I al stilhed har eleverne, mens de går på mellemtrinet, mistet 36 dansktimer siden 2003. Det er også gået ubemærket hen, at eleverne fra 7. til 9. klasse har sagt farvel til 27 dansktimer under tiden i udskolingen. Til gengæld har politikere og medier haft travlt med at udbasunere, at dansk og læsning bliver styrket massivt i indskolingen.

Venstre har lagt op til, at eleverne fra 0. til 3. klasse skal have hele seks timers undervisning om dagen. Både Socialdemokraterne og regeringen ønsker en ekstra indsats, så eleverne kan læse tidligere.

Men nu advarer to eksperter mod, at politikerne i årevis har haft for snævert fokus på indskolingen. I dag får en elev i løbet af 1. til 3. klasse 82 timer mere end i 2003. For mellemtrinet og udskolingen er der derimod mindre tid til at lære at læse, argumentere og skrive. Det viser indberetninger fra landets skoler til Undervisningsministeriet, som Folkeskolen har analyseret.

Indberetningerne viser, at hver femte skole underviser mindre i dansk i 7. til 9. klasse, end Undervisningsministeriet anbefaler i det vejledende timetal.

»Jo flere timer der er at gøre godt med, des større sandsynlighed er der for at få alle med. Når kommunerne skærer, bliver der mindre tid til den enkelte elev. Det er logik for perlehøns«, siger Klara Korsgaard, centerleder for Nationalt Videnscenter for Læsning.

Hun kalder det tankevækkende, at de yngste elever har fået flere timer og klarer sig godt i internationale undersøgelser som Pirls. Til gengæld har udskolingen fået færre timer og klarer sig moderat.

Danskkæden hoppede af

For flere år siden scorede danske elever i de yngste klasser lavt i en række internationale test. Det fik politikerne til at opprioritere dansk og matematik i indskolingen. Men bagsiden af medaljen er, at de ældre klasser er blevet glemt, mener Peter Allerup, seniorforsker på Center for Grundskoleforskning.

»Det negative er, at opmærksomheden på indskolingen har betydet mindre fokus på udskolingen. I dag er vi stolte over, at de yngste klasser opnår gode karakterer i internationale test. Men det sørgelige er, at når eleverne kommer til 9., er vi ikke længere stolte af dem. På det tidspunkt burde de kunne levere bedre resultater. Kæden er faldet af undervejs, og det er et problem«, siger han.

Peter Allerup peger på, at færre dansktimer fra 4. til 9. klasse kan ramme de svageste elever.

»De fleste internationale undersøgelser viser, at jo flere timer eleverne har, des bedre præsterer de. Det gælder specielt for de svage elever. For de dygtige betyder timetallet lidt mindre«, konkluderer han.

Forskningen er dog ikke entydig. Således betyder en enkelt dansktime mere om ugen ikke det store, men øger man læseundervisningen til det dobbelte, giver det pote, fastslår han.

Nye opgaver snupper tiden

De færre dansktimer skyldes især, at kommunerne har haft store sparerunder og sænket timetallet mod minimumsgrænsen. Men i 6. til 9. klasse er mange dansktimer også forsvundet, fordi lærerne skal bruge ekstra tid på erhvervsvejledning, oplyser Jens Raahauge, formand for Dansklærerforeningens folkeskolesektion. Han mener, at det har store konsekvenser for overgangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne.

»Alle undersøgelser viser, at den faglige læsning på mellemtrinnet og udskolingen er vigtig. Det er det værste, man kan spare på, hvis målsætningen er, at 95 procent af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Målsætningen kommer så til at virke endnu mere urealistisk. Al den snak om, at fagene i folkeskolen skal opprioriteres, afspejler sig ikke i handlinger«, siger han.

Der er timer nok

Timetallene fra skolerne afslører, at der er store forskelle på, hvor mange dansktimer eleverne modtager. Således har hver femte skole færre timer, end Undervisningsministeriet anbefaler i dansk for udskolingen, men samtidig underviser hver tredje skole over det vejledende timetal i 1. til 6. klasse. Generelt sænker skolerne dog timetallet mod minimum fra 2009 til 2010.

Således satte 245 skoler timetallet ned i dansk for eleverne i 1. til 3. klasse. 298 skoler gav fem færre timer om året til eleverne i 4. til 6. klasse, og 132 skoler stregede dansktimer ud for de ældste elever.

Undervisningsminister Troels Lund Poulsen ser alligevel lyst på situationen.

»Vi kan konstatere, at skolerne ligger over minimumstimetallet. Det er en god nyhed. Jeg glæder mig over, at flere skoler stadigvæk underviser mere end det vejledende timetal«, siger undervisningsministeren.

Han mener ikke, at de ældste klasser bliver nedprioriteret i dansk.

Socialdemokraternes uddannelsesordfører kalder de færre dansktimer deprimerende.

»Kommunernes økonomi er så presset, at det rammer grundfagene. Selvfølgelig går det ud over fagligheden. Det er ikke sådan, at vi kan trylle en masse ekstra timer frem efter valget, men vi giver lidt mere luft i kommunernes økonomi«, siger Christine Antorini.

Hun mener, at der er behov for at bevare fokus på indskolingen, så alle kan læse efter 2. klasse. Men hun er åben over for at undersøge, om indsatsen på mellemtrinet og udskolingen kan gøres bedre.