Kortere skoledage, færre bindende læringsmål og nye toner fra både Undervisningsministeriet og undervisningsministeren. Kampen om skolen bølger hele tiden. De nyeste politiske toner løsner op for styringens stramme bånd, og i den kamp er det vigtigt, at lærerne har et folkeskoleideal, mener formand for DLF Anders Bondo Christensen. 

Folkeskoleidealet skal være professionens ideal 

"Merete Riisager har været med til at sætte en anden dagsorden. Vi har været med til at sætte den anden dagsorden. Det er hele den kamp om skolen, som vores folkeskoleideal er en del af. Ikke fordi, vi skal komme og diktere, hvordan skolen skal være - men vi skal have et stærkt bud på det", lød det fra Anders Bondo Christensen på en konference i januar for de pædagogisk ansvarlige i Lærerforeningens lokale kredse.

Tættere på målet

Beslutningen om, at DLF skal skrive et folkeskoleideal, blev taget i 2016. Målet var netop at styrke Lærerforeningens stemme i den offentlige debat om folkeskolen. På kongresen i 2017 præsenterede en arbejdsgruppe ni centrale elementer i det kommende ideal. Arbejdet med punkterne er blevet forsinket af overenskomstforhandlingerne sidste år, men nu skal inspirationsmaterialet relanceres, der bliver afholdt nye regionale møder og arbejdsgruppen går sammen med professor Alexander von Oettingen ind i en skriveproces, der skal kvalificere og uddybe de ni temaer.

Og derfor er der brug for input fra lærerne om, hvad lærernes folkeskoleideal skal indeholde.

Mindre Grundtvig og mere medlemsinddragelse i folkeskoleidealet 

Det er prorektor på UC Syd, dr. pæd., Alexander von Oettingen, der har fået til opgave at samle alle input sammen og sammen med en arbejdsgruppe fra DLF, uddybe de ni temaer. Han opfordrer til, at lærerne henvender sig til ham med de input, de har.

"Vi har brug for, at I skriver hvad I føler, og hvad I tænker om de her ting. Det er helt afgørende for os. Folkeskoleidealet indeholder dilemmaer og paradokser. Hvordan tolker man et ideal? Er det noget, man har? Er det noget, man siger? Er det bare sådan vi ser skolen? Eller er det mere i retning af, at det er der, vi gerne vil hen?", siger Alexander Von Oettingen.

Medlemmerne skal involveres

Formand for Undervisningsudvalget i DLF Jeanette Sjøberg opfordrer også til at DLF-medlemmer er med til at kvalificere, hvordan det endelige folkeskoleideal kommer til at se ud.

Hun fortæller, at DLF forsøger at samle input på mange måder. De har blandt andet holdt en forskermiddag, hvor forskere er kommet med deres input til, hvad der kan indgå i lærernes folkeskoleideal. Og forskernes meldinger gav vigtigt input, fortæller Jeanette Sjøberg.

Folkeskoleidealet skal kobles sammen med Ny start

"Hvorfor skriver I ikke det, der er mest indlysende?, spurgte én. En skole handler om undervisning, og når vi taler om undervisning, så er det læreren, der har afgørende betydning. Det skal I da skrive. Vi havde tænkt, at det ikke var nødvendigt at skrive, og det var lidt af en øjenåbner, at vi også skal have det vigtigste med".

Netop derfor er det også vigtigt, at lærerne kommer med deres bud på, hvad der skal indgå i et folkeskoleideal, siger Jeanette Sjøberg.

I januar og februar bliver der holdt medlemsmøder om folkeskoleidealet. I morgen foregår det i København, den 26. februar i Herning og den 28. februar i Aalborg (rettet 5/2, red.). Det er gratis at deltage, og man kan tilmelde sig via link under denne aritkel. Man kan også komme med skriftlige input - se nedenfor: