Forleden fortalte en frustreret lærer mig om, at flere af hendes elever mangler helt basale ting som for eksempel tøj og frokost. Vi oplever, at flere og flere af vores medlemmer henvender sig med bekymringer og fortællinger om deres elevers dårligere sociale vilkår. Problemer, der helt konkret opstår, fordi forældre er havnet på en eller anden form for offentlig ydelse med deraf manglende økonomiske muligheder for at give deres børn helt almindelige ting og oplevelser, som andre børn får. Den udvikling giver desværre flere elever dårligere forudsætninger for at få det bedste ud af deres skolegang.

Oven i disse oplevelser fra lærernes hverdag har vi nu fået indført det såkaldte kontanthjælpsloft, som kommer i direkte forlængelse af de senere års forringelser af de solidariske og kollektive ordninger som for eksempel dagpenge, fleksjob, sygedagpenge og førtidspension. Det har ramt såvel dem uden for som dem inden for arbejdsmarkedet. Eksempelvis har lønmodtagere, der bliver ramt af følger efter arbejdsskade, langvarig sygdom eller handicap, ikke længere sikkerhed for, at det offentlige sociale sikkerhedsnet samler dem op. Sikkerhedsnettet er blevet så stormasket, at flere og flere falder igennem, og flere ender før eller senere på kontanthjælp. Kontanthjælpsloftet kommer til at betyde, at vi vil se flere elever i folkeskolen, som mangler helt grundlæggende ting i deres liv. Disse elever vil langtfra have de samme livsmuligheder som deres klassekammerater.

Et krav fra politikerne på Christiansborg er, at folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater, og at flere unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Men vi ved, at når børn vokser op i lavindkomstfamilier, er der større risiko for, at de får dårligere karakterer i 9. klasse end deres klassekammerater. Ligeledes falder sandsynligheden for, at de gennemfører en ungdomsuddannelse. Folkeskolen skal gøre alt, hvad den kan, for at mindske betydningen af elevernes negative sociale baggrund, men folkeskolen kan ikke gøre det alene. Vi har brug for, at de ansvarlige politikere sikrer, at vi i Danmark har et sikkerhedsnet, der samler de familier op, som af en eller anden grund ikke kan klare sig selv. Det er i alles interesse, at alle børn får de bedste forudsætninger af hensyn til deres livsmuligheder og dermed også af hensyn til deres bidrag til samfundet.