»Vi har brug for en fleksibel, moderne arbejdsplads. Med hjemmearbejdstid, når der er brug for det. Vi har da ikke brug for en rigid industriarbejdsplads«.

Det siger formand for Skolelederforeningen Anders Balle. Det budskab har han og næstformanden i Skolelederforeningen i løbet af efteråret serveret for omkring 4.800 skoleledere. På møder arrangeret af KL har de to givet en skoleledervinkel på de udfordringer, som skolerne står over for i det nye skoleår.

Anders Balle er ligesom KL imod, at kommuner og skoler indgår aftale. Men han kan godt se en god grund til, at lærere, der ønsker at arbejde nogle timer hjemmefra, får mulighed for at gøre det. Det skal bare være noget, som leder og lærer ordner selv:

»Det er mellem læreren og skolelederen. Der skal ikke indgås egentlige aftaler. Men det skal give mening at være på skolen. Og hvis det giver mere mening at være hjemme, så fint for mig«, lyder det fra Anders Balle.

»Vi skal sikre, at lærerne laver en god skole for eleverne. Men det skal sandelig også være en god arbejdsplads, hvor det er inspirerende og udviklende og sjovt at være«.

Stor uenighed om at arbejde hjemmefra

Anders Balle kan på ingen måde forstå, at DLF anbefaler lærerne at have hele deres arbejdstid på skolen, fordi det er deres eneste garant mod det grænseløse arbejde.

»Jeg er lodret uenig i Lærerforeningens strategi om, at nu skal vi lave en arbejd efter reglerne-aktion. Det er det, de siger og skriver ud til tillidsrepræsentanterne«, siger Anders Balle og understreger, at han dog kun er fortaler for, at lærerne arbejder hjemme i en del af arbejdstiden, hvis de selv udtrykker behov for det.

»Hvis modkravet bliver, at der skal oprettes hjemmearbejdsplads, så foregår arbejdet bare på skolen«, lyder hans holdning.

Balle: Teamsamarbejde mindsker behov for linjefag

Skoleledernes formand mener, at det kan blive svært at nå regeringens mål om, at alle lærere i 2020 er uddannet til at undervise i de fag, de har. Men han er klar med alternative forslag og har en idé, som han gerne vil drøfte med undervisningsministeren og DLF.

»Vi skal til at lave mere fleksibel skole med tæt samarbejde og mere selvstyrende team. Derfor behøver der ikke eksempelvis på en 5. årgang med tre klasser at være tre linjefagsuddannede dansklærere«, siger Anders Balle.

»Én kunne være nok, og så har vedkommende ansvaret for danskundervisningen. De andre lærere kan selvfølgelig godt udføre dele af danskundervisningen, men der er en linjefagsuddannet, der har ansvaret for det. Sådan kunne jeg godt se det«, mener Anders Balle. Han forudser, at skolen bliver udfordret af det nye mål om linjefagsuddannede lærere. Han peger på, at mange skoler forsøger at sikre, at så få lærere som muligt underviser de enkelte klasser. Hvis lærerne kun skal undervise i deres linjefag, vil nogle lærere skulle undervise i flere klasser end i dag. Dermed er der risiko for, at de mister den tætte kontakt til eleverne.

»Jeg vil gerne benytte mig af et fålærerprincip i teamsammensætningen. Jeg vil finde en mellemvej, så lærerne i meget højere grad end i dag er fælles om ansvaret for undervisningen - også fælles om gennemførelsen af undervisningen, for det er de ikke ret meget i dag«, siger Anders Balle.

Fokus på læring eller undervisning

Anders Balle mener, at skolerne fremover skal fokusere på læring. »Vi skoleledere er enige med KL og ministeriets præmis om, at vi skal fokusere på læring og ikke på undervisning. Det er læring, vi skal have i centrum. Det er elevernes resultater, der er i fokus. Vi skal udfordre alle børn. Vi skal mindske social baggrund og sikre trivsel«, siger Anders Balle og fortsætter:

»Lærerforeningens strategi er, at man skal fokusere på undervisningen. Men vi mener, at det er elevernes lær ing, der skal i centrum«.

I næste nummer af Folkeskolen bringer vi et dobbeltinterview med formand for overenskomstudvalget i DLF Gordon Ørskov Madsen og skoleledernes formand, Anders Balle.