For snart længe siden indgik finansministeren/regeringen og de offentlige arbejdsgivere en alliance om, at lærernes arbejdstidsaftaler skulle afskaffes. Dermed har KL lagt sin selvstændighed som arbejdsgiver og aftalepart på hylden. På det seneste har KL så haft travlt med at forsikre omverdenen om, at det er det rene opspind. Hvis man så ihærdigt benægter en påstand, kan det se ud, som om der er noget om snakken. Det er der også!

Det er aldrig rart at blive beskyldt for at være i lommen på en bagmand. »Bagmanden« er selvfølgelig regeringen i skikkelse af finansminister Bjarne Corydon. Der er indgået en regulær lokumsaftale om gennemførelse af folkeskolereformen og afskaffelse af lærernes arbejdstidsaftale mellem finansministeren, kommunerne og undervisningsministeren. Corydon har først og fremmest en økonomisk interesse i det. Normalisering, modernisering eller omlægning af lærernes arbejdstid skal finansiere både folkeskolereformen og senest også en generel effektivisering af den offentlige sektor. Regeringens højtprofilerede folkeskolereform er dybt afhængig af en afskaffelse af arbejdstidsaftalen. Det vil være den største økonomiske gevinst for hele den offentlige sektor at afskaffe samtlige arbejdstidsregler på det offentlige arbejdsmarked. Ingen bindinger overhovedet, ingen regler om at man på forhånd skal have besked om ens arbejdstider, ingen bestemmelser om overtid, ingen regler for skæve arbejdstider - ganske almindelige rettigheder for medarbejderne, som vi har kæmpet for i over hundrede år, søger finansministeren og arbejdsgiverne nu at afskaffe. Fremtidige udvidelser af opgaverne (skolereform) eller indskrænkninger i økonomien (besparelser i kommunerne) kan dermed uden videre væltes over på medarbejderne. Ingen merudgifter - rent slaraffenland for blå Bjarne.

Til april kan flere hundrede tusinde elever risikere at stå uden undervisning. KL har var-slet en lockout af lærerne, da vi ikke er blevet enige om en ny overenskomst. Selvfølgelig har vi ikke kunnet blive enige. KL har lovet at gøre, som Corydon siger, og vi hverken kan eller vil indgå en ikke-aftale, hvor vi frasiger os helt almindelige medarbejderrettigheder.

Planen om en heldagsskole betyder, at eleverne skal undervises i langt flere timer, men der er ikke sat en krone af til de ekstra undervisningstimer. De skal hentes fra lærernes forberedelsestid. Der har helt fra starten ligget en masterplan, der går på at afskaffe alt, hvad der lugter af aftale på undervisningsområdet. Da aftalen var indgået for gymnasielærerne, fik alle andre præsenteret den samme aftale fra arbejdsgiverne ved samtlige forhandlingsborde. Det var et rent diktat fra finansministeren. Gymnasieskolernes Lærerforenings aftale indeholder ingen aftalemæssige bindinger - lige efter Bjarnes hoved. Spørgsmålet er nu, om resten af masterplanen også går efter Bjarnes hoved? Eller bliver modstanden for stor? I skrivende stund vokser modstanden mod Bjarnes plan. Det må gerne fortsætte - for undervisningens og demokratiets skyld!