Sådan lyder salgsannoncerne, når huset, der er til salg, trænger til en kærlig hånd.

Det er en ærlig annonce, hvor køber ved, hvad der venter: Hårdt arbejde uden garanti for, at resultatet står mål med drømmen om egen charmerende bolig.

Annonceringen af folkeskolereformen bærer ikke præg af samme ærlighed.

Der er lovet »anderledes og spændende undervisning, hvor alle bliver dygtigere«, men det ville være mere ærligt at sige, at entreprenøren ikke har taget arkitekter og håndværkere med på råd i projektet, og at vi derfor ikke kan garantere noget om udfaldet.

Arkitekterne og håndværkerne i folkeskolen er lærere og ledere, som hver dag tager ansvar for, at eleverne bliver så dygtige som muligt, men ifølge Danmarks Radios undersøgelse for nylig føler otte ud af ti lærere sig ikke klædt på til reformen. Folketinget har altså i sin egenskab af entreprenør sat udøverne på en tæt på umulig opgave, og de ansvarlige bygherrer ønsker ikke at tage medansvar for, at opgaven kan lykkes.

KL, som lockoutede lærerne sidste år for at undgå at betale for lærernes forberedelse af undervisningen, er helt tavs i forhold til spørgsmålet om den kommende kvalitet i folkeskolen.

Undervisningsministeren nægter på samme vis at forholde sig til, hvorvidt det er muligt for lærere og ledere at lykkes med opgaven.

Syv ud af ti lærere mener ifølge Danmarks Radios undersøgelse ikke, at reformen vil betyde en bedre folkeskole. Heri giver for eksempel den anerkendte forsker John Hattie dem ret (se Folkeskolens interview med ham den 8. maj 2013, da han gæstede København midt under lockouten).

Men hvad gør vi så? Lærere og ledere i folkeskolen er overladt til selv at prøve at få det bedst mulige ud af situationen. Hvis det skal lykkes, er det nødvendigt, at vi arbejder sammen.

De steder, hvor ledelsen anerkender den vanskelige situation, lærerne står i, er samarbejdet hjulpet godt på vej. Når seks ud af ti lærere ifølge Danmarks Radios undersøgelse overvejer at forlade lærerjobbet, så er det, fordi den nødvendige og hårde prioritering af opgaver risikerer at indsnævre lærerarbejdet til noget helt andet end det, lærerne meldte sig til, da de gik ind i lærerprofessionen. Og det er vigtigt at anerkende det.

»Med rig mulighed for at sætte sit eget præg« vil også mange steder være en for positiv annoncering, men det vil hjælpe på arbejdsmiljøet og være et bedre udgangspunkt for at skabe det nødvendige engagement fra lærernes side, hvis kommunal- og skolebestyrelser ikke oversælger resultatet af læreres og lederes anstrengelser til borgerne, men i stedet bakker lærere og ledere op i arbejdet med at skabe om ikke drømmeboligen, så dog et hus, vi kan være stolte af at være med til at bygge - selv. For vi er åbenbart nødt til at gøre det selv.