Elever med særlige behov skal have den specialundervisning, de har behov for og ret til. Det må regeringen og kommuner tage ansvar for, forlanger Danmarks Lærerforening.

Kommunerne har ikke været i stand til at løfte ansvaret for den vidtgående specialundervisning efter kommunalreformen. Og selv om det er ulovligt, så er det økonomien og ikke den faglige vurdering, der i dag afgør, om elever tildeles specialundervisning, lød det, da DLF's kongres diskuterede kvaliteten af specialundervisningen.

Næstformand i Djurs Lærerforening Mogens Clausen henviste til, at forældre kun kan klage over specialundervisningen, hvis der vitterligt er tale om specialundervisning, og det er der kun, når det gælder mindst 12 støttetimer.

Men det er en misforståelse, oplyste hovedstyrelsesmedlem Niels Christian Sauer. Forældre kan også klage over afslag på vidtgående specialundervisning, men det kræver, at de er oplyst om deres muligheder og rettigheder. Især efter indførelsen af rammestyringen er der risiko for, at skolerne vælger at undlade at oplyse forældre om deres rettigheder, mener han.

»Vi må se at komme over den forestilling om, at man falder skolen i ryggen, hvis man oplyser forældre om deres rettigheder på dette område. Vi har en forpligtigelse til at oplyse forældrene om de her ting og til at vejlede og bistå dem, hvis de ikke selv magter opgaven med at henvende sig«, sagde Niels Christian Sauer.

Hovedstyrelsesmedlem Henrik Poulsen fortalte om eksempler på de løsninger, som skolerne i Gladsaxe Kommune har fundet, efter at kommunens pulje til området er blevet halveret - en skole, hvor nogle elever med ADHD-diagnoser ikke får undervisning på fuld tid. |

Kvaliteten i specialundervisningen skal sikres

Børn, unge og voksne med særlige behov har et retskrav på specialundervisning. Danmarks Lærerforening finder det uacceptabelt, at kommunerne ikke kan løfte deres ansvar for dette. Vi forlanger, at såvel regering som kommuner påtager sig deres ansvar for at sikre, at alle får det fagligt begrundede undervisningstilbud, de har behov for. Undersøgelser viser, at der er sket kvalitetsforringelse af specialundervisningen blandt andet som følge af strukturreformen: Kommunerne råder ikke over tilstrækkelige specialundervisningstilbud, og ventetiden til specialundervisningen er blevet længere. Det er økonomiske betragtninger og ikke børns og voksnes behov, der er styrende for, hvilke tilbud der gives. Dette er i klar modstrid med lovgivningen. Strukturreformen har endvidere medført, at elever hjemtages fra andre kommuners og regioners specialtilbud. Det har som konsekvens, at de faglige miljøer, der er opbygget blandt lærerne i de specialiserede tilbud, forsvinder. Rammestyringen af folkeskoleområdet har som konsekvens, at det er den enkelte skoles opgave at tilpasse elevernes specialundervisningsbehov til den udmeldte økonomiske ramme. De utilstrækkelige resurser tilsidesætter således elevernes retskrav på specialundervisning og sætter normalundervisningen under pres. For voksenspecialundervisningen har markedsgørelsen endvidere medført øget bureaukrati, og at faglig udveksling på tværs af institutionerne er blevet sværere. Det gør det vanskeligt at opretholde og udvikle kvaliteten af tilbuddene. Fokus flyttes fra det, der er behov for, til det, der kan sælges. Det er dokumenteret, at specialundervisning har afgørende, positiv effekt på den faglige, sociale og personlige udvikling. God specialundervisning er en forudsætning for, at alle kan komme videre i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Forringelsen af kvaliteten af specialundervisningen vil få alvorlige konsekvenser, ikke blot for børn, unge og voksne med særlige behov, men for samfundet som helhed.

». skulle alle timer foregå udenfor om sommeren og indenfor om vinteren«

Dreng i 7. klasse