Eleverne i 0.-3. klasse på folkeskolerne i Horsens Kommune får sig formentlig en lang næse, hvis de går og ser frem til at få de kortere dage, som politikerne på Christiansborg ellers havde stillet dem i udsigt.

Kommunens børne- og uddannelsesudvalg har nemlig indstillet til kommunens byråd, at kommunens folkeskoler skal fortsætte med de lange skoledage for de mindste elever.

Og det går imod den aftale, forligskredsen på Christiansborg blev enige om tilbage i januar, der skulle gøre skoleugen tre lektioner kortere for alle landets indskolingselever.

Ikke et lovbrud

I aftaleteksten fra januar skrev politikerne, at de er blevet 'enige om at afkorte skoleugen generelt i børnehaveklassen til og med 3. klasse med 90 klokketimer årligt svarende til 2 ¼ klokketime ugentligt inkl. pauser.'

Kommunerne kan godt lade være at forkorte skoledagen for de mindste 

Alligevel bryder beslutningen fra lokalpolitikerne i Horsens ikke med loven. Som folkeskolen.dk tidligere har skrevet, så har aftalen fra Christiansborg udmøntet sig i, at det lovmæssige minimumstimetal er reduceret fra 1.200 til 1.110 timer om året.

Men der er intet i juraen, der forhindrer, at kommunerne har flere timer end det nye minimumstimetal.

S-formand i Horsens: Godt med kommunalt selvstyre

Og det er man glade for i Horsens, lyder det fra formanden for kommunens børne- og Uddannelsesudvalg, Lone Ørsted (S).

"Jeg går ud fra, at man havde lavet loven anderledes, hvis man ikke ønskede, at vi skulle have muligheden for selv at bestemme. På denne her måde respekterer man det kommunale selvstyre, og at man i den enkelte kommune kan træffe den beslutning, man synes er den bedste for børnene", siger hun.

Her er folkeskole-aftalen

Lone Ørsted fortæller, at indskolingseleverne i kommunen har haft lange skoledage siden 1999, og at tilbagemeldingen fra skolerne har været positive.

"Vi mener, at der skal være plads til leg, læring og bevægelse i løbet af skoledagen, og når vi spørger skolelederne, siger de, at mindre undervisningstid vil give mindre varierede undervisningsformer og mindre tid til f.eks det sociale. For mig er indholdet vigtigere end skoledagens længde". 

SF: Flertallet mener, at Folketinget tager fejl

Det er et flertal i udvalget bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti, der har valgt at anbefale resten af kommunalbestyrelsen at fastholde det nuværende timetal.

SF og Enhedslisten ønskede modsat at reducere timetallet, så det matcher antallet af timer i aftalen fra Christiansborg, fortæller SF's Paw Amdisen, der er næstformand i udvalget.

"Jeg argumenterede blandt andet for, at det var imod den politiske aftale, men det er ikke noget, der blev taget notits af. Holdningen har snarere været, at man synes, at Folketinget har taget en forkert beslutning ved at ændre loven", siger han.

Lovjustering fører til længere dage på hver fjerde skole 

Ifølge Paw Amdisen er der en generel fortælling, at kommunens lange skoledage har været en succes.

"Socialdemokraterne har haft det som en politisk satsning at have mange timer i indskolingen for at få et højt fagligt udbytte. Og jeg tror generelt, at det er en meget indgroet fortælling hos os, at de timer har skabt gode faglige resultater".

I den lokale lærerforening bekræfter formand Claus Andersen, at der generelt er tilfredshed ude på skolerne med skoledagens længde.

"Det er noget, vi har kørt med i så mange år. Til gengæld har vi understreget, at det er vigtigt, at skolerne skal have mulighed at bruge dispensationsbestemmelsen i paragraf 16b, hvis de oplever, at der bliver brug for det", siger formanden for Horsens Lærerforening.

Christiansborg: Minister bør sætte Horsens på plads

Skolepolitikerne på Christiansborg og KL har tidligere understreget, at skoleaftalen fra januar har til formål at gøre skoledagen kortere for alle landets indskolingselever.

Her kaldte SF's undervisningsordfører Jacob Mark aftalen for soleklar, mens Socialdemokratiets daværende undervisningsordfører Annette Lind udtalte, at hun svært ved at forestille sig kommuner, der ville give eleverne flere timer end det nye minimumstimetal.

Samme meldinger lyder i dag fra den borgerlige side af forligskredsen. 

"Vi har lavet en politisk aftale, og den skal selvfølgelig føres ud i livet. Jeg synes, at det er en lang skoledag for alle elever i folkeskolen. Vi var kommet et godt skridt ved at gøre skoledagen kortere for de mindste, og så går det jo ikke, at der er nogen, der bare melder sig helt ud og siger, at det er vi da ligeglade med", siger undervisningsordfører hos de Konsernvative Mai Mercado.

Hun opfordrer undervisningsministeren til at kontakte politikerne i Horsens.

"Ministeren bør hive fat i Horsens og udbede sig en forklaring på, hvorfor man vælger at tilsidesætte vores aftale. Det kan jo være, at der er en god forklaring. Hun har også mulighed for at sende et hyrdebrev med en påmindelse om at følge de aftaler, der er blevet indgået. Og nu kender jeg jo heldigvis ministeren, som en der er meget handlekraftig", siger hun. 

I KL udtalte kontorchef for Børn og Folkeskole Peter Pannula Toft i april, at kommunerne "selvfølgelig" ville følge intentionerne i den nye lov.

KL har i dag ikke ønsket at kommentere beslutningen i Horsens overfor folkeskolen.dk.