§16b bliver delt i to
Den nye folkeskolelov deler den nuværende paragraf 16b i to.Politikerne har valgt, at paragraffen fortsætter i sin nuværendeform i indskolingen. Det betyder, at skolerne fremover stadig vilhave mulighed for at fjerne understøttende undervisning og sætte enekstra voksen ind i et tilsvarende antal timer på skemaet. Her vileneste krav være, at der skal være noget understøttendeundervisning tilbage på skemaet. Skolerne kan derfor godt gøreskoleugen endnu kortere end de tre lektioner, som den nye lovfjerner.
På mellemtrinnet og i udskolingen skifter paragraffen form.Fremover skal der ikke "helt særlige tilfælde" til for, at skolernemå gøre skoleugen kortere. Til gengæld bliver der nu et loft, somgør, at skoleugen ugen max kan blive 120 minutter kortere.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Kortere skoledag til de mindste. Mulighed for at forkorte for de midterste og de ældste".
Sådan skrev en smilende og tilsyneladende meget tilfreds Undervisningsminister Merete Riisager i torsdags på sin Facebookprofil.
Årsagen var, at hun og Folketinget endelig havde gjort skoleaftalen fra januar til lov. En lov, der ifølge Merete Riisager og de øvrige partier bag den nye lov, næste skoleår blandt andet gør skoleugen tre lektioner kortere for de mindste elever.
Men sådan kommer det faktisk ikke til at gå for en stor del af eleverne.
DLF: Ønske om at forkorte skoledagen kan få stik modsat effekt
Folkeskolen.dk har fået adgang til tal, der viser, at mange skoler længe har kørt med skoleuger, der er ligeså korte eller endda kortere for de mindste elever end dem, eleverne kan se frem til efter sommerferien. Og det kan skolerne vælge at fortsætte med, hvis de ønsker det og har mulighed for det.
Men på mindst hver fjerde skole er skoleugerne kortere i øjeblikket, end de må være for eleverne på mellemtrinnet fra næste skoleår. Derfor bliver en fjerdedel af skolerne altså nødt til at gøre skoledagen længere, end den er i dag.
I dag må skoler fjerne op til dobbelt så mange understøttende timer
Som Merete Riisager skriver i sit Facebookopslag, indeholder den nye lov to sæt nye regler vedrørende længden på elevernes skoleuge.
Udover at fjerne, hvad der svarer til tre lektioner om ugen fra skolereformens oprindelige timetal, har den nye lov også til formål at gøre det nemmere for skoler og kommuner at gøre skoleugen kortere for eleverne i 4.-9. klasse. Fremover skal der nemlig ikke "helt særlige tilfælde" til for, at der må skæres i skoleugen.
Men den øgede frihed gives med et vigtigt forbehold. Politikerne blev nemlig enige om, at den styrke den nødlidte understøttende undervisning. Det sker ved, at politikerne tilfører ekstra penge til den understøttende undervisning og indfører et loft for, hvor mange understøttende timer, skolerne fremover må fjerne.
Elevernes skemaer indeholder langt mindre understøttende undervisning, end politikerne tror
Fremover kan skoler og kommuner max fjerne to klokketimers understøttende undervisning. Indtil nu har kravet været, at der blot skulle være noget understøttende undervisning tilbage, når skolerne fjerner understøttende undervisning til fordel for en kortere uge
Det betyder eksempelvis, at skolerne har kunnet fjerne helt op til lidt mere end 4½ klokketimer af den understøttende undervisning i 9. klasse og stadig have én lektions understøttende undervisning tilbage på skemaet. Altså mere end dobbelt så meget, som der bliver mulighed for fra næste skoleår.
Så meget fjerner de i gennemsnit
Analysebureauet Epinion spurgte sidste forår alle landets folkeskoler til, hvor meget og hvordan de bruger paragraf 16b, der giver mulighed for at fjerne dele af den understøttende undervisning og så sætte én ekstra voksen på et tilsvarende af de tilbageværende lektioner.
1.030 skoler - eller hvad der svarer til 81 procent af skolerne - svarede. Svarerne viser, at når skolerne sidste skoleår gjorde skoleugen kortere for de mindste elever, så blev skoleugen i gennemsnit 121 minutter kortere. For eleverne på mellemtrin og udskolingen blev ugerne i snit forkortet med 106 og 107 minutter.
Her er folkeskole-aftalen
Den viden var ikke nok for Undervisningsministeriets embedsmænd under de fem måneder lange forhandlinger om en justering af skolereformen. Ministeriets folk ville gerne vide, hvor mange skoler der henholdsvis afkortede skoleugen med 1-2 lektioner, 2-3 lektioner og 3 lektioner eller derover.
Og det er disse tal, som folkeskolen.dk har fået aktindsigt i.
Så mange skoler får længere skoledage
Tallene viser, at hver fjerde skole sidste skoleår brugte paragraf 16b til at reducere skoleugen med mindst tre lektioner på mellemtrinnet, hvad der svarer til 135 minutter. Altså mindst et kvarter mere end de 120 minutter, der er gældende fra næste skoleår. For eleverne i udskolingen står ugen til at blive længere på hver femte skole.
På alle disse skoler står eleverne med andre ord til at få en længere skoledage med den nye skoleaftale, end de gør i dag.
Epinions tal viser også, at de mindste elever på tæt på hver tredje skoler allerede har en skoleuge, som er gjort mindst tre lektioner kortere end det, der var den oprindelige intention med folkeskolereformen. Eleverne får altså her en længere eller præcist samme længde uge, som de har i dag.
Folkeskolen.dk's aktindsigt viser også, at Undervisningsministeriet sidder inde med andre opgørelser, der klart indikerer, at mange elever står til længere skoledage på den anden side af sommerferien.
Riisager: Det fik ingen betydning, at forhandlinger blev rykket over i Finansministeriet
Skolerne indberetter hvert år kort inde i skoleåret, hvor mange timer de forventer at sætte af til hvert af skolens fag. Disse indberetninger viser, at mellem 8-12 procent af skolerne har fjernet mere end tre klokketimer om ugen for deres elever i 4.-9. klasse.
Tallene viser også, at mange af de mindste elever i dag har skoleuger, som er kortere end de uger, der ligger i den nye folkeskolelov.
LA: Røde partier ville holde fast i lang skoledag
Ifølge Liberal Alliance skyldes de længere skoledage til eleverne i 4.-9. klasse et klart ønske fra de røde partier.
"Det er en konsekvens af det kompromis, vi blev nødt til at indgå, fordi de røde partier hverken var til at hugge eller stikke i. Når det kommer til stykket, er den understøttende undervisning og de lange skoledage rigtigt vigtige for de røde partier. De kæmpede virkelig for dem", lyder det fra partiets undervisningsordfører Henrik Dahl.
KL: Godt, kommunerne stadig råder over den understøttende undervisnings skæbne
Han fortæller, at stod det til Liberal Alliance skulle skolerne have fuldstændig råderet til at bestemme over mængden af understøttende undervisning, så det blev muligt helt af fjerne alle de understøttende timer fra elevernes skemaer.
S: Vi har sikret en varieret skoledag
I Socialdemokratiet er ordfører Annette Lind meget tilfreds med, at den nye lov sikrer en vis mængde understøttende undervisning på mellemtrinnet og i udskolingen.
"Vi havde scenarierne fremme om, hvad aftalen ville betyde. Men det var vigtigt for os, at man fik lavet et gulv af understøttende undervisning, så vi sikrer, at eleverne har en varieret undervisning. Det var også derfor, at vi fik sikret, at det blev givet penge til at styrke den understøttende undervisning", siger hun.
Folkeskolejusteringen er vedtaget
Enhedslisten forsøgte at komme af med loft
I Enhedslisten ærgrer Jakob Sølvhøj sig over, at forligskredsen månedslange forhandlinger er endt ud i en lov, der mange steder giver længere skoledage. Han har derfor tidligere bedt om og fået de samme tal, som folkeskolen.dk har fået adgang til.
"Det er en ualmindelig dum aftale, forligskredsen har lavet, og jeg synes godt nok, at partierne har holdt lav profil med, at de gør skoledagen længere mange steder", siger han.
Under lovbehandlingen stillede Enhedslisten et ændringsforslag om at droppe loftet på mellemtrinnet og udskolingen. Forslaget blev dog stemt ned af alle forligspartierne.
