Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Der har fra myndighedernes side været overvejelser, om man skal tilbyde vaccinationer på folkeskoler, ligesom man har gjort det på ungdomsuddannelserne.
Sådan lød det fra Sundhedsstyrelsens efterhånden medievante direktør Søren Brostrøm mandag, hvor der for første gang i et halvt år var indkaldt til coronapressemøde.
Budskabet var klart og utvetydigt: Forældre til børn på 12-14 år bør få deres børn vaccineret. Det er nemlig særligt blandt børn og unge, at smittetallet vokser.
I sidste uge af juni blev 354 børn og unge i alderen 0-19 år konstateret smittet med coronavirus. I sidste uge af juli var antallet steget til 1.714, og nu - i sidste uge af august - er smittetallet 3.230.
"Vaccinerne er vigtige for at holde skolerne åbne. For at holde samfundet åbent, men også vigtigt for barnet og barnets familie", lød det fra Søren Brostrøm på pressemødet.
Sundhedsminister: Stadig nødvendigt med automatiske skolenedlukninger
Ifølge formanden for Pædagogiske Psykologisk Forening, Jette Lentz, bør skolerne forberede sig på, at der kan være forskellige synspunkter i elevernes familier.
"Det må ikke gå ud over det gode arbejde med at opbygge klassefællesskaber eller børnenes trivsel og faglige udvikling, at det kommer til at være et opmærksomhedspunkt, hvem der er vaccineret, og hvem der ikke er. Så klasse- og årgangsteam bør drøfte, hvordan man forholder sig, hvis der skulle opstå konflikter mellem børnene", siger hun til folkeskolen.dk.
Forældreforening: Skolen skal kommunikere mere
Formand for skolebestyrelsesforeningen Skole og Forældre Rasmus Edelberg deler bekymringen for, at vaccinespørgsmålet kan føre til stigmatisering eleverne imellem. De første tilbagemeldinger til foreningen er dog positive, understreger han.
Helt overordnet mener han, at når holdningerne er så stærke til et emne, er det nødvendigt med en intensiveret dialog mellem skole og hjem.
"Det handler jo for nogle bogstavelig talt om liv og død, så holdningerne kan være meget stærke. Mens andre kan have lige så stærke holdninger til, at det er et frit land, vi lever i, så ingen kan forlange, at man stikker en sprøjte i et barn, hvis ikke man vil have det som forældre. Eller at man gerne vil vide mere om vaccinen først", siger Rasmus Edelberg og tilføjer:
Nu vil Sundhedsstyrelsen tilbyde vacciner til skoleelever
"Og den frihed har man som frie borgere, så det handler om at have dialog, skabe tillid og finde fælles løsninger til at holde smitten nede".
Jette Lentz påpeger, at det ikke er en ny situation for skolerne at skulle forholde sig til, at elever og forældre kan have stærke, modsatrettede holdninger.
"Jeg har fuld tillid til, at skolerne kan håndtere disse udfordringer, som de også har gjort i andre situationer. Men min opfordring er, at man har det som særligt opmærksomhedspunkt at få drøftet det i lærerteamsene det næste stykke tid, så man er på forkant", siger Jette Lentz.
Ifølge Rasmus Edelberg har skolerne i mere end et år navigeret i særligt dilemmafyldt coronafarvand, da spørgsmålet om coronatest af elever har været på dagsordenen.
Her oplevede Rasmus Edelberg, at konfliktniveauet var højt til en start, men at det efterhånden er dalet.
"Da det i praksis kom op at køre som en service til forældrene, var der rigtig mange, der tog imod det. Det er noget af det samme, vi skal til nu i forhold til vaccinerne. Arbejde med tillid og god information", siger han.
Skole politianmeldt for at kræve test
At det ikke alle steder lykkes at holde konfliktniveauet nede, blev beskrevet i dagspressen mandag.
Her politianmeldte kandidat for Nye Borgerlige til byrådsvalget i Skanderborg Kommune Karina Kirk en skole i kommunen, Mølleskolen, for på Aula at have skrevet, at eleverne skulle coronatestes for at kunne modtage undervisning.
Ifølge politikeren skulle en lærer på skolen desuden have spurgt eleverne, hvor mange der var vaccineret.
Viceskoleleder på Mølleskolen Morten Lomborg fortæller til lokalavisen Uge-Bladet, at der i forbindelse med et treugersforløb i samarbejde med en ekstern partner ved en fejl i ugebeskrivelsen til de to af ugerne ganske rigtigt havde stået, at test var et krav.
Det er nu rettet til samme formulering, som hele tiden har fremgået af ugebeskrivelsen for den første uge:
"Inden du kommer, opfordrer vi dig til at tage en coronatest. Du kan blive testet på Mølleskolen mandag og onsdag, også selvom du er under 12 år".
Østrig: Ingen adgang uden coronatest gælder både elever og lærere
"Det er normalt, at lærere spørger til børnenes hverdag, og at der er samtaler om emner, der fylder i samfundet. Skolen afspejler jo samfundet. Vi vil gøre vores personale opmærksomme på, at elever skal gøres opmærksomme på, at man ikke kan afkræves et personligt svar, når samtaler omhandler emner indeholdende sundhedsfaglige data", siger Morten Lomberg til avisen.
Og lige præcis den fremgangsmåde, mener Rasmus Edelberg, er den helt rigtige.
Han ser intet problem i, at en lærer for eksempel til et forældremøde siger, at vedkommende har en særligt sårbar person i husstanden og derfor opfordrer forældrene til at lade deres børn teste - men også at man er klar over, at man ikke kan kræve det, og at man ej heller kan forvente at få at vide, hvem der er testet eller vaccineret.
"Dér vil mit bud være, at langt de fleste forældre vil tage det til sig og gøre det, så godt man kan. Selvfølgelig kan man have sådan nogle snakke som ansvarlige voksne mennesker", siger han.