Varm luft og vage hensigtserklæringer.

Sådan lød mange læreres umiddelbare reaktion på folkeskolen.dk og de sociale medier, da KL's og Lærerforeningens fælles overenskomstpapir om arbejdstid blev præsenteret.Folkeskolenhar stillet en stribe af læsernes spørgsmål videre til den, der har forhandlet resultatet hjem for lærer-siden, DLF-formand Anders Bondo Christensen.

Er det ikke bare varm luft?

"Jeg synes faktisk, det er meget konkret og ikke spor fluffy", siger Anders Bondo om papiret med i alt 15 punkter.

"Når der står, at forberedelsestiden ikke kan bruges til andet, så synes jeg, det er utrolig konkret. Når der henvises til nogle paragraffer i folkeskoleloven, man skal tjekke, at man kan leve op til, så synes jeg, det er meget konkret", siger han.

"Det fremgår af papiret, at det her er noget KL og Danmarks Lærerforening er enige om. Det tror jeg er vigtigt. Men endnu vigtigere er det jo nok, at vi har sikret, at der er en systematisk opfølgning. Der får tillidsrepræsentanten en helt anden og central rolle. I papiret er vi enige om, at tillidsrepræsentant og skoleleder skal følge op på, om man lykkes med de her initiativer på den enkelte skole og senere skal der ske opfølgning i kommunen og mellem KL og DLF. Så man kan jo bruge det grimme ord 'kontrol', men der er en kontrolmekanisme i det her", påpeger Anders Bondo.

Men han tror faktisk ikke, at det bliver nødvendigt at tage kontrol-hatten på ret mange steder.

Kort videointerview med Anders Bondo

"Jeg tror, at langt de fleste steder vil man gå positivt ind i det - jeg har hørt om de første kommuner, der har kontaktet lærerkredsen, inden vi overhovedet har stemt. Men hvis man ikke kan eller vil leve op til det her, så er der som sagt en kontrolforanstaltning i form af en opfølgning. Her ligger der en mulighed for kreds og kommune til at gå ind og prøve at hjælpe til med at få tingene til at fungere og det kan også ske på centralt plan, hvis man sidder i en kommune, som er fuldstændig ligeglad. Danmarks Lærerforening får langt bedre muligheder på alle niveauer. For at understrege, at vi mener det alvorligt, så har vi afsat ikke mindre end tre millioner kroner til at sikre, at det her opfølgningssystem, det bliver effektueret", siger Anders Bondo. 

Video: Anders Bondo fortæller om OK-aftalen 

Hvordan kan du anbefale noget, der ikke rummer et loft over undervisningstiden? Er du ikke klar over, hvor stressede dine medlemmer er?

"Jo, det er jeg godt klar over fra mange møder overalt i landet! Og derfor har vi også gjort ledelsespligten langt tydeligere, så man ikke kan skubbe ansvaret ned på den enkelte lærer, men skolelederen forpligtes til at forholde sig til, at læreren skal kunne lykkes med sin opgave. Og vi har også en formulering, som sikrer, at kommunalbestyrelsen skal tage ansvar når økonomien fordeles, så skolelederen heller ikke står alene med det".

"Der var den rammebetingelse - er jeg ikke i tvivl om - at der fra Finansministeriet lå en besked om, at der ikke kunne indgås nogen arbejdstidsaftale, der binder resurser. Og så betyder den økonomiske virkelighed, at selvom jeg med djævelens vold og magt ville indgå en aftale, så kunne den kun blive på så lousy et niveau, at det var der ikke nogen medlemmer, der ville have ønsket det. Jeg tror ikke, det var muligt, men hvis jeg var kommet ud med en aftale med et max på 30 undervisningstimer om ugen, så tror jeg ikke, det ville have glædet nogen", siger Anders Bondo og vurderer, at der mangler 4-5 milliarder kroner på landsplan, hvis undervisningstiden i folkeskolereformen skulle være ordentligt finansieret - og de penge kan ikke skaffes ved en overenskomstforhandling.  Det skal ske ved økonomiforhandlingerne mellem kommunerne og Finansministeriet, forklarer han.

Hvorfor ikke sige nej og så havne i Forligsen? Så bliver de jo nødt til at finde på noget bedre…

"Jeg kan godt følge tanken. Men nu har jeg jo siddet i et forhandlingsforløb, hvor alene de afsluttende forhandlinger strakte sig fra tirsdag til søndag aften, så jeg ved hvor svært det var at slæbe hjem. Det er vist en offentlig hemmelighed, at vi ikke ligefrem fik hjælp af Finansministeriet. Jeg tror, at hvis forhandlingerne åbnes igen, kunne der også være andre, der havde ønsker til resultatet. I Forligsen sidder man jo ikke og forhandler - der taler Forligsmanden med parterne på skift. Det betyder, at vi kan får fremlagt en mæglingsskitse, som vi skal sige ja eller nej til - og så ligger presset lige pludselig på os. Derfor har jeg aldrig syntes, at Forligsinstitutionen var attraktiv".

Er et ja til det her en blåstempling af lov 409?

"Vi blåstempler ikke lov 409 - og det vil KL også bekræfte. Det har været vores helt klare forudsætning", siger Anders Bondo og påpeger, at papiretkonstaterer, at lov 409 gælder - men det er ikke en del af aftalen".

"Jeg kan ikke, og jeg vil ikke skrive under på Lov 409".

"Men jeg synes, man skal vurdere det her ud fra, om man tror på, at vi kan få noget, der er bedre ved at stemme nej. Og allerhelst vil jeg have, at man læser det en gang til og ser, om man ikke kan se, at der faktisk er muligheder i det, vi har forhandlet hjem", siger Anders Bondo og glæder sig over, at det har langt de fleste kredsformænd og mange tillidsrepræsentanter også givet udtryk for. "Og man skal bare vide, at jo større opbakning, der er bag, jo større styrke står vi også med, når vi skal bruge de muligheder".

Det er jo valgår - så er det ikke nu, vi skal slå til. Hvis lærerne strejker, så er regeringen vel nødt til at gribe ind med noget, der er bedre end Lov 409?

"Jeg deler ikke den analyse. Det jeg oplevede i det ufatteligt lange forhandlingsforløb, giver mig ingen forhåbninger om, at der sidder en regering med julegaver klar til os".

Hvorfor skulle vi stole på, at KL og Michael Ziegler har skiftet mening, når Ziegler for kun en måned siden stod på KL's børnetopmøde og sagde blankt nej til aftaler?

"KL har - ligesom vi - en forhandlingsstrategi, hvor man positionerer sig forud for forhandlingerne. Men vi havde faktisk et ganske positivt forhandlingsforløb, hvor hvert eneste punkt i det her papir er blevet gennemgået og drøftet. Det er der to grunde til. For det første kan KL godt se, der skal ske noget, fordi den stigende lærermangel er et kæmpe problem for KL. Den anden grund er en erkendelse af, at der skal være kvalitet i undervisningen. Der gav de klart udtryk for, at det er nødvendigt at beskytte forberedelsestiden. Jeg har jo oplevet, hvordan Michael Ziegler i løbet af weekenden i den grad stod på mål for den her aftale, da den pludselig kom under pres fra forskellig side. Jeg har i forhandlingssituationen oplevet en ægte vilje".

"Jeg ved godt, der er nogle, der synes, at bare det, at jeg overhovedet er i dialog med KL er forfærdeligt. Men man kan holde fanerne så højt op i luften, at man ikke når jorden mere. Jeg har altid kæmpet for at nå nogle resultater, medlemmerne har gavn af frem for at stå på en ideologisk platform".

Ziegler: Et godt skridt i retning af at genskabe respekten for skolen og lærerne

Hvordan kan vi være sikre på, at KL ikke har snydt dig og løber fra det hele bagefter?

"Det er lige præcis dér, vi kan bruge Arbejdsretten. Med den her aftale har vi forpligtet hinanden på at gøre noget. Der står, at vi har et fælles ansvar for realiseringen. Det er KL arbejdsretsligt forpligtet på, men jeg har ingen grund til at tro, at KL ikke ved vedgå sig aftalen".

Er det tid til udskiftning i toppen af DLF?

"Jeg skal ikke være formand i Danmarks Lærerforening, hvis jeg ikke har medlemmernes opbakning. Det har jeg aldrig nogensinde ønsket at være - sådan er det", svarer Anders Bondo og tilføjer:

"Jeg vil garantere for, at vi har gjort alt hvad vi kunne for at skabe et resultat, der var så godt som muligt og forholdt sig til medlemmerne helt konkrete situation". 

Lærerforliget: Et ekstra løntrin og fokus på forberedelsen