Debat
Vi kan ikke spare os ud af krisen
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Skal vi spare os ud af krisen? Eller skal vi investere og arbejde os til bedre tider? Valget er enkelt for alle, der kender vilkårene på landets skoler anno 2010.
For folkeskolen har desværre lagt ryg til adskillige års stadig hårdere besparelser. En udvikling, der, med de aktuelle planer om nulvækst i mindst tre år, vil udhule en engageret lærerstands muligheder for at give vores børn og unge en god undervisning.
De hårde økonomiske rammer for folkeskolen er desværre ikke noget nyt fænomen. Det er ikke finanskrisens skyld, hvilket ellers har været regeringens forklaring på landets økonomiske uføre. Nej, det går længere tilbage. Det dokumenterede det uafhængige revisionsfirma, BDO Kommunernes Revision, i foråret.
De besparelser, som elever, skolebestyrelser og lærere har oplevet op gennem 00'erne, har rod i virkeligheden. For samtidig med at skolerne er blevet påført en række nye opgaver, er resurserne til undervisningen på de almindelige folkeskoler faldet med 3.301 kroner per elev siden 2002. Det står sort på hvidt i rapporten fra BDO.
BDO's analyse af resurser slutter med regnskabsåret 2009. I år har en række kommuner genåbnet budgetterne og gennemført yderligere massive besparelser. Mere end 1.000 lærerstillinger er blevet nedlagt.
Den udvikling kan ikke fortsætte. Vi er nødt til at anerkende folkeskolens grundlæggende betydning for vores samfund og på den baggrund investere i børnenes uddannelse, der på mere end én måde er vores fælles fremtid.
Danmarks Lærerforenings holdning er klar: Vi kan ikke spare os ud af krisen, fordi vi derved underminerer grundlaget for de kommende generationers uddannelse. Vi skal nødvendigvis finde konstruktive og langsigtede løsninger, der sikrer velfærden. Derfor er Lærerforeningen indstillet på at indgå i forpligtende forhandlinger om, hvordan vi kan øge arbejdsudbuddet, som en del af løsningen.
DLF holder kongres i denne uge. Ud over opstilling af krav til de kommende overenskomstforhandlinger bliver den vigtigste opgave at diskutere politik og strategier i forhold til de rammer, der er for professionsudøvelsen for foreningens mange medlemmer.
Kongressen mødes på et tidspunkt, hvor der i mange kommuner i forbindelse med budgetlægningen planlægges med yderligere besparelser på folkeskole og voksenspecialundervisning. Og kongressen bliver holdt på et tidspunkt, hvor statsministeren taler om et reelt partnerskab om folkeskolen.
Udfordringerne er til at få øje på. Jeg er overbevist om, at vi med konstruktive debatter på kongressen vil ruste os bedst muligt til udfordringerne.