Hvordan skal DLF handle i en tid, hvor kommunale besparelser regner ned over folkeskolen, og lærere bliver fyret? Det spørgsmål var til debat på hovedstyrelsens møde i marts.

DLF skal gøre alt, hvad der er muligt for at få taget nedskæringerne af bordet. Men når det er sagt, er det nødvendigt at se nogle dilemmaer i øjnene, og hvordan gør man det? Det blev diskuteret af hovedstyrelsen.

Større indsats over for ledige

Anders Bondo Christensen: »Der skal arbejdes på flere områder samtidigt. Vi skal kæmpe for fornuftige budgetter - og for at medlemmerne får rimelige arbejdsvilkår også efter budgetlægningen i efteråret. Vi skal desuden i gang med en større indsats over for ledige medlemmer, og det er jo nyt. Det er et paradoks, at vi samtidig har en rekrutteringskampagne til læreruddannelserne. Men der bliver stadig ikke uddannet et tilstrækkeligt antal lærere til erstatning for de mange, som holder op i de kommende år. Derfor giver kampagnen mening. Men det kan godt se mærkeligt ud for medlemmerne. Desuden er det spørgsmålet, om vi vil deltage i diskussionen om de nødvendige prioriteringer og dermed pege på de steder, hvor vi mener, at eventuelle besparelser kan gennemføres«.

Pest eller kolera

Dorte Lange: »Kredsene kommer ikke uden om at få beskidte fingre. Vil vi foretrække pest eller kolera? Vi er nødt til at diskutere små skoler og store skoler, holddannelse, og om der er dele af skolens arbejde, som vi kunne nedprioritere?«

Problemerne omkring klasser med mange elever fyldte en stor del af debatten. Silkeborg Kommune har søgt dispensation for den nuværende maksimale klassestørrelse på 28 elever. Det er endnu ikke afgjort, om kommunen får lov. Men der var mange røster, som advarede mod udviklingen.

Henrik Poulsen mente, at klasser med over 28 elever kan føre til, at enhedsskolen trues. Det vil sætte lærerne i en så vanskelig undervisningssituation, at mange lærere vil ønske niveaudeling af eleverne.

Flemming Ernst spurgte: »Der er også spørgsmålet om, hvor mange børn der gennemsnitligt er i klasserne? Moderne børn er ikke gearet til at være mange i en klasse«.

Birgitte Baktoft: »En høj klassekvotient behøver dog ikke at betyde eksempelvis forelæsninger. Der skal være mulighed for at tænke i andre løsninger end det, vi gør normalt«.

»Man kan frygte, at de mange nedskæringer er første skridt i et angreb på folkeskolens formålsparagraf. Det er i hvert fald sikkert, at det vil være meget vanskeligt at leve op til vores nuværende formålsparagraf, hvis vi skal holde forelæsninger for 75-100 elever«, sagde Leif Sort.

Timetallet blev også nævnt.

Lars Busk Hansen: »Jeg er bange for, at vi vil se en budgetlægning, hvor man i første omgang vil skrue ned for timetallet for så i næste omgang at lukke skoler. Man kan nemlig ikke nå at lukke skoler, så det får virkning i år. Noget af det vigtigste at fastholde er et tilstrækkeligt efteruddannelsesbudget. Vi ved jo fra forskningen, at lærernes kvalifikationer er afgørende for elevernes udbytte af skolegangen«.

Effektivisering og skolestruktur

Niels Christian Sauer talte for at tilbageerobre ordet »effektivisering«. Han sagde, at ingen går ind for en ineffektiv skole, og at DLF bør stille krav om, at alle nye indsatser i folkeskolen er dokumenteret effektive.

Anders Balle: »Vi skal flytte fokus i folkeskolen fra undervisning over til læring. Hvad er det, børnene får ud af det? Hvordan indretter vi en skole, hvor børnene lærer mest? Så kan det godt være, at nogle læringsaktiviteter kan klares ved computer, stort set uden lærer - vi har ikke været i nærheden af en it-revolution i folkeskolen - og så er der andre områder, hvor der skal bruges mange lærere. Hvis ikke DLF på en eller anden måde kan være med i en snak om, hvordan man effektiviserer folkeskolen, så ryger vi ud på et sidespor«.

Anders Bondo Christensen sluttede med at konkludere, at DLF selvfølgelig skal deltage i en debat om at anvende resurserne mest effektivt. For eksempel indgå i debatten om at ændre i skolestrukturen, men afvise forslag om at hæve klassekvotienten.

»Det lyder helt absurd at skulle forsvare en klassekvotient på 28 elever. Men jeg er helt enig i, at det handler om tildeling af resurser. Herefter kan man jo godt anvende resurserne mere fleksibelt«, konkluderede formanden på debatten, som fortsætter på et kredsformandsmøde 22. april.