Tag Lærerforeningen med på råd, inden I kaster jer ud i en reform af folkeskolen. Det nytter ikke noget at vedtage en reform og forvente, at lærernes overenskomst skal finansiere de udgifter, der ligger i kølvandet. En reform, der koster seks milliarder, vil belaste hver enkelt lærer med 100.000 kroner. I runde tal er det 25 procent af udgiften til en lærer. Snakker vi om en forøgelse af lærernes arbejdstid, eller skal der gang i sms'erne og i stedet reduceres i lønnen?

Det virker helt uovervejet og er et frontalangreb på den danske aftalemodel, når regeringsledelsen inden overenskomstforhandlingerne, som forudsætning for skolereformen, anvender vendinger som: »Den forlængede skoledag gennemføres ved hjælp af frigjorte resurser som følge af normaliseringen af lærernes arbejdstid og dels som resultat af reduceret pasningsbehov i skolefritidsordning« og »Der udestår en endelig afklaring af økonomien til løftet af folkeskolen, herunder moderniseringen af lærernes arbejdstidsregler«.

De overenskomstforhandlinger, der står umiddelbart foran os, er åbenbart forhandlinger, hvor finansministeren har fastlagt resultatet på forhånd. Der skal åbenbart forhandles med en pistol i tindingen. Er det den »nye« danske model?

Det er arrogance af hidtil ukendt format, og det virker helt uforståeligt, at regeringen og KL på den måde lægger op til modernisering af arbejdstidsreglerne. Der er ikke gået mere end fem år, siden vi og KL indgik en aftale, der gjorde op med fortiden på arbejdstidsfeltet. Vi indgik en aftale, som alle inklusive KL var stolte af. En professionsaftale, der kan tilpasses i den enkelte kommune. En aftale, hvor balancen mellem resurser og opgaver er blevet og stadig bliver afstemt.

I perioden siden er endnu flere opgaver stødt til. Belastningen af lærerne forøges, og i tal fra vores rådgivning kan der konstateres markante forringelser af lærernes »tilstand«. Arbejdsmiljøet er virkelig sat under pres. Vi oplevede en stabilisering af henvendelser i 2010 og 2011, men opgørelserne på nuværende tidspunkt ligger 25 procent højere end sidste år.

Det er uforståeligt, at der ikke sættes større fokus på de mange lærere, der er ledige og hellere end gerne vil ind i folkeskolen, og samtidig ses på den store belastning af samfundsøkonomien, som sygefraværet faktisk udgør. Regeringen bør bruge kræfterne på at løse disse to store udfordringer frem for utidigt at blande sig i de overenskomstforhandlinger, som aftaleparterne forhandler de næste måneder.