Bertel Haarder ved, hvordan han skal varme sit publikum op. Så da alle var bænket med rød- eller hvidvin, lagde den tidligere minister ud med at fortælle, hvordan det gik til, at han var blevet undervisningsminister, da Schlüter-regeringen blev dannet i 1982.

"Jeg havde købt et surfbræt, men jeg vidste ikke, hvor jeg skulle lægge det, så det havde jeg en telefonsamtale om - midt i regeringsforhandlingerne".

Venstres daværende formand Henning Christophersen spurgte, hvad samtalen drejede sig om, og meddelte Haarder, at han skulle være undervisningsminister, og at der med posten hører en feriebolig med, så han kunne bruge det nye surfbræt på Sorø Sø.

Folkemødet: Følg med på folkeskolen.dk 

"Jeg lagde mit surfbræt i kælderen på Sorø, og det ligger der endnu. Jeg har i øvrigt stadig nøglen til kælderen, og Christine Antorini ved ikke, at nøglen også passer til hoveddøren". Så var publikum klar - både i ører og lattermuskler.

Bertel Haarder blev derefter bedt om at beskrive folkeskolen, som den så ud, da han kom til i 1982.

"Den var meget selvglad. Og det var også folkeskoledirektoratet og hele lærerhøjskolen. Der var en indforstået selvforståelse, også i lærerstanden, om, at Danmark har den bedste skole i verden. Det kan ikke måles og man må ikke udtale sig om det, hvis man ikke har været i den hele livet".

Men det fik han selv lavet om på, at da han brugte 10 millioner på at få Danmark med i den internationale læserundersøgelse, og bomben sprang:Danske børn læste ikke godt.

"Det var et wake up call. Og det betød, at da jeg blev minister for anden gang - havde jeg jo fået lov til at rette op på mine fejl. Så enedes vi om de forkætrede obligatorisk test, elevplaner og kommunalreporter. Det var jo noget centralistisk bureaukrati og langt fra det, jeg ellers tror på, for jeg er jo en gruntvigsk højskolemand. Men den sociale situation var så dårlig, at jeg måtte gå på kompromis og lægge navn til centralistisk krav - og jeg har ikke engang fortrudt det!"

Socialdemokrat: Flere penge til folkeskolen 

Forsøg på forenkling

Bertel Haarder peger også på, at han forsøgte at give skolerne mere frihed ved at få dem til at ligne friskolerne mere. I 2006 forsøgte han at få en stor regelforenkling igennem.

"Men det blev sablet ned af lærerne, forældrene og eleverne. Men tanken var jo at forenkle det hele. Så hvis folk brokker sig over, at der er mange regler og paragraffer, så husk, at hele planen lå klar i 2006 for historisk forenkling. Så det er altså ikke min skyld alt sammen".

Og hvis Bertel Haarder fik 90 mandater nu, så ville han gøre alle kommuner til frikommuner.

"Derved ville de også kunne lave om på skolen. Så ville alle skoler få samme friheder som frie skoler. Nu er der nemlig det ledelsesrum, som hele tiden har været brug for".

Se video, hvor Haarder fortæller, hvad han mener om lov 409: