Alle elever skal blive så dygtige, som de kan, og vi skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. De to mål er sat både for Ny Nordisk Skole og for regeringens reform af folkeskolen, og de mål bør alle arbejde for.

Der er imidlertid meget stor forskel på, hvordan man vil opnå målene i henholdsvis Ny Nordisk Skole og reformudspillet. Metoderne er så forskellige, at det kan ligne modsatrettede bevægelser.

Ny Nordisk Skole er gennemsyret af det forandringspotentiale for skoleudvikling, der ligger i, at lærere og ledere sætter mål og følger op på dem og forbedrer forberedelsen og efterbehandlingen af undervisningen.

Regeringens udspil til reform af folkeskolen ser ud til at bygge på en misforstået tro på, at hvis man ændrer rammerne, så udvikler man skolen. Nu skal alle elever gå i skole hele dagen - for så vil vi med børne- og undervisningsministerens ord få »en anderledes og spændende skoledag«.

Dogme nummer 1 i Ny Nordisk Skole hedder: »Vi kan selv, og vi skal selv«, for vi ved, at undervisningen hverken bliver spændende, anderledes eller giver bedre resultater, fordi ministeren siger det, men at undervisningen kan blive både spændende og bedre, hvis lærere og ledere får mulighed for at gøre det. Her ligger endnu en modsætning mellem Ny Nordisk Skole og reformudspillet. Reformen kan kun gennemføres, hvis kommunerne sætter lærerne til at undervise meget mere og forberede sig mindre. Det er den måde, reformen skal finansieres på.

Men Ny Nordisk Skole er ikke mindre forberedelse og mere undervisning. Ny Nordisk Skole er bedre forberedelse og bedre undervisning.

For at kunne minimere lærernes forberedelse af undervisningen vil KL ikke have nogen aftale om lærernes arbejdstid. Det vil være ulykkeligt og langt mere skadeligt, end regeringen og KL forestiller sig, hvis KL aflyser samarbejdet med Danmarks Lærerforening. Det forandringspotentiale, som ligger i den nordiske demokratiske aftalemodel, vil falde bort.

Lotte Bøgh Andersen, professor på Roskilde Universitet, har undersøgt de kommunale konsekvenser af, om man har et godt samarbejde eller ej, og hun skriver i Kristeligt Dagblad 14. august 2012: »I de kommuner, hvor det lykkes at lave aftaler med gensidig tillid og forståelse, viser det sig, at det er muligt at få lærerne til at forbedre indsatsen, så eleverne får højere karakterer. Men hvis lærerne i udgangspunktet føler sig skældt ud for ikke at lave noget, kommer der heller ikke noget godt ud af det. I så fald kan vi komme i en situation, hvor der bliver mere undervisning, men ikke mere læring«.


I Ny Nordisk Skoles dogmer hedder det blandt andet: »Vi vil være metodisk velbegrundede og lægge vores pædagogiske praksis og undervisningen på bordet«. Det skal der selvfølgelig være tid til.

Lokalt bakker DLF's kredse og tillidsrepræsentanter op om arbejdet i Ny Nordisk Skole, hvor mere end 130 folkeskolers ledelser og minimum 85 procent af medarbejderne har meldt sig til at arbejde med en udfordring, som de vil overkomme. Samarbejde er afgørende for folkeskolens succes, og DLF foreslår, at vi sammen arbejder hen mod de mål, som regeringen har sat, og at vi undgår en altødelæggende konflikt om økonomien i skolen. »Sammen gør vi en god skole bedre« kan findes på www.dlf.org