Tina Krogstrup er lærer i en 1. klasse på Kirke Hyllinge Skole på Sjælland. Hun kan fint genkende det billede, en ny undersøgelse foretaget af A&B Analyse for Folkeskolen tegner af, at langt de fleste elever har holdt det faglige niveau. Men der er også en gruppe, der har haft det svært i perioden uden fysisk skole.

»Vi har nogle elever, som er børn af syriske flygtninge, og et par af dem har forældre, som faktisk er analfabeter. For dem har det været for stor en mundfuld med onlineundervisning«, fortæller hun. »Det er de samme forældre, som heller ikke til daglig kommer på Aula og den slags. Så eleverne har ikke haft nogen til at støtte og guide sig derhjemme. Det er det samme for nogle af de etnisk danske børn, hvor vi også normalt slås med at holde dem til. De har heller ikke fået lavet det, de skulle«.

Omvendt har mange elever haft faglig fremgang, mens nødundervisningen har stået på.

»Mange af de andre elever har læst 20 minutter hver dag med deres forældre, og nu hvor de er kommet tilbage, kan vi virkelig se, at de har rykket sig af at være hjemme og have en til en-tid med mor og far«, siger hun. De, der ikke har fået det gjort, er næsten gået tilbage i niveau, oplever hun. Men hun tror på. at eleverne vil kunne indhente det, de har tabt, hvis skolen får resurserne til at samle dem op.

De dygtige har også haft deres at slås med

Connie Lyng Sylvestersen, som er lærer for to 6.-klasser på Aakjærskolen i Skive, er mindre optimistisk på sine elevers vegne.

»Der er en gruppe elever, hvor jeg tænker, at de får det ikke indhentet lige med det samme«, siger hun. »Omkring fem elever ud af to klasser. De havde været bedre hjulpet med at komme i skole under nedlukningen«.

Hendes oplevelse er, at nødundervisningen har påvirket eleverne meget forskelligt, og hun understreger, at det faktisk har været en positiv oplevelse for nogle, også selv om de ikke var de fagligt stærkeste.

»Der er en gruppe elever, som til daglig ikke gør noget væsen af sig, som har overrasket positivt«, fortæller hun. »Jeg har en elev, der gang på gang har imponeret med det, hun har siddet i fred og ro med derhjemme. På min årgang har vi tilbudt eleverne lektiehjælp på Teams hver dag, og der har jeg siddet både halve og hele timer og gennemgået opgaver med fagligt svage elever. Det har man jo ellers sjældent tid til, men det havde vi der, og eleverne har fået rigtig meget ud af det. De har faktisk løftet deres niveau under corona«.

Connie Lyng Sylvestersen understreger, at det heller ikke har været nemt for alle de fagligt dygtige elever, fordi de ikke er blevet udfordret på deres eget niveau.

Ny undersøgelse: Eleverne holder det faglige niveau trods corona 

Sommerskole, nej tak

Hverken Connie Lyng Sylvestersen eller Tina Krogstrup er tilhænger af at sende fagligt udfordrede elever på sommerskole.

»De fleste af de elever, som er komme bagud, er også nogle, som ikke synes, det er det fedeste at gå i skole. For dem ville sommerskole være verdens største straf«, mener Connie Lyng Sylvestersen. »Nogle af dem ville nok profitere af ekstra undervisning efter skole. Men jeg er selv matematikvejleder, og jeg synes, at efter at vi har fået de lange skoledage, så er det så svært at give eleverne ekstra timer. De her elever synes jo i forvejen, at de bruger alt for lang tid i skolen. Og at trække dem ud af andre fag for at lære dem matematik - de andre fag er jo også vigtige. Jeg synes ikke, vi laver noget i skolen, som er spild af tid. Og måske er madkundskab lige yndlingsfaget for en af dem, der kæmper med matematikken. Så skal man jo ikke tage det fag fra den elev«.

Tina Krogstrup er enig:

»Sommerskole vil være pinligt og udstillende. 'Kan du komme ud at lege?' 'Nej, jeg skal i skole'«, siger hun. »Hvis man for eksempel kunne tage dem ud en time om ugen i en lille gruppe, som kan sidde og læse lektier sammen, vil det give meget mere. Jeg synes, den pulje, politikerne har oprettet til sommeraktiviteter, kunne bruges bedre på intensiv støtte efter ferien til en lille flok på tre-fire elever«.

Efter corona: Kommuner kan få penge til sommerskoler i samarbejde med organisationer