Jeg vil kalde det en overfrankering at kalde det her for meningsfulde test, lød det fra formand for lærerne i Esbjerg Maja Østergaard om de kommende nationale færdighedstest.

Lærerkongres: Delegerede udtrykte skepsis over for nyt testsystem

Efter at et par delegerede udtrykte skepsis over for den nye politiske aftale om afløseren for de nationale test, slog DLF-formand Gordon Ørskov Madsen fast, at Lærerforeningen ikke har ændret i sit politiske udgangspunkt i forhold til test generelt.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Selv om adskillige delegerede på lærerkongressens førstedag i København benyttede lejligheden til at rose den netop indgåede politiske aftale om afløseren for de forkætrede nationale test, lød der også kritiske røster over for det nye system, der er døbt Folkeskolens Nationale Færdighedstest - og som DLF har udarbejdet principperne i sammen med KL og skolelederne.

Kritikken kom blandt andet fra Esbjerg Lærerforenings formand Maja Gundermann Østergaard, som ikke finder det værd at fejre, at antallet af nationale test nu rent faktisk stiger i antal i det nye system.

"Jeg vil kalde det en overfrankering at kalde det her for meningsfulde test, bare fordi de er lineære og ligger tidligt på skoleåret", sagde hun - med slet skjult henvisning til udtalelser fra DLF-formand Gordon Ørskov Madsen, der fredag glædede sig over, at "meningsløse" test nu afløses af "meningsfulde" test i læsning og matematik.

Glad DLF-formand: Nu går vi fra meningsløse til meningsfulde test 

Maja Gundermann Østergaard understregede, at hun ser lige så mange udfordringer ved de kommende lineære test som ved de adaptive test, der tilpasser sig den enkelte elev. Hun gav udtryk for, at taberne kan blive de svageste elever, der risikerer ikke at kunne løse en eneste opgave i det testsystem.

Hun henviste også til, at Folkeskolens Nationale Færdighedstest først kan være udviklet og klar til brug i 2026-2027.

"Så har det godt nok lange udsigter med at komme helt af med obligatoriske test. Og derfor kunne jeg godt tænke mig at få et tilsagn om, at det stadig er det vi kæmper hen imod", lød det fra Maja Gundermann Østergaard. Samme budskab kom fra Thomas Agerskov fra Gladsaxe Lærerforening, der udtrykte enighed med Maja Gundermann Østergaard, mens han dog også anerkendte, at aftalen fredag var "godt gået" og "et skridt i den rigtige retning". "Vi slukker drømme" "Men jeg er modstander af nationale test, og det er jeg stadig. Hvad er nu perspektivet? Vores skole måler og vejer, det er test og karakterer, og jeg er ikke interesseret i den skole. Vi slukker drømme, og det skal vi holde op med", sagde han i debatten om folkeskolens udvikling. Thomas Roy Larsen fra Københavns Lærerforening tilsluttede sig synspunkterne og "bakkede 100 procent op om Maja og Thomas", inden de skeptiske indlæg fik DLF-formand Gordon Ørskov Madsen på talerstolen for at komme med en replik.

Han slog med det samme fast, at DLF "ikke har ændret i vores politiske udgangspunkt" i synet på nationale test.

"Det er der perspektiv i" "Grunden til at vi udarbejdede principper om nyt system har været, at der i februar 2020 blev truffet en politisk beslutning om, at der stadig skal være nationalt måleredskab, der kan give indikation af den faglige tilstand i folkeskolen. Når der nu er det udgangspunkt, så lad os da prøve at finde frem til noget, der giver mere mening og arbejde målrettet på at gøre mindst muligt obligatorisk og lade mest muligt op til læreren - derfor opfandt vi redskabskassen med test og evalueringsmuligheder", sagde Gordon Ørskov Madsen. Han sagde også, at han nok ikke kommer til at "gå ud i overmorgen og sige, at nu vil vi afskaffe de test, vi lige har aftalt". "Men det kan jo godt være, at vi på et tidspunkt i fremtiden kan finde frem til noget andet end test. Men den her proces er først lige gået i gang, og den gode historie er, at det får vi indflydelse på. Det synes jeg, der er noget perspektiv i", sagde DLF-formanden.