Landets skoleelevers faglige niveau er ikke faldet under lockdown og nødundervisning. Det siger lidt over halvdelen af de 455 lærere, som har deltaget i en ny undersøgelse, A&B Analyse har foretaget for fagbladet Folkeskolen. Kun godt en tredjedel oplever, at deres elevers faglige niveau, set over en bred kam, er blevet dårligere. Af dem mener de fleste, at et fagligt efterslæb vil kunne indhentes.

»Vi fik hurtigt en kompetent fjernundervisning op at stå«, fortæller en lærer i undersøgelsen. »Synes, at niveauet er hævet i både dansk og matematik, da der er langt mere ro og tid til den enkelte elev. Der har været tid til både at hjælpe og at udfordre«, lyder det fra en anden.

Det var den positive nyhed. Men samtidig svarer 63,4 procent af de adspurgte lærere, at de har en eller flere elever, hvis faglige niveau er faldet under krisen, selv om klassen som helhed er sluppet igennem uden at komme bagud.

Og oveni kommer, at det især er de elever, der i forvejen er fagligt svage, som er kommet (yderligere) bagud. Det fremgår af de mange kommentarer, som lærerne har givet i forbindelse med spørgeundersøgelsen. »For den gennemsnitlige elev, så tror jeg ikke, at regningen er stor om et års tid. For de fagligt svage, som i forvejen har svært ved at følge med, der er tiden og læringen i disse måneder stort set tabt, vil jeg vurdere, da de ikke har overskuddet til at indhente«, fortæller en lærer.

Mange slags udsathed

Kommentarerne til undersøgelsen vidner om, at der er flere steder, eleverne kan blive ramt, hvis alt ikke lige er kørt som smurt under onlineundervisning eller nødundervisning efter den delvise genåbning. Flere respondenter peger på, at elever, hvis forældre havde lille mulighed for at bakke op, har haft det svært. Og i nogle tilfælde har læreren oplevet ikke at kunne komme i kontakt med eleven eller familien. Nogle lærere oplever, at elever med diagnoser som ADHD og angst ikke har kunnet få den støtte, de normalt får. Flere nævner også, at især tosprogede elever er sakket bagud sprogligt.

Med andre ord er de elever, der har lidt fagligt under nødundervisningens begrænsninger, en blandet flok, og det er ikke givet, at de alle sammen kan indhente det tabte uden en målrettet indsats. Dog vidner undersøgelsen også om, at der er en gruppe af udsatte og fagligt svage elever, for hvem lockdown med tilhørende nødundervisning har haft uventet positive bivirkninger. »De fagligt svage har været meget mere på banen, end de plejer«, skriver en ligefrem.

Imponerende i en turbulent tid

Formand for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening (DLF) Regitze Flannov er ikke overrasket over, at der er nogle elever, der har haft det svært.

»I virkeligheden synes jeg, at det er ret imponerende, at så mange lærere oplever, at deres elever har holdt niveauet gennem så turbulent en tid«, siger hun.

»Vi har jo hele tiden vidst, at der er sårbare elever, som har haft det svært i denne periode, det har vi i DLF sagt nærmest fra starten. Men positivt, at så mange lærere mener, at et fagligt efterslæb kan indhentes. Det kalder på, at vi i den kommende tid - også efter sommerferien - skal bevare den fleksibilitet, vi har nu«.

Sommerskole vil føles som den værste straf

Regitze Flannov er glad for de rammer, lærerne arbejder under, mens nødundervisningen kører. Dem vil hun gerne bevare, om ikke andet så delvist en tid endnu:

»Så kan vi rette resurserne derhen, hvor der er mest behov. Efter sommerferien vil man på skolerne kunne få overblik over, hvilke elever der skal have en ekstra hånd. Så er det bare vigtigt, at rammerne fortsat er så fleksible, at vi kan målrette vores kræfter. Vi skal fortsat have mulighed for at dele i mindre hold og så videre. Det er noget af det, vi har set blomstre under corona«.

Nej til sommerskole

Tidligere har blandt andre Københavns skoleborgmester, Jesper Christensen, og grundskoleordfører for Det Konservative Folkeparti Mai Mercado talt for at oprette sommerskoler for at give fagligt udfordrede elever en mulighed for at få ekstra undervisning og dermed indhente noget af det tabte. Det har nu udmøntet sig i en pulje på 200 millioner kroner, som kommuner og foreninger kan få penge fra til sommeraktiviteter for børn og unge denne sommer. Aktiviteterne behøver ikke at have karakter af decideret undervisning.

Det er ikke en løsning, de adspurgte i undersøgelsen ubetinget støtter. Kun 24,1 procent mener, at nogle elever vil have gavn af sommerskole. Mens langt flere (42,3 procent) mener, at nogle elever vil have gavn af tilbud om ekstra undervisning. Her er der dog også delte meninger, for 31,7 procent af lærerne mener heller ikke, at flere timer er vejen frem.

I kommentarerne til undersøgelsen skriver flere, at en sommerskole faktisk vil være kontraproduktiv, ikke mindst for de udsatte og fagligt svageste elever.

»De elever, jeg tænker på, ville have svært ved at møde ind til ekstra undervisning. De ville desuden opfatte det som en uretfærdig straf og derfor ikke profitere af den«, skriver en respondent.

DLF's Regitze Flannov mener heller ikke, at sommerskole eller ekstra undervisning ud over almindelig skoletid er en god ide.

»Jeg tror, at man hen over sommeren skal give børnene tilbud, som handler om fællesskab, specielt for vores sårbare elever«, siger hun. »De tilbud findes allerede i mange kommuner. At børn jo, som vi ved, lærer af mange ting, også det mere fritidsprægede, det er jo bare en sidegevinst. Med hensyn til skole, så lad os gemme resurserne til efter ferien, så vi kan rette op på det her. Ja, i virkeligheden synes jeg jo, at skolen altid skulle være sådan, at der var bedre mulighed for at målrette undervisningen mod enkelte elevers eller elevgruppers behov«.

Mange af lærerne i undersøgelsen er enige med Danmarks Lærerforening i, at corona- og især post-coronaundervisningen har mange fordele. Som en skriver i en kommentar:

»I coronatiden har man kunnet nå ind til eleverne på en måde, man aldrig har kunnet før. Hvorfor? Fordi man er to lærere. Fordi man kun underviste ti ad gangen i starten. Færre konflikter. Alt har været bedre. Jeg har kunnet koncentrere mig fuldt ud om danskundervisningen samt min 1. klasse og ikke de seks andre klasser, jeg normalt har. De har lært mere nu end ved normal undervisning. Jeg har haft ti gange mere overskud til at undervise helhjertet. Tak, corona«.