Vi skal konstant bestræbe os på at gøre folkeskolen endnu bedre. Vi står med ansvaret for elevernes grunduddannelse og dannelse. Hvis vi ikke lykkes med vores opgave i folkeskolen, vil det få alvorlige konsekvenser for hele samfundet. Derfor er udviklingen af folkeskolen en alvorlig sag, der skal tages dybt seriøst, især hvis man har et politisk ansvar for skolen.

I kronikker, artikler, tv-interview og mange andre steder i medierne har vi gennem mere end et år hørt repræsentanter fra KL gentage det samme budskab igen og igen: »Jo mere eleverne er sammen med læreren, jo mere lærer de«. Jeg har før i denne klumme gjort opmærksom på, at det ganske enkelt ikke er rigtigt. Hvis eleverne ikke møder en dygtig, engageret, velforberedt lærer, der med overskud og begejstring tager ansvaret for elevernes undervisning, er der bestemt ingen garanti for, at flere timer sammen med læreren resulterer i dygtigere elever.

Denne viden, som vi alle har fra vores praksis, blev endnu en gang forskningsmæssigt bekræftet gennem de to store internationale undersøgelser Pirls og Timss, der blev offentliggjort kort før jul. Undersøgelserne fastslog med syvtommersøm, at kvaliteten af undervisningen har langt større betydning end mængden af undervisning.

Fra den nationale og internationale forskning ved vi også, at det har positiv betydning for elevernes udbytte af undervisningen, hvis lærerne har stor autonomi i arbejdet, bliver mødt med respekt og tillid og har et professionelt råderum. Det var netop den viden, der lå bag Danmarks Lærerforenings og KL's fælles indsats for at udvikle arbejdstidsaftalen i 2008. Men også på dette område hører vi nu meldinger, der går i den stik modsatte retning af den viden, vi har. Såvel KL som repræsentanter fra regeringen giver udtryk for, at »lærerne skal ledes som alle andre«, »lærerne skal være på skolen i 37 timer om ugen«, ja, ordføreren fra Socialistisk Folkeparti gik så langt som til at sige, at skolelederen skal »have hånds- og halsret over lærerne«.

Hvorfor står politikerne i kø med udsagn, som er i direkte modstrid med den viden, vi har om, hvad der skaber den gode skole for eleverne? Svaret er ganske enkelt: økonomi.

Den bebudede folkeskolereform skal finansieres af en »normalisering af lærernes arbejdstid«. Det kan man læse sort på hvidt i en omfattende rapport fra Finansministeriet og Ministeriet for Børn og Undervisning dateret den 18. oktober. Med andre ord: Økonomien skygger totalt for kvaliteten, og vores overenskomst bliver pludselig en vigtig brik i regeringens folkeskolereform. Det er selvfølgelig helt urimeligt, men det er altså rammen for Lærerforeningens kongres i denne uge.

Hovedstyrelsens anbefaling før kongressen er, at vi går aktivt ind i arbejdet med folkeskolereformen, og at vi som i 2008 gerne drøfter, om vi kan udvikle arbejdstidsaftalen, så den yderligere understøtter en positiv udvikling af folkeskolen. Vores udgangspunkt må nødvendigvis være, at vi bygger på den viden, vi har. Det er elevernes udbytte af undervisningen og dermed lærernes muligheder for at give eleverne den bedst mulige undervisning, der skal i fokus.