhandlinger med blokaderamte behandlingsskoler
Umiddelbart efter sommerferien sætter Lærernes Centralorganisation sig sammen med Dansk Erhverv Arbejdsgiver til et nyt forsøg på at indgå en overenskomst for lærerne på fem blokaderamte behandlingsskoler. Fronterne er trukket skarpt op forud for forhandlingerne.
Blokaderamte skoler
- Skolen Sputnik
- Basen
- Isbryderen
- Vikasku
- Skolen ved Sorte Hest
Blokaden betyder, at medlemmer af DLF ikke må søge job ellerlade sig ansætte ved skolerne. Brud på blokaden kan føre tileksklusion af DLF, ligesom man kan miste retten til at senere atblive medlem af DLF.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Der er ikke meget, parterne er enige om, når det gælder en overenskomst for lærerne på fem blokaderamte behandlingsskoler i og omkring København. Skolerne Sputnik, Basen, Isbryderen, Vikasku og Skolen ved Sorte Hest repræsenteres af Dansk Erhverv Arbejdsgiver, hvis bud er, at lærerne kan blive omfattet af en overenskomst, som skolerne har med Socialpædagogernes Landsforbund (SL).
Blokaderamte behandlingsskoler spiller højt spil forud for udbudsrunde for milliardbeløb
Det har Lærernes Centralorganisation, som forhandler løn og ansættelsesvilkår for lærere, herunder Danmarks Lærerforening, sagt nej til.
"Vi kan ikke tilslutte os en overenskomst, som alene handler om pædagogernes arbejde og ikke er relevant for det undervisende personale. Det slår Arbejdsretten fast. Vi skal indgå en overenskomst for lærerne. De skal ikke blandes ind i en overenskomst, som dækker andre faggrupper. Samtidig indeholder pædagogernes overenskomst usædvanligt ringe vilkår", siger Gordon Ørskov Madsen, formand for overenskomstudvalget i DLF.
Begge parter er indstillet på at indgå en aftale
Trods uenigheden har parterne aftalt at mødes til nye forhandlinger i begyndelsen af august, hvor de vil forsøge at lande en aftale om lærernes løn- og ansættelsesvilkår.
"Jeg håber, at vi får en aftale. Det bygger jeg på, at der er gået rigtig lang tid med at forhandle, at begge parter er indstillet på at indgå en aftale, og at begge parter læner sig om af Arbejdsrettens dom. Samtidig lægger det pres på skolerne, at vi har iværksat en stillingsblokade. Skolerne er forpligtet på at følge lovgivningen, og det kræver uddannelse og ekspertise. Man kan ikke bare komme ind fra gaden og undervise eleverne", siger Gordon Ørskov Madsen.
Blokaderamte skoler fortsat inde i varmen hos kommunerne
Træge forhandlinger fik DLF og LC til at iværksætte en stillingsblokade mod Skolen Sputnik i oktober 2018. Dansk Erhverv Arbejdsgiver gik til Arbejdsretten for at få blokaden erklæret ulovlig, men tabte med et brag.
Sagen i Arbejdsretten har forhalet forhandlingerne
Arbejdsretten konkluderede i sin dom i marts 2019, at der er forskel på pædagogisk behandlingsarbejde og undervisning. Derfor er lærerne på Sputnik ikke omfattet af skolens overenskomst med SL.
LC vinder sag i Arbejdsretten: Blokade mod Sputnik-skoler er i orden
At Dansk Erhverv Arbejdsgiver gik til Arbejdsretten er en del af forklaringen på, at det endnu ikke er lykkedes at lande en aftale, mener Gordon Ørskov Madsen.
"Det har forhalet processen unødigt, for med Arbejdsrettens dom er det helt tydeligt, at SL-overenskomsten ikke dækker lærerne. På det seneste har forhandlingerne ligget stille på grund af corona, men det ændrer ikke på, at det har taget unødigt lang tid. Men der skal to til at indgå en aftale, og vi har haft svært ved at blive enige om en overenskomst for lærerne", siger Gordon Ørskov Madsen.
Ikke uddannelsen, men arbejdets karakter er afgørende
Hvad uenighederne handler om, løfter direktør Brian Mikkelsen fra Dansk Erhverv sløret for i et brev, han har sendt til blandt andet Greve Kommune, hvor byrådet i mandags besluttede at indgå en såkaldt undervisningsaftale med Skolen Sputnik, så den kan åbne en afdeling i kommunen.
Kommune blåstempler blokaderamt behandlingsskole
Brian Mikkelsen skriver blandt andet, at der på det private arbejdsmarked ikke skeles til medarbejdernes uddannelsesmæssige baggrund, hvor uddannelsen er afgørende for overenskomstdækningen på KL's område.
Det har Brian Mikkelsen misforstået, mener Gordon Ørskov Madsen.
"Det er et krav i folkeskoleloven, at man skal være læreruddannet for at undervise i folkeskolen. Det siger vores overenskomst med KL ikke noget om. Den dækker medarbejdere ved skolens undervisning. Det er altså ikke uddannelsen, men arbejdets karakter, som er afgørende", understreger han med tilføjelsen:
"Men man kommer ikke uden om, at uddannelse har relevans for at kunne varetage opgaven med undervisning".
Når LC/DLF ikke skelner mellem undervisning i offentligt regi og på private behandlingsskoler, skyldes det, at kommunerne køber undervisning hos behandlingsskolerne. Hvis de ikke gjorde det, skulle kommunerne selv løse opgaven.
"Derfor skal vi have en overenskomst med behandlingsskolerne, der har samme værdi som den, vi har med KL. Det nytter ikke, at vi indgår en overenskomst, som er ringere, når elever og lærere lige så godt kunne være i det kommunale regi", siger formanden for overenskomstudvalget i DLF.
Dansk Erhverv bør respektere Arbejdsrettens dom
Dansk Erhverv er fortsat villig til at forhandle, men at en løsning forudsætter respekt for overenskomsten mellem Dansk Erhverv og SL, skriver Brian Mikkelsen i sit brev.
Det er DLF og LC med på.
"Vi har fuldstændig respekt for skolernes overenskomst med SL, for den gælder nogle andre end vores medlemmer. Vi har Arbejdsrettens ord for, at SL-overenskomsten er utilstrækkelig, fordi den kun gælder en del af behandlingsskolernes medarbejdere", siger Gordon Ørskov Madsen og vender Brian Mikkelsens udsagn om.
"Jeg forhandler ikke med Brian Mikkelsen gennem breve, han sender til kommunerne, men Dansk Erhverv skulle måske have respekt for Arbejdsrettens dom", siger Gordon Ørskov Madsen.