DLF opretter nye netværk for mindre medlemsgrupper, fortalte formand for Organisationsudvalget i DLF Per Sand.
Foto: Thomas Arnbo
Nye netværk til mindre medlemsgrupper
Lærere på sosu-skolerne, UU-vejledere og skolepsykologer er nogle af de mindre medlemsgrupper, der findes i DLF. Nu opretter DLF regionale netværk til nogle mindre medlemsgrupper.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Husk, at der er andre grupper i DLF end lærere". Det budskab gik igen flere gange på Lærerforeningens netop afsluttede kongres, og formand for DLF's Organisationsudvalg Per Sand takkede de delegerede for påmindelsen.
"Vi glemmer det lidt nogle gange, men så er der nogle, der kan huske os på det. Bliv endelig ved med det", sagde han, da han fortalte om en ny indsats som hovedstyrelsen sætter i gang for netop de mindre medlemsgrupper.
"I samarbejde med kredse og de forpligtigende kredssamarbejder dannes der regionale netværk på PPR/UU/Sosu - områderne, der omfatter tillidsrepræsentanter, kredsrepræsentanter og centrale politikkere", sagde Per Sand og fortsatte;
"Vi tror, det er den måde, vi bedst kan få folk til at se, at DLF altså varetager deres interesser på bedst mulig måde".
Forandring af skoleledernes medlemsskab af DLF er skudt til hjørne
Indsats skal evalueres
Der bliver i første omgang ikke noget netværk for voksenspecialundervisningsområdet, men Per Sand åbnede op for muligheden for at et sådan netværk kan etableres senere.
Hovedstyrelsen har desuden udpeget en gruppe af hovedstyrelsesmedlemmer, der skal holde særlig øje med de mindre medlemsgruppers interesser i DLF.
De nye tiltag skal evalueres og der vil blive lavet en tilfredshedsundersøgelse blandt grupperne.
Lærerforeningen skal spare