For blot seks-syv år siden var politikere og en del eksperter enige om, at  folkeskolereformen ville blive skelsættende og medvirke til at skabe en helt ny og bedre folkeskole.

Men med slutrapporten fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velværd tør de fleste efterhånden godt konkludere, at det ikke helt er gået sådan.

Folkeskolereformen har hverken løftet faglighed eller trivsel, lød konklusionen i weekenden, og mens skoleledernes næstformand, Dorte Andreas, mener, der er behov for mere tid, spænder de gedigent skuffede reaktioner ellers helt fra "hvad sagde jeg"? til politikere, der på tværs af partifarve slår alarm i avisen.

Slutrapport: Folkeskolereformen har hverken løftet faglighed eller trivsel 

Som tidligere beskrevet her på folkeskolen.dk er heller ikke børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) tilfreds med den afsluttende rapports konklusioner.

Men selv om hun betegner det som en katastrofe, at "så mange børn og unge forlader folkeskolen uden at kunne læse og regne tilstrækkeligt til at kunne klare sig i fremtiden", har ministeren ingen planer om store ændringer.

"Det værste man næsten kan gøre som politiker, det er at lave en reform og så velvidende, at det faktisk tager år at implementere, så skynder man sig at lave en reform mere, fordi det ikke har virket endnu", sagde hun i weekenden til DR.

Opbakning til krav om kortere skoledage

Derimod får SF's Jacob Mark - hvis parti i sin tid stemte for reformen - opbakning fra bl.a. borgerlige partier til sit fornyede krav om at gøre skoledagene kortere.

"Nu er det på tide at lave politiske ændringer, så dagene bliver kortere, og man får lærere med mere tid til forberedelse", siger Jacob Mark i kølvandet på Vives nye rapport.

Og den er Mai Mercado fra De Konservative - der også stemte for reformen i 2013 - helt med på, fremgår det af den konservative undervisningsordførers Facebook-profil.

"Faresignalerne er ikke til at overse! Folkeskolereformen fra 2014 har fejlet. Alligevel er flere partier ikke villige til at træffe de nødvendige beslutninger. Væk med den lange skoledag, væk med tvungne lektiecaféer, væk med den understøttende undervisning (netop de elementer skulle hjælpe de fagligt svageste elever, hvilket ikke er sket), og ind med mere grundfaglighed, mere holddannelse og elevdifferentiering. Vi behøver ikke en helt ny reform, men vi bliver som minimum nødt til at kaste et kritisk blik på alle elementer, fjerne dem der fungerer dårligt og ændre dem, der har brug for en opstramning", skriver Mai Mercado. De Konservative stemte i sin tid for reformen, da den daværende regering, Venstre og DF på konservativ foranledning var gået med til at udskyde et krav om, at alle elever skulle deltage i enten lektiehjælp eller såkaldt faglig fordybelse på skolen til efter det næste folketingsvalg.

 Enhedslisten: Som forventet

Det kommer heller ikke bag på Jakob Sølvhøj fra Enhedslisten, at reformen ikke har gjort eleverne dygtigere. Enhedslisten stemte imod reformen i 2013, og ifølge Jakob Sølvhøj er det gået fuldstændig som frygtet og forventet.

"Vi havde det synspunkt, at det at forlænge skoledagen på bekostning af lærernes mulighed for forberedelse ville føre til en forringelse af folkeskolen", siger Jakob Sølvhøj til TV Midtvest.

Han tror ikke på, at der blot - som skolelederne opfordrer til - er behov for at give reformen mere tid til at blive implementeret.

"Så bliver det kun værre", siger Jacob Sølvhøj - der opfordrer partierne bag reformen til at erkende, at de har taget fejl og hurtigst muligt bør "korte skoledagene ned".

"Socialdemokratisk prestigeprojekt"

Også Venstres tidligere undervisningsminister Ellen Trane Nørby, der som minister selv har arbejdet med at implementere reformen, lægger luft til både reformen og Socialdemokratiet.

I dag er hun undervisningsordfører for oppositionspartiet Venstre - og kalder nu i DR reformen et "socialdemokratisk prestigeprojekt, der ikke er lykkedes".

"Det betyder så ikke, at man skal kaste alt op igen. Nu skal vi have lavet de justeringer, der er behov for. Det handler blandt andet om at styrke det lokale engagement og friheden til forældre og lærere ude på de enkelte skoler", tilføjer hun.

Samme melodi i lidt skarpere toner lyder fra Nye Borgerliges undervisningsordfører, Mette Thiesen, der selv er uddannet lærer. På Facebook skriver hun: "Selvfølgelig virker skolereformen ikke … Det er vi nogle, der har sagt fra starten. Det burde også have været logik for de såkaldt borgerlige partier, der lagde stemmer til. Den gode skole skabes ikke på Christiansborg. Den gode skole skabes på den enkelte skole. Jeg taler af erfaring, da jeg både har været skolelærer og -leder. 

De Radikales skoleordfører, Marianne Jelved, mener ikke, at reformen skal droppes, selv om resultaterne af den "nærmest er en skandale".

"Så skal der jo noget andet i stedet for. Vi slipper ikke for at tage stilling til problemet, og hvordan vi håndterer det. Hovedproblemet er jo, at lærerne ikke bliver inddraget i planlægningen af deres arbejde i skolen, og så kan man heller ikke få et ordentligt arbejde ud af det. Det kræver flere lærere", siger hun til Ritzau.

Fem år efter: Ingen af målene for folkeskolereformen er indfriet

Bondo: Det er nu vi skal sørge for, at der er en god skole

Mens næstformanden Dorte Andreas fra Skolelederforeningen maner til tålmodighed, fordi det kræver tid at implementere en stor reform, giver rapporten ifølge Danmarks Lærerforenings formand, Anders Bondo Christensen, grund til at stoppe op og kigge på, hvordan kvaliteten i skolerne i fremtiden kan blive bedre.

"Der er ingen grund til at fortsætte med at give eleverne frygtelig mange timer, hvis ikke der er kvalitet i de timer. Vi skal tage det alvorligt, at det er kvaliteten af timerne, der er afgørende. Og det skal vi jo ikke vente med, for det handler også om de børn, der går i skole i dag. Deres skolegang bliver ikke ændret om 10-15 år. Det er nu, at vi skal sørge for, at der er en god skole til de elever", siger Anders Bondo Christensen til Ritzau.