Skal alle grupper nå op på præcis samme procentsats i pension samtidig? Og hvordan skal pension vægte i forhold til andre hensyn? De spørgsmål var centrum for hovedstyrelsens møde i februar om pension. Debatten fastlagde nogle rammer og var samtidig første skridt mod en senere debat blandt medlemmerne i DLF.

Gordon Ørskov Madsen, formand for Overenskomstudvalget, fremlagde et forslag om, at alle ganske vist skal ende på 18 procent af lønnen til pension - men at alle ikke skal nå procenten samtidig.

Men hvem skal komme først? Dilemmaet er, at det batter mest at få penge ind på kontoen hos en ung lærer i stedet for hos en halvgammel ditto, hvor pengene ikke når at trække renter i så mange år. Et andet hensyn er dog, at nogle ældre lærere har størst behov for at få ekstra ind på pensionskontoen.

Det sidste hensyn vejede tungest for hovedstyrelsen, som tilsluttede sig en model, hvor lærere med højest anciennitet først skal op på 18 procent (stadig plus allerede aftalte 2,5 procent til den såkaldte »93-gruppe«).

Ros til trinvis forbedring

Anders Bondo Christensen roste ideen om en trinvis forbedring af pensionen. Han gjorde opmærksom på, at hvis færre lærere kommer på invalidepension, kan man få mulighed for at bruge flere penge på den almindelige pension. Det betyder, at lærerne kan få en højere pensionsprocent uden at skulle »betale« med en lavere udvikling i lønnen.

Det kan være, at DLF bør begynde at bruge midler fra overenskomsterne til at sikre, at lærerne kan holde til at passe deres arbejde og få den vigtige efteruddannelse og supervision, indskød Lars Busk Hansen.

Temaerne vil være en del af den senere medlemsdebat.