Landet over er de fleste 9. klasser ved at runde deres tid i Folkeskolen af.

For manges vedkommende er det med spænding og med udsigten til et nyt kapitel i deres liv.

For os lærere er det afslutningen på det seneste kuld unge, som sendes videre ud i samfundet.

Efter et turbulent år med Covid-19 er budskabet i dette indlæg en hyldest til vores profession, og mit eget personlige farvel til en helt igennem fantastisk klasse.

For det er bestemt vigtigt engang imellem at huske på det smukke og det fantastiske i vores arbejde. Det kan drukne i al det kaos som ellers omgiver den danske folkeskole. Men jeg finder en styrke og får fornyet energi når jeg tænker på at mine elever er ved vejs ende - og jeg har været medpassager på deres rejse.

Hjemmeundervisning, alternative skemaer, restriktioner og alt det der forsvinder i glemsel når man er vidne til ungdommens glæde og lettelse efter overstået eksamener. De er kommet i mål!   

Jeg tror ikke helt at elever er klar over hvilken effekt de kan have på os lærere. Både på godt og ondt. Men her ved vejs ende er følelsen af vemodighed en underdrivelse. Nye elever erstatter de gamle, men i denne profession erkender man hurtigt at det aldrig blir helt det samme. Derfor en hyldest til alle 9. klasser - og en hyldest til alle lærere som skal sige farvel.

Det bliver svært at fatte, at de er væk når vi er tilbage i august. Jeg er overbevist om at jeg vil savne dem mere end de vil savne mig. Og det er en glæde og en bonus ved det her job, som ikke kan gøres op i kroner og øre!

Del gerne en kommentar med en hyldest til din afgangsklasse. Positivitet har det med at sprede sig :)