I sin beretning ved indledningen til tre dages konges i København i dag, fortalte lærerformand Anders Bondo Christensen, at han og hovedstyrelsen vil præsentere forslag til et dagsmøde - et Skolemøde i forbindelse med, at kongressen efter planen i morgen skal vedtage Danmarks Lærerforenings folkeskoleideal.

"I folkeskolen er elevernes muligheder ikke forudbestemt af køn, etnicitet, social baggrund eller kultur. Gennem den undervisning, eleverne modtager i folkeskolen, bliver de indført i samfundets kulturer og værdier i og gennem tiden. De møder en kulturel mangfoldighed og får udvidet deres udsyn og horisont. Og så får de en forståelse for, at kultur ikke er noget statisk, men at de sammen med andre selv er med til at skabe vores kultur", sagde Anders Bondo i sin beretning.

"I forslaget til folkeskoleideal er det netop sådan nogle helt grundlæggende værdier ved folkeskolen, som vi ønsker at sætte ord på. Vi ønsker at give professionens bud på et folkeskoleideal. Og vi vil herigennem gerne invitere til en bred samfundsdebat om, hvorfor vi holder skole. Hvad er målet med folkeskolen?"

Lærerforeningen til KL: Vent med Aula til næste år 

Tre store reformer på 11 år

"Vi har i den grad brug for den debat. Fra 2002 til 2013 - på bare 11 år - besluttede folketingspolitikerne ikke mindre end tre omfattende skolereformer. På intet tidspunkt i den periode tog vi en grundlæggende debat om, hvad vi egentlig vil med Danmarks vigtigste samfundsinstitution. Det har betydet, at der er truffet en række uhensigtsmæssige beslutninger - for nu at sige det lidt diplomatisk".

"Vi har på nogle områder ukritisk efterabet andre lande på trods af, at de  har haft en grundlæggende anderledes målsætning med deres skole. Vi har indført tiltag, som andre lande var i fuld gang med at afvikle, fordi de ikke fungerer. Mens vi i internationale fora diskuterede, hvordan man kunne styrke lærernes self-efficacy - altså sikre, at lærerne har evner og muligheder for at lykkes med deres undervisning og sikre, at lærerne har indflydelse på skolens og undervisningens udvikling - ja, så blev danske lærere overdænget med undervisningstimer, de dårligt havde tid til at forberede, og lærernes professionelle dømmekraft blev markant indskrænket gennem centrale bestemmelser om test, læringsplatforme, læringsmålstyret undervisning - ja, I kan selv fortsætte listen", sagde Anders Bondo og citerede tidligere finansminister Bjarne Corydon for så sent som i ausgust at udtale, at han hverken har fortrudt lærerkonflikten eller folkeskolereformen.

Thomas Gyldal: Stop snakken om de lange skoledage 

"Ove Kaj Pedersen satte ord på den målsætning, der var styrende i Finansministeriet: Skolens vigtigste opgave er at sikre soldater til konkurrencestaten. Der er godt nok langt herfra og så til det folkeskoleideal, som vi skal drøfte i morgen!"

Anders Bondo oplever, at der lyder nye toner nu.

Folkeskolen som det naturlige førstevalg

"Vores nye ministers klare meldinger om, at hun vil samarbejdet og hun vil lytte til lærerne - ja, det giver yderligere næring til det spirende håb om, at styringsdagsordenen er ved at blive afløst af en anden dagsorden. Det er pinedød også nødvendigt, hvis vi skal gøre noget alvorligt ved folkeskolens to altoverskyggende udfordringer: 1) forældre der i stigende grad vælger folkeskolen fra 2) lærere der i stigende grad vælger folkeskolen fra".

Forskere fra Professionshøjskolen København har afdækket årsagen til, at mange lærere vælger folkeskolen fra. 

Verdens bedste job, som mange lærere ikke holder til 

"Stort set alle peger på manglende mulighed for at give eleverne en ordentlig undervisning som hovedårsagen. Med regeringens fokus på lærernes mulighed for at kunne give alle elever en undervisning af høj kvalitet har de derfor fat i kernen til løsning af rekrutteringsudfordringen", sagde Anders Bondo.

"Vi har stor viden om, hvad god undervisning er. Det har vi sammen med ministeriet formidlet i en række fælles pejlemærker. Nu må vi omsætte det til konkrete handlinger. Jeg tillader mig at lade mig inspirere af ministerens velkomstbrev til alle lærere og ledere: Ord rækker ikke, der skal handling til!"

Anders Bondo: De sidste rester af læringsmålstyringen skal dø 

Milliarden

Anders Bondo glædede sig i sin beretning over, at regeringens tre støttepartier Radikale Venstre, Enhedslisten og SF har  stillet krav om en milliard til folkeskolen ved de aktuelle finanslovsforhandlinger - det svarer alt andet lige til 1800 lærerstillinger.

"1800 stillinger lyder måske ikke af meget, når vi sætter det i relation til de massive stillingsnedlæggelser, vi allerede har været igennem. Alligevel skal der her fra kongressens talerstol lyde en stor ros til de tre partier og en endnu større opfordring til regeringen og alle de øvrige partier om at bakke forslaget op".

Men Anders Bondo pegede også på andre indsatser end flere resurser til folkeskolen:

"Vi må gøre brug af yderligere to håndtag. Det ene er at se på de opgaver, som skolen skal løse. Samtidig med, at antallet af lærere er blevet markant reduceret, er omfanget af opgaver steget betydeligt. Det har uundgåeligt påvirket kvaliteten af undervisningen negativt til skade for elevernes udbytte. Det har derfor været en forkert prioritering, når kvantiteten af undervisningen er sket på bekostning af kvaliteten. Prioriteringen kan direkte aflæses i udgiften pr. undervisningstime, der er faldet med hele 22,5 procent. Det element må nødvendigvis også indgå i det samarbejde, vi skal etablere".

"Det tredje håndtag, vi sammen må tage i anvendelse, er en prioritering af de resurser, folkeskolen bruger i dag. Antallet af lærerstillinger i folkeskolen er reduceret med hele 16 procent, udgifterne til folkeskolen er - man fristes til at sige heldigvis - ikke faldet i nær samme omfang. Bevidst eller ubevidst er der altså sket det, at det særligt er antallet lærere, der har stået for, når der skulle findes besparelser. Folkeskolens grundydelse er og bliver undervisning. Det hænger ikke sammen med, at det særligt er lærerkræfterne, der er blevet sparet på. Vi bliver derfor nødt til at se på den prioritering, der er sket af skolens resurser". påpegede Anders Bondo i sin tale til kongressen.