Debat
Lærer og politiker: Elevplanerne er meningsløse tidsrøvere
Vi går begge to meget op i folkeskolen og i lærernes muligheder for at have et godt arbejdsliv med meningsgivende opgaver. I vores hverdag som folkeskolelærer og folketingsmedlem møder vi mange lærere og forældre, som fortæller om, hvad der giver værdi for børn og medarbejdere i skolen. Noget der fylder er elevplanerne, og hvordan de stjæler tid fra lærerne uden at give værdi til forældrene og elever.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Når vi tænker på de forskellige opgaver, som lærere har, så er skole-hjem-samarbejdet nok det sværeste og noget af det, som tager meget tid fra forberedelse og andre opgaver. Og af den tid, så oplever mange lærere at elevplanerne er, det mindst givende for samarbejdet med forældrene. Et godt skole-hjem samarbejde sker gennem ugeplaner, løbende beskeder, forældremøder og skole-hjem-samtaler. Tilsammen giver de forældre og lærere et fælles billede af hvordan eleverne trives, og hvordan eleven udvikler sig fagligt.
Men elevplanerne gør ikke en stor forskel i dette samarbejde. Tværtimod hører vi ofte at elevplaner er en stor og arbejdstung byrde. Især hvis man virkelig skal overholde loven for elevplaner. Den siger nemlig i dag at elevplanerne skal være individuelle for alle elever. Den skal have en status for alle folkeskolens mål og en beskrivelse af hvordan og hvornår, der skal følges op på målene løbende. Og så er der i øvrigt ofte afsat nogle få minutter til, at lave hver elevplan, fordi der ikke er forberedelsestid nok. Det giver ikke mening. For det første er det svært at forestille sig, at man vil kunne lave så omfattende elevplaner - og så med så lidt forberedelsestid? Glem det. Flere skoler er da også helt begyndt at vende sig væk fra loven.
Den tidligere regering nedsatte en ekspertgruppe til at se på en forenkling af elevplanerne, men vi vil gerne spare dem arbejdet: drop elevplaner som vi kender dem. Lad os i stedet gå tilbage til gode, gamle Bertel Haarders ide. Han indførte elevplaner i 2006 og dengang var målet at planerne skulle dokumentere den evaluering, som lærerne i forvejen lavede. Og der sker en masse evaluering af eleverne i folkeskolen, men bare ikke altid evalueringer, som passer lige ind i elevplanerne. Tænk engang på hvor meget skriftlige feedback eleverne får på deres afleveringer og produkter. Er de egentlig ikke en bedre beskrivelse af hvordan det går for elevernes faglige udvikling? Elevplanerne i dag er alt for stringente og ensformige, især efter de er blevet digitaliseret. Det er på tide med et opgør med tidsrøverne i folkeskolen. Elevplanen, de nationale test, uddannelsesparathedsvurderingen i udskolingen. Drop det - og få lavet en ny og mere fleksibel lov for evaluering, som giver lærerne mere frihed og børnene noget feedback, som de kan bruge på noget.
Bob Bohlbro er lærer på Højelse Skole og kandidat til hovedstyrelsen i DLF
Jacob Mark er folketingsmedlem og skoleordfører for SF
