Tårnby Kommune har sendt et brev ud til skolerne, der mest af alt ligner en mundkurv til lærerne. Så dette er en historie om en offentlig myndigheds forsøg på at knægte ytringsfriheden. Men det er mere end det.

Det er også en historie om lærernes muligheder for at forklare sig over for forældrene i en tid, hvor vilkårene for deres arbejde er blevet ændret betydeligt.

Lad os eksempelvis sige, at læreren plejede at give eleverne ti stile for i løbet af året. Nu har han imidlertid fået mindre forberedelsestid, så han kan kun nå at rette syv stile. Derfor kan han kun give eleverne syv stile for, også selv om det efter hans professionelle mening ville være bedre med ti stile. Må han sige det til forældrene? Må han forklare sig?

Ja, når man læser brevet fra Tårnby Kommune, ser det ud som om, at det må læreren ikke. Brevet er dog ikke helt klart. Vi ville derfor bede skolechef Ivan Jensen, der har underskrevet brevet, om en afklarende uddybning. Men Ivan Jensen fratrådte sin stilling midt i indeværende måned.

I stedet har vi spurgt chefen for forvaltningen om, hvordan brevet skal forstås. På grund af sagens principielle karakter bringer vi hele interviewet og hele brevet.

Først brevet, som blev sendt fra forvaltningen til skolelederne, som blev bedt om at videreformidle budskabet til lærerne:

___________________________________________________________

Forvaltningen modtager løbende underretning om, at lærere (og pædagoger) på forældremøder aktuelt debatterer deres arbejdsvilkår og deres opfattelse af Tårnby Kommune som arbejdsgiver med forældrene. Tilsyneladende er det en generel tendens, hvorfor jeg skønner, at en generel opfordring er på sin plads:   Et af formålene med skolereformen er, at tilliden til skolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.   I bedes over for jeres lærere/pædagoger indskærpe, at det ikke er formålet med skole/hjem-samarbejdet at gøre forældrene til part i politiske (herunder fagpolitiske og personalepolitiske) tvister. Det er hverken til gavn for skolens eller medarbejdernes anseelse, hvis medarbejderne fraviger det professionelle formål med skole/hjem-samarbejdet, der har elevens læring og trivsel i centrum og ikke lærerens (pædagogens) arbejdsvilkår i centrum.   Relevante debatter om læreres og pædagogers arbejdsvilkår kan og bør medarbejderne tage i samarbejde med deres ledelse, i samarbejdssystemet og på organisatorisk plan. Den enkelte ansattes oplevelse af egen situation i forhold til trufne beslutninger/vedtaget lovgivning er ikke relevant i det professionelle samarbejde med borgerne og betragtes ikke som acceptabel.   Blandt underretningerne er tilkendegivelser af, at forældre på møder selv spørger ind til vilkårene. Jeg har forståelse for, at medarbejderne i et rimeligt omfang besvarer spørgsmål med faktuelle oplysninger, men vil bede jer indskærpe, at udgangspunktet for sådanne besvarelser er, at de ikke er et anliggende til drøftelse mellem forældre og medarbejdere men mellem de ansatte og deres arbejdsgiver.

 Venlig hilsen  Ivan Jensen  Skolechef

_________________________________________________________

Vi ringede til forvaltningschef Susanne Hammer-Jakobsen og spurgte til brevet. Hun bad os sende brevet til hende, hvilket vi gjorde, og aftalte et interview nogle dage senere. Her er hovedparten af interviewet:

"Det er jo en en meddelelses-mail, der er sendt ud til skolerne. Jeg har jo set den før. Jeg tænker, hvad er det, du vil spørge mig om?", indleder Susanne Hammer-Jakobsen med at sige i telefonen. 

Vi vil gerne skrive en artikel om det her brev, eller meddelelses-mail, som du kalder det - Hvad betyder det for lærerne, hvordan skal de agere i det univers? Det har også almen interesse for lærere andre steder i landet. For eksempel står der i brevet, at forældrene har selv spurgt ind til de nye vilkår - må lærerne så ikke svare?

"Den her snak har vi jo haft med både hele organisationen og med forældrene, det ved jeg i hvert fald, at Ivan har. Jeg kan selvfølgelig ikke vide, hvad han helt konkret har sagt, men holdningen herfra er, at selvfølgelig må de snakke med forældrene", siger Susanne Hammer-Jakobsen.

"Det, som vi er blevet kontaktet om fra forældreside og også fra andre, der har været til stede på de der forældremøder, det er jo alene dér, hvor skolelærerne introducerer arbejdsforholdene som problem i forhold til skolearbejdet, og hvor vi siger, jamen, forældremøder handler ikke om lærernes arbejdsforhold, hvor vi siger, forældremøder handler om samarbejdet mellem lærerne og pædagogerne om børnene, det er børnene, der er i fokus".

"Så det er sådan set det, der i virkeligheden er formålet med den her mail - det er at sige: Hvad I snakker med forældrene om… det er klart, når forældrene kommer og spørger til noget, så svarer man selvfølgelig. Men det er jo ikke på den måde, det skal tolkes".

"Jeg synes… Jeg vil sige til dig, jeg synes ikke, der er ret meget historie i den her - fordi vi har jo drøftet den, også med Danmarks Lærerforening i forhold til, at det her handler ikke om noget som helst, der har med ytringsfrihed at gøre. Det her handler om ikke at tage forældrene som gidsel i en kamp om, hvad det er for nogle arbejdsforhold, man har, men i virkeligheden sige, at det man har at samarbejde med forældrene om, det er de børn, de har gående på skolerne, og det er det, der er samarbejdet og ikke lærernes arbejdsforhold".

Partsindlæg

Må lærerne ikke forklare, at de for eksempel ikke kan nå at rette så mange opgaver mere?

"Men det er jo et partsindlæg, at de ikke kan det. Der vil jo være nogle lærere, der synes, at de godt kan. Så jeg tænker, hvad er rigtigt og forkert i det her? Hvis lærerne i samarbejde med deres skoleleder lokalt vurderer, at den tid, de har til rådighed, betyder, at de ikke kan rette de nødvendige stile, så er det klart, så er det en udmelding, man sagtens kan drøfte, men når man har et forældremøde… du skal vide, at de forældremøder, vi referere til, de var lige efter sommerferien. Der er mange ting, der ændre sig hen ad vejen. Og de møder, der var på det tidspunkt, og som vi fik refereret - vi har jo ikke været til stede, men vi har fået refereret det fra nogle forældre, som var bekymrede over, og måske også en lille smule indigneret over, at det, de skulle høre, når de kom på forældremøderne, det var omkring lærernes arbejdsforhold, og hvor umulige de var, og hvad for nogle politiske beslutninger, der var blevet truffet i Tårnby, som de ikke var enige i, og ikke, hvordan man så folkeskolereformen implementeret i forhold til deres børn".

Lad os se fremad - det er vel interessant for lærerne i jeres kommune og i hele landet: Må læreren forklare forældrene, at førhen kunne han rette fire stile i semesteret, nu kan han på grund af de nye forhold kun nå to?

"Jeg siger ikke, at lærerne ikke må sige det, der skal siges. Jeg siger bare, at det jo er en sandhed med modifikationer, fordi det er jo et partindlæg fra en lærers side, at vedkommende ikke kan nå at rette det".

"Der er truffet nogle politiske beslutninger, som er truffet i og omkring samarbejdet, også med lærerforeningen herude. Det vil sige, der ligger nogle forudsætninger for lærerarbejdet, som er vurderet som værende, at man er i stand til at udføre sit arbejde".

"Det kan godt være at der er nogle lærere, der mener, at de ikke kan det, det er klart. Det synes jeg så er et anliggende mellem lærer og leder på det konkrete sted. Det betyder ikke, at man ikke kan fortælle forældrene, at man ikke er i stand til at nå de samme ting inden for den samme tid nu og her, fordi man er ved at implementere en ny reform".

Opfattelse af tid

Lærerne skal give flere lektioner, også i jeres kommune, og har derfor mindre forberedelsestid, og kan derfor for eksempel ikke rette så mange afleveringer som før - må de så ikke sige det?

"Men jeg er ikke enig med dig i, at de ikke kan rette så mange. Jeg køber ikke den der med, at der ikke er tid på samme måde, fordi for mig handler det også om, at man bruger sin tid på en anden måde. Tid er ikke bare tid. Hvis man har halvanden time til at skrive en opgave, så bruger man halvanden time. Hvis man kun har en time, så bruger man en time".

"Så derfor er der et forhold mellem tid og opgaver og opfattelse af tid, som er meget individuelt. Og fordi lærerne har det på den måde, at lærerne har fået mere undervisningstid, så er det for mig ikke nødvendigvis en naturlig ting, at de så ikke har tid nok til forberedelse".

"Det kommer an på, hvordan man forbereder sig, og det er muligvis nogle af de ting, som vi sammen med lærerne skal forsøge at udvikle. Det er en anden måde at forberede sig på end den hidtidige, fordi dén er der ikke plads til, måske, i den nye folkeskolereform".

"Men det handler den her mail jo ikke om. Den her mail handler om, om hvorvidt man inddrager forældrene på et konkret forældremøde efter sommerferien i forhold til, hvad det er for nogle arbejdsvilkår, man har, og man gør arbejdsvilkåret til hovedtemaet på et forældremøde. Eller om man vælger at sige, at forældremødet handler om, hvordan vi samarbejder om de børn, vi har, og det der handler om vores arbejdsforhold og om rammerne, det snakker vi med vores ledere om og vores forvaltning og vores politikere, fordi det er der, de ændres, ikke sammen med forældrene".

Lærerne har vel en professionel forpligtigelse til at begrunde nye beslutninger didaktisk over for forældrene. Lad os tage det eksempel: Sidste år kunne jeg som lærer nå at rette fire afleveringer, det var didaktisk fornuftigt, at eleverne afleverede fire gange, nu kan jeg kun nå at rette tre. Nye vilkår betyder nye didaktiske beslutninger?

"Hvorfor er det interessant for forældrene? Det ville da være interessant i en dialog med mig eller en skoleleder, men det er da ikke interessant for forældrene. Og det er jo stadigvæk, som jeg siger til dig, kun et partsindlæg, at fordi reglerne er blevet lavet om… Altså vi er jo mange faggrupper, der i tidens løb har fået lavet deres forhold om, og hvor det så har krævet en implementeringsperiode, og hvor man så tænkte, at med de forhold der er nu, så kan jeg ikke gøre det, som jeg gjorde det før, så må jeg prøve at tænke nye veje, hvis jeg stadigvæk skal jeg synes, at jeg kan leve op til noget af den kvalitet, der ligger i det arbejde".

Ikke noget man fortæller klienterne

"Nu kommer jeg selv fra socialrådgiverfaget, så jeg kan fortælle dig, at jeg også har stået i mange forandringsprocesser gennem tiden, hvor vi også er blevet udfordret på nogle af de gængse måder at arbejde på".

"Og det er jo ikke noget, vi går ud og fortæller klienterne: Ved du hvad, nu kan jeg kun snakke med dig i en halv time, fordi jeg har fået ændret mine regler, så det, at du har behov for at snakke med mig i en time om dine problemer, det kan jeg ikke. Jeg kan kun snakke med dig i en halv time. Det er lidt det samme".

"Det, jeg gør, er, at jeg går til min leder og siger: Prøv og hør her, du bliver nødt til at hjælpe mig med at prioritere, sådan så jeg får den tid til de børn og voksne og de klienter, som jeg skal snakke med, så jeg kan lave mit arbejde ordentlig".

"Og det er sådan set kun det, den mail siger. Den siger: Snak med dem, det bør handle om, i de rigtige fora, og snak med forældrene om deres børn, når I har forældremøder".

Hvis forælderen så er utilfreds med, at barnet ikke får så mange matematikopgaver for som sidste år og siger det til matematiklæreren - hvad så?

"Så ville jeg som matematiklærer sige: vi er i gang med at implementere en ny folkeskolereform, som for både børn og forældre og lærere og skoleledere og forvaltning og kommune som sådan er noget nyt. Som vi skal prøve os til rette med og hvad for en vej, vi skal gå".

"Men hvis en lærer oplever, at forældrene er utilfredse, så gør man jo det, som man gør alle mulige andre steder - så henviser man til den ledelse, der er, som har truffet de beslutninger omkring det. Og hvis forældrene anfægter de politiske beslutninger, som må de jo gå til politikerne og ikke til lærerne. Sådan tænker jeg, at det er".

Skoleleder siger op: "Jeg kan ikke stå inde for den måde, det kører på"

Det lyder også meget flot, men når man sidder der med nogle forældre i en skole/hjem-samtale, som er utilfredse, så er det nok svært at sige: Det vil jeg ikke snakke med dig om.

"Det er fordi, du indlægger en forudsætning om, at manglende tid i dag er lig med dårlig kvalitet. Og det er det, jeg prøver at udfordre dig med at sige: Det her er et partsindlæg. Hvis man ikke kan få tiden til at slår til - hvilket jeg sådan set godt kan forstå, fordi jeg ved godt, hvordan forholdene ser ud - så må man jo rette stile på andre måder. Så må man jo lade børnene rette deres stile selv, så må man tage nye metoder i brug - jeg er ikke så bevandret inde for det område, men det er jo det, vi også har gjort på andre områder og sagt: Vi kan ikke anvende de gængse metoder, som vi har gjort tidligere, vi bliver nødt til at finde nogle andre metoder, fordi vilkårene er ændret".

Skal jeg så konkludere, at læreren i den konkrete situation godt må sige til forælderen: Vi har ikke så meget tid længere, derfor kan vi kun give tre afleveringer for i forhold til sidste år, hvor det var fire?

"Ja, det kan jeg ikke se noget problem i, at man siger. Og specielt ikke, hvis man har clearet det med sin leder, at det er okay at melde en standard ud på den måde. Det er jo meget individuelt, hvad det er for nogle standarder, man har, bare man lever op til det pensum, som er givet".

"Der ligger ikke noget i den mail dér, som handler om, at lærerne ikke må ytre sig omkring deres arbejdsforhold, og hvad de mener. Det, vi siger, det er, at når de indgår i en professionel kontekst, så forventer vi, at de er professionelle, når de står sammen med forældrene. Og det som primært tager dagsordenen, det er samarbejde og hvordan I skaber læringsrum for eleverne. Og så kommer jeres arbejdsforhold i den anden række. Men hvis forældrene spørger ind til det, så svarer man selvfølgelig", siger Susanne Hammer-Jakobsen.

----------------------

Susanne Hammer Jakobsen tager afstand fra, at Folkeskolen vælger at bringe interviewet. Hun mener, at artiklens vinkel og indhold var givet på forhånd og tilføjer:

"Jeg tror, det er på tide at alle gode kræfter trækker i en positiv retning, lytter til hinanden med henblik på at nedbryde de nuværende barrierer, som forhindrer udviklingen på folkeskoleområdet og fokusering på børnene.

Jeg ser ikke jeres artikel trækkende i den retning - desværre."

Vi har valgt at bringe interviewet på trods af dette, fordi vi mener at det indeholder nogle vigtige nuanceringer og konkrete svar, som er relevante for offentligheden at få indblik i. Red.

Lærerkreds: Forvaltning har ikke drøftet mundkurv-brev med os