Kender du den med iltmasken? Det er en anekdote, som bliver brugt rigtig meget i disse år, hvor så mange presses af stress. Skal man tage sig af andre, skal man huske at sørge for selv at få en iltmaske på - ellers er der ikke noget at give af.

Nu er luftforholdene i folkeskolen i 2013 så blevet afgjort i den nye økonomiaftale mellem KL og regering. Der er fundet penge til at sikre folk mod oversvømmelser af deres kældre. Men der er ingen sikringer af, at elever og lærere kan holde hovedet oven vande i en stadig mere udsultet folkeskole.

Lærerne kan få lov til at undervise mere - hvis det står til KL og regering - og samtidig skal de inkludere flere elever med særlige behov, uden at det er aftalt, at der følger støtte og efteruddannelse med.

Det er uhørt, at en regering på den måde blander sig i aftaler, som er indgået ved overenskomstforhandlinger. Og det er dybt absurd, at KL, som selv har indgået overenskomsten, går direkte imod sine egne aftaler.

På inklusionsområdet er dystre spådomme desværre gået i opfyldelse.

Ingen havde regnet med flere penge! Det er tiderne ikke til. Men der er ikke engang indgået aftaler om, at de midler, som kan frigives, når eleverne flyttes over i normalklasserne, bliver i skolen og bruges til at hjælpe de inkluderede elever og efteruddanne lærerne.

Aftalen lægger op til, at i 2015 skal 96 procent af alle elever gå i en normalklasse. For at nå det tal skal 1,6 procentpoint flere elever end i dag flyttes ind i normalklasserne. En tidligere beregning på et enkelt procentpoint regnede med frigivne midler på 1,4 milliarder kroner. Nu bliver der tale om endnu flere penge. Hvor bliver de af?

Det vides ikke.

Der er ganske vist lovet en årlig rapportering på området og en undersøgelse blandt 10-12 kommuner. Der kommer også et resursecenter. Men der er intet håndfast om, hvad kommunerne skal leve op til, ud over nogle fromme ønsker om at eleverne skal trives og blive fagligt dygtige. Ja tak.

Der er heller ikke afsat penge til at efteruddanne lærere. I stedet vil man evaluere effekten af den nuværende indsats. Man fristes til at sige, at det er nok hurtigt gjort!

De fleste lærere elsker at undervise. De får deres energi fra de livlige, nogle gange morsomme, andre gange udfordrende oplevelser med undervisning og elever, som vokser fagligt og personligt. Hvis der ikke er mulighed for at få det daglige lille mirakel i klasseværelset til at titte frem bare en gang imellem, forsvinder den livgivende ilt fra skolen. 
Fra både lærere og elever.