"Reformen kan dog kun lade sig gøre, hvis regeringen laver reformen i et tæt samarbejde mellem os i kommunerne, jer i Danmarks Lærerforening og folkeskolens øvrige parter", sagde Jan Trøjborg i sin tale og modtog stor applaus fra de tilhørende kongresdelegerede og tilhørende folkeskolelærere fra hele Danmark.

En reform af folkeskolen bør være et af de punkter, der står øverst på en ny regerings to-do-liste, når denne er dannet efter folketingsvalget i morgen.

Og det vil ikke overraskende kræve noget særligt af lærerne.

"Det kræver, at I her i salen er med på, at jeres arbejdsdag kommer til at se lidt anderledes ud end i dag", sagde Jan Trøjborg.

Klassekvotienter er vildfarelse

Hvis Danmark ikke skruer op for ambitionerne i folkeskolen, risikerer vi at blive et fattigere land i konkurrencen med Kina, Sydkorea og andre vækstøkonomier.

Og for folkeskolen kan det have den betydning, at forældrene i Danmark stemmer med fødderne og flytter deres børn til privatskolerne, mener han.

Han sagde i sin tale, at overbygningen i folkeskolen må gøres "fleksibel og mere motiverende" for de unge. Den faste opfattelse af "klassen" sætter for mange begrænsninger, mener han.

"'Klassen' som fællesskab er ikke en uforanderlig størrelse, hvis form er støbt i cement. Hvorfor kan vi ikke danne hold på baggrund af sociale og faglige interesser frem for alder? Det gælder ikke mindst i overbygningen. Vi skal have øget fagligheden og motivation så de unge får de kompetencer der skal til for at gennemføre en ungdomsuddannelse".

I en ny og reformeret folkeskole skal læreren nogle gange kunne undervise ganske få elever og andre gange 60 elever, lød det fra Jan Trøjborg.

"Folketinget og regeringen må ud af den vildfarelse, at man kan skabe kvalitet i undervisningen ved at udstikke direktiver om klassekvotienter, minimumstimetal og så videre".

Mere undervisning

Et andet element i talen handlede om lærernes arbejdstid. Jan Trøjborg vil have, at lærerne skal undervise mere i en periode, hvor kommunerne er økonomisk pressede.

"I de her år og i de kommende år, må jeg desværre understrege, står den på smalhals i kommunerne. I mærker det ved, at vi for første gang i mange år må afskedige lærere og ved skoler bliver lukket".

Når der er smalhals, er det vigtigere end nogensinde før, at danskerne får læring for hver eneste krone., sagde Trøjborg.

"Vi kommer ikke uden om at kigge på, hvordan vi kan gøre folkeskolen mere effektiv. Vi bruger trods alt 50 milliarder om året på folkeskolen! Folkeskolen er kommunernes største udgiftspost. Vi skal have fuld valuta for pengene".

Derfor bliver lærerne nødt til at undervise mere. Og hvis lærerne skal have mere tid sammen med eleverne, kan lærerne dermed fritages for opgaver, som andre faggrupper lige så godt kan varetage, sagde Jan Trøjborg.

Bondo: Vi reformerer hver tredje måned

Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, gik efterfølgende op på talerstolen for at knytte kommentarer til talen fra KL.

Og formanden sagde, han gerne vil være med til en reform. Men kun hvis den bringer folkeskolen "fremad", som han formulerede det.

"Vi indgår gerne i en reform, men kun hvis den tager udgangspunkt i den viden, vi har på området. Og når vi ser på de erfaringer, vi har fra Sverige, så er de ikke positive".

Han påpegede, at man også "hinsidan" har eksperimenteret med ophævelsen af klassestrukturer, og erfaringen fra Sverige har været, at det går ud over de fagligt svage elever, sagde Anders Bondo.

Derfor må man gøre sig klart, hvad konsekvenserne af den slags forslag er, før man tager en beslutning, mener han.

Mere substans i diskussionerne om folkeskolen er i det hele taget nødvendigt, og det kræver at særligt politikerne bruger mere tid på at sætte sig ind i, hvad konsekvenserne vil være af deres egne forslag.

"Vi har fra 2002-2010 ændret folkeskoleloven 28 gange, svarende til hver tredje måned", påpegede Anders Bondo.