I forbindelse med årsskiftet lyttede nationen traditionen tro spændt til dronningens og statsministerens nytårstaler. Og jo, vi forstod budskabet: Der er krise i Danmark. Krisen kommer til at berøre os alle sammen. Nu må vi stå sammen og alle bidrage i den vanskelige situation!

Det kan man så håbe bliver tilfældet - altså at alle bidrager.

Ved afslutningen af 2011 lykkedes det at tegne et billede af, at det er mennesker på kontanthjælp og andre tilsvarende ydelser, der er forkælede og bare vil nyde og derfor forsøger at undgå at få et arbejde.

Desværre er arbejdsløshed også blevet aktuelt på vores område. Jeg vil godt understrege, at jeg ikke har mødt én ledig lærer, der ikke brændende ønsker at få et godt og fast job, og flere har udtrykt bekymring for at miste retten til dagpengene i lyset af den forkortede dagpengeperiode. Billedet af, at man blot kan læne sig tilbage og leve et liv i sus og dus på kontanthjælp, er de helt klar over ikke holder. Man modtager ikke en krone, hvis man bare har en smule opsparing, og muligheden for at modtage kontanthjælp er helt afhængig af ægtefællens indkomst. Har man først mistet retten til dagpenge, skal man endvidere have arbejde i et helt år for at genoptjene dagpengeretten. Det kan være uhyre svært med den beskæftigelsessituation, som vi har her og nu. Derfor er det en meget dramatisk begivenhed at miste dagpengeretten.

Økonomer, Cepos-folk, kuglestødere, politikere, medier og mange andre stod i kø for at fortælle, at det ikke kan betale sig at arbejde. De skulle prøve at regne på, hvad det betyder for dem selv, hvis de selv havner i den situation. Udtalelserne er en hån mod de af vores medlemmer, der har truslen hængende over hovedet, og det er en hån mod alle dem, der hellere end gerne vil tilbage til det arbejde, som de helt uforskyldt har mistet på grund af den økonomiske krise.

Når talen falder på grønne afgifter eller skat på virksomhedernes forurening, markerer den samme gruppe af meningsdannere, at det nærmest vil være en trussel mod hele det danske erhvervsliv. Derfor hæftede jeg mig ved, at statsministeren klart sagde, at alle skal bidrage i den nuværende situation. Vi vil ikke acceptere, at det er dem af vores medlemmer, der er mest udsatte, der skal holde for igen.