"Vi står desværre i en fastlåst situation. Så følger der logisk en konflikt, der er varslet. Vi har vist med gymnasielærerne, at man kunne have fundet en forhandlet løsning", sagde Bjarne Corydon ved et kort pres-semøde i Finansministeriet i dag.  Selv om Bjarne Corydon i disse forhandlinger er arbejdsgiverpart, var han ikke med ved selve forhandlingerne i Forligsinstitutionen i dag. Det var blandt andre Barbara Bertelsen fra Moderniseringsstyrelsen, der forhandlede for staten, mens lærernes formand Anders Bondo Christensen sad med ved forhandlingsbordet for underviserne på statens område.

Sammenbrud i de statslige overenskomstforhandlinger

Bondo: Absurde forhandlinger Anders Bondo kaldte lige efter sammenbruddet forhandlingerne for absurde, fordi statens forhandlere ikke ville flytte et komma i deres forslag til en aftale.

Men Bjarne Corydon mente, at når staten havde nået en aftale med gymnasielærerne og med ingeniører, der underviser, burde det også have været muligt at nå en aftale for de andre undervisere på statens område. "Gymnasielærerne har ikke udsigt til et arbejde, der er hverken grænseløst eller urimeligt. På gymnasieområdet har man tværtimod udsigt til, at man kan levere en kvalitet, så børn og unge simpelthen kan lære mere. Derfor er det ærgerligt, at man ikke kunne opnå tilsvarende her".

Ingen skitse til regeringsindgreb Da parterne forlod hinanden i Forligsinstitutionen i eftermiddags, havde Mette Christensen ikke en mæglingsskitse.  Tidligere har regeringen lagt sig tæt op af mæglingsskitser, når de har stoppet en konflikt ved et regeringsindgreb. Men det får de ikke mulighed for her. Bjarne Corydon ville dog ikke kommentere et eventuelt regeringsindgreb. "Det er helt upassende at tale om et regeringsindgreb i dag. Man er inden for rammerne af den danske model. Man forhandler - man forhandler også hårdt - for der er ting, der er vanskelige. Og det er rimeligt, at man forsvarer sine interesser", sagde Bjarne Corydon.

Corydon vil gerne indgå i reelle forhandlinger Finansministeren er i princippet klar til at begynde forhandlinger igen. Hvis der vel og mærke er tale om rigtige forhandlinger.  "Det der med at forhandle i medierne og positioneringer, der har til formål at udstille modparten som dem, der ikke vil. Det skal vi være klar til at se forbi. Vi skal se, hvor de reelle åbninger er", sagde Bjarne Corydon;  "Vi har vist i modsætning til Anders Bondo Christensen, at vi kan løse det her ved forhandlingsbordet. Vi kan nå frem til aftaler, som vi finder vil give meget bedre uddannelse. Det er meget bedre, når det er noget man kan forhandle sig frem til, i stedet for at konflikte sig til". Bjarne Corydon mener, at staten ved forhandlingerne med blandt andre gymnasielærerne har vist vilje til at give sig. Blandt andet havde staten stillet krav om, at reguleringsordningen, der sikrer sammenhæng mellem lønnen på det private og det offentlige arbejdsmarked, ikke blev videreført. Men der blev alligevel aftalt en reguleringsordning på statens område. "Det fandt vi en løsning på. Og det har ikke givet anledning til negative holdninger fra vores side".

Lave forventninger til forhandlinger om friskolelærernes arbejdstid

Ingen sikring af forberedelse Et stort krav fra statens side har ligesom på det kommunale område været at gøre op med, at alle lærere på en skole er sikret den samme forberedelsestid til den samme opgave. Anders Bondo havde ved forhandlingerne et forslag med, hvor der på den enkelte skole afsættes en samlet pulje til lærernes forberedelse og efterbehandling af undervisningen. Men det er lederen, der fordeler forberedelsen blandt lærerne.

Gymnasielærerne vil støtte lockoutvarslede lærere

 Men det var ikke et tilbud, som Bjarne Corydon er klar til at gå ind i forhandlinger af. Han ser hellere, at det bliver ligesom hos gymnasielærerne slet ikke er nogen form for aftalebinding af forbere-delsen.  "Det er vi lykkes med på landets gymnasier - det er ikke uden debat blandt gymnasielærerne - men jeg tror ikke, at der er ret mange af os, der har den opfattelse, at det bliver forfærdeligt arbejde, der foregår under nogle vilkår som er langt mere urimelige end andre steder. VI har været klar til at gå ind med de samme overvejelser på friskoler, efterskoler og produktionshøjskoler. Og der har vi været klar til at tage nogle konstruktive overvejelser om. Og det er vi stadigvæk".