Folkeskolens leder:
Den fødte lærer
Underrubrik
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Det er fantastisk at være lærer, når klassen summer af arbejde, og man oplever, at eleverne får en aha-oplevelse. Som lærer Alice Sidelmann siger i en video i anledning af Lærerens Dag: »Når man fører eleverne hen over højen. Når de ser lyset og opdager, at de kan noget, de ikke troede, de kunne«
Lærerens dag: Fredagskrammere og svære stunder
Lige så forfærdeligt er det, når der er larm og uro, så ingen kan koncentrere sig. Når man som lærer føler ansvaret for at sikre arbejdsro, men uden at det lykkes.
Men hvad gør forskellen?
Forberedelsestid er en afgørende faktor. Jo bedre man har mulighed for at sørge for, at timen består af de elementer, der passer til klassen, og at den skrider frem på en meningsfyldt og engagerende måde, jo bedre står man fast på sine fødder i klassen.
Rundtomkring i landet er der da også arbejdet hårdt på at forbedre rammerne for undervisningen. I 81 kredse er der indgået aftaler med kommunen om alt fra mentorordninger for nye lærere til forberedelsestid, fremgår det af en ny undersøgelse, som blev offentliggjort på Danmarks Lærerforenings kongres.
Til foråret skal Danmarks Lærerforening forhandle med KL om en ny arbejdstidsaftale, og på kongressen lød igen og igen ønsket om, at lærerne får hegnet forberedelsestid ind - også i de kommuner, hvor det endnu ikke er sket.
Forberedelsestid er en nødvendig forudsætning for at levere god undervisning. Men ligesom tid til at skrive ikke i sig selv er nok til, at man bliver en god forfatter, er tid heller ikke i sig selv nok til, at man bliver en god lærer. Så mens der forhandles om arbejdstid, kan det være en god ide at minde sig selv om, at der også skal andet til for at lykkes som lærer: viden, tro på egne valg, didaktisk professionalisme og fingerspidsfornemmelse i klassen.
Ingen kan levere alt det hele tiden. Så nogle steder i skolen begynder man at plukke fra den tradition for supervision, som stammer fra andre professioner, der arbejder med mennesker. Supervision er vel at mærke ikke det samme som den i øvrigt gode ide at vende noget med kolleger. Supervision er professionel sparring med en vidensperson, som har en vifte af forslag til at hjælpe. Som vi ofte har skrevet om i Folkeskolen, er der i lærerfaget mere tradition for krisehjælp, når først det er gået galt.
Lærerarbejdet er stadig i høj grad omgærdet af en aura af mystik. Læreren ses som en domptør. Som »den fødte lærer«, der går ind i klassen og via sin (usynlige?) autoritet og personlighed styrer eleverne og skaber respekt og god stemning.
Men før eller senere støder alle på problemer, og de rammer hårdt, hvis man tænker, at det hele bygger på ens personlighed.
Så lad os gøre op med myten om den fødte lærer og bede om professionel supervision - samtidig med at vi kæmper for bedre rammer.