Sådan gjorde vi
Folkeskolen har sendt et spørgeskema tilskolelederne på landets omkring 1.200 folkeskoler. 137 skoler harbesvaret hele spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 11,5.Med den lave svarprocent bør resultaterne tages med et vistforbehold. Skolerne i undersøgelsen er placeret i 63 af landets 98kommuner. Svarene er indsamlet i september og oktober 2021.
Kredsrundspørge
Danmarks Lærerforening (DLF) har i oktober gennemført enspørgeskemaundersøgelse blandt de lokale lærerkredse.Undersøgelsen, der dækker 76 af landets kommuner, bekræftertendensen i denne artikel.
DLF-rundspørget viser, at 84 procent af kommunerne har skoler,der konverterer understøttende undervisning (UUV), og at resursernefor 94 procents vedkommende er anvendt til tolærerordninger. Derkonverteres også til tovoksenordninger (70 procent) og holddeling(55 procent).
Kilde: DLF
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
86 procent af skolerne udnytter den aftale, som regeringen indgik kort før sommerferien om mere frihed til at konvertere understøttende undervisning (UUV) i dette skoleår. Og på langt de fleste skoler går resurserne til tovoksentimer og/eller tolærerordninger.
Det viser en rundspørge til landets skoleledere, som fagbladet Folkeskolen har foretaget dette efterår via mail. Rundspørgen blev sendt til alle landets folkeskoler - 137 har svaret på spørgsmålene.
64 procent har konverteret til tovoksentimer, mens 60 procent har indført tolærerordningen. Mange steder har skolerne også valgt at dele eleverne op i hold.
"Mere kvalitet med flere voksne i lokalerne er vejen frem", lyder en kommentar fra en skoleleder, der også er glad for, at der er kommet en kortere skoledag.
"Vi konverterer al understøttende undervisning bortset fra det, vi anvender i morgenbånd - morgensamling, læsebånd med videre, skriver en anden skoleleder i kommentarfeltet.
En tredje skoleleder skriver: "Inden vi fik muligheden via de større frihedsgrader, havde vi i bestyrelsen besluttet at omlægge den understøttende undervisning til tolærerordning". Før skulle man søge dispensation til den omlægning, men med de større frihedsgrader kan beslutningen tages på skolen.
Corona-pakke: Mange skoler udnytter frihed til tolærer-ordninger
Formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal hører det samme. Han mener, at besparelser er en væsentlig grund til, at skoler prioriterer kortere skoledage med flere voksne i timerne.
"Der er rigtig mange kommuner, der har sparet så meget, at der er behov for det. Når vi spørger skoleledere, er de fleste indstillet på, at den lange skoledag ikke er dårlig, men de har ikke råd til det, for de mangler timer. Det, vi mangler tid til, er den foregribende indsats, når børn kommer på kant. Hvis der er en lærer til 25 lektioner, så er det svært at nå andet end undervisning. Det giver luft, når man er to, og det kan i dag økonomisk kun lade sig gøre, hvis man skærer i skoledagens længde", siger Claus Hjortdal.
Det er især på mellemtrinnet, at skoleledere som følge af de større frihedsgrader har valgt at konvertere den understøttende undervisning. Derefter følger udskolingen, og sidst kommer indskolingen.
Nogle steder sætter økonomien en bremse for at konvertere den understøttende undervisning, viser rundspørgen:
"VI har i forvejen konverteret. Vi har ikke konverteret yderligere som følge af den politiske aftale. Det ville blot give os flere udgifter til skolefritidsordningen", lyder det fra en skoleleder.
Der er også nogle skoleledere, som afventer, hvordan rammerne kommer til at se ud næste skoleår.
"Vi havde allerede konverteret nogle UUV-timer til tolærertimer. Vi er tilbageholdende, da vi gerne vil se en permanent løsning, som ikke skal laves om til næste skoleår. Vi har brug for stabilitet", skriver en skoleleder.
Det er dog ikke alle, der ønsker en kortere skoledag: "Vi mener ikke, at elevernes skoledag skal være kortere. Vi mener, at den understøttende undervisning har stor værdi", skriver en leder således.
To lærere i alle timer
Ønsker sig permanent frihed
Langt de fleste af skolelederne ønsker, at dette års frihedsgrader gøres permanente. Det gælder for hele 78 procent, mens blot seks procent er imod. Her viser kommentarerne, at der er en vis splittelse om, hvilke konsekvenser permanente frihedsgrader vil få for skolerne.
"Der kan komme store forskelle mellem folkeskoler, og udnyttelsen af frihedsgraderne kan komme til at hænge sammen med optimering af resurser - selv om det ikke er intentionen", skriver en.
Det er delvist en god ide at gøre friheden permanent, lyder det fra en anden: "Vi finder frihedsgraden om den konverterede UUV og friheden til at placere tolærerordninger, hvor det giver bedst mening, god".
Flere skoleledere angiver, at de ikke ønsker total frihed, at alt bliver afskaffet, men snarere erstattet af noget bedre.
"Noget skal komme i stedet, og hvis den understøttende undervisning droppes, skal der tænkes lidt anderledes", skriver en skoleleder.
Claus Hjortdal fortæller, at det er netop disse tanker, som man efterprøver i samarbejdet Sammen om Skolen, som undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har indkaldt til, og hvor også Danmarks Lærerforening (DLF) deltager.
"Der er enighed om, at vi skal have mindre styring, men samtidig er der en bekymring for, om det bliver et ensartet skolevæsen, hvis den enkelte skole definerer niveauerne", siger han.
Han genkender frygten for, at kommunernes forskellige resurser vil betyde, at der kommer meget forskellig skole hen over landet, hvis frihedsgraderne er store.
"Hvis man ikke passer på, bliver den kommunale økonomi så klemt, som den var før 2014. Dengang var der op til et års forskel på, hvor meget børnene blev undervist i løbet af et skoleliv. Det var også derfor, man lavede folkeskolereformen, for at sikre, at alle fik den sammen undervisning. Hvis man gør frihedsgraderne permanente, så er risiciene, at det sker igen".
