Hvordan kan fagbevægelsen også i fremtiden sikre indflydelse på samfundet? Det var i dag til debat på Danmarks Lærerforenings kongres i København under punktet "Et demokratisk solidarisk velfærdssamfund".

Som optakt og inspiration til debatten havde socialrådgivernes formand Majbrit Berlau opfordret til samarbejde på tværs af fagbevægelsen. Lærernes formand Anders Bondo Christensen åbnede debatten med at tage tråden op fra hende.

"Vi skal ikke være bange for at sige, at vi vil have indflydelse på samfundets udvikling. Der er kamp om indflydelse, og det er helt legitimt, at DI og DA varetager interesser for arbejdsgivere, og det er legitimt, at vi som samlet fagbevægelse skal gøre det for lønmodtagere", sagde Anders Bondo Christensen og understregede, at demokratiet på arbejdspladserne er et fundament for velfærdstaten.

Demokratiet afhænger af tværfagligt samarbejde

"Vi er kommet langt i Danmark, fordi vi har demokrati på arbejdspladserne. Men der er stærke kræfter, der ønsker at afskaffe demokratiet, der ønsker at afskaffe lønmodtagernes fælles indflydelse med ledelsen, der ønsker at afskaffe organisationernes indflydelse. Det arbejder man åbenlyst efter, det var en del af tanken med konflikten i 2013 - at afmontere de tillidsvalgtes indflydelse. Men den danske model er en kæmpe fordel for det danske samfund - vi forhandler ikke bare overenskomst, men har en demokratisk struktur både på skolerne og på de private arbejdspladser", sagde Anders Bondo Christensen.

Gordon Ørskov Madsen, der er formand for overenskomstudvalget i DLF, fortalte, at Danmarks Lærerforening sammen med en række andre faglige organisationer og tænketanken Cevea snart kommer med bud på alternative veje for Danmark - veje der skal modvirke ulighed og styrke fællesskab, solidaritet og demokrati.

"Fagbevægelsen har historisk set haft en afgørende betydning for udviklingen af Danmark. Men måske er det på tide, at fagbevægelse tager sit navn meget mere alvorligt og skaber bevægelse. Der er brug for, at fagbevægelsen tænker nye tanker, og præger udviklingen, som vi har gjort op gennem tiderne", sagde han.

Huller i sikkerhedsnettet

Frederiksberg Lærerforenings formands, Ane Søegaard, konstaterede, at et demokratisk solidarisk samfund bygger på balance mellem arbejdsgiver og arbejdstager:

"Der er brug for at genoprette den magtbalance - og hvad gør vi ind til den magtbalance er genoprettet", spurgte hun.

Regitze Flannow fra DLF's hovedstyrelse ville starte en folkebevægelse for at fejre, at man betaler skat.

Debat: Skat er vores skat

Og Thomas Andreasen, der er formand for Arbejdsmiljø - og Organisationsudvalget i DLF, fortalte, at flere og flere medlemmer af Lærerforeningen bliver tabt på gulvet, hvis man på grund af sygdom glider ud af arbejdsmarkedet:

"Styrken i et solidarisk velfærdssamfund er netop, at der er et sikkerhedsnet, der griber os, hvis vi havner i situationer, hvor vi midlertidigt eller permanent ikke er i stand til at klare os selv. Jeg kan konstatere, at et bredt flertal af partierne inden for de seneste fem år har gennemført store nedskæringer og besparelser på de solidariske og kollektive ordninger på arbejdsmarkedet", sagde han og pegede på et område, hvor den negative udvikling gør sig gældende:

"Lønmodtagere, der bliver ramt af følger efter arbejdsskade, langvarig sygdom eller handicap, har ikke længere en sikkerhed for, at det offentlige sikkerhedsnet samler dem op. Forringelser af sygedagpenge, flexjob og førtidspension har medført, at sikkerhedsnettet er blevet så stormasket, at mange falder igennem", sagde Thomas Andreasen.

Fra Gladsaxe Lærerforening fortalte Thomas Agerskov, at demokratiet altid har været truet og under pres. Derudover opfordrede han til, at der bliver tænkt på at formidle pointerne fra debatten ud af foreningen.

"Tal ud af en organisation: Jeg er enig i alt, der er blevet sagt på talerstolen - men det er ikke svært at blive enige her - det afgørende er, hvad skal vi sige for at skabe ændringer udadtil", sagde han.

Dr. pæd. om skoleideal: Dannelse, retfærdighed og velvære

Hvor syg er patienten?

Jesper Skortengaard, der er formand i Aarhus Lærerforening, kastede sig ud i sammenligning med sundhedssektoren:

"Vi er alle sammen enige om, at patienten er syg. Men vi mangler at blive enige om, hvor alvorlig sygdommen er. Hvor i kroppen er patienten syg, og hvilken medicin skal der bruges. Det er afgørende, at det er der, vi sætter vores fokus. Vi kan ikke tale om velfærd, uden at tale om os selv, vi er nødt til selv at være forandringen, hvis vi vil et andet velfærdssamfund". Han fortalte, at byrådet i Aarhus er kommet med en tekst, der hedder 'Kommune forfra', der på mange måder var et "populistisk stunt", men med en kerne, han havde lagt mærke til:

"I teksten skrives der om, at vi er nødt til at gentænke velfærden, sætte borgeren i centrum, gentænke styringssystemerne, og frem for alt er vi nødt til erkende, at det er medarbejderne, der er den afgørende faktor for, at vi lykkes. Der ligger en kæmpestor opbakning i det sidste udsagn", sagde Jesper Skortengaard og fortalte, at pointen er blevet gengivet af Aarhus' borgmester til demonstrationer mod nedskæringer i velfærden. Skorstengaard fortalte desuden, at han sammen med resten af organisationerne, der organiserer offentligt ansatte i Aarhus, i næste uge går sammen og danner organisationen: 'Aarhus for velfærd'.

Debatten blev afsluttet med opsamling fra først Gordon Ørskov, der med Hal Kochs "Hvad er demokrati" fra 1945 i hånden tilsluttede sig, at demokratiet altid har været truet. Demokratiet er i Hal Kochs definition en livsform, der skal gennemsyre alle livets forhold - demokrati er en dynamisk og ikke en statisk størrelse. I øvrigt tilkendegav både Gordon Ørskov og siden Anders Bondo Christensen, at hovedstyrelsen vil søge både global og lokal inspiration i det fortsatte arbejde med at udvikle et demokratisk solidarisk velfærdssamfund.