Lærerforeningen kom på sporet af det planlagte samarbejde mellem KL og regeringen i sidste års økonomiaftale mellem regeringen og KL og regeringens 2020-plan. Gruppen blev nedsat den 3. februar i år og består af repræsentanter fra Ministeriet for Børn og Undervisning, Finansministeriet og KL.

Arbejdsgruppens formål var at se på lærernes arbejdstid. Derfor søgte  DLF den 9. marts i år aktindsigt i gruppens arbejde hos begge ministerier. 

"Forvaltningsloven siger, at når en offentlig myndighed har et samarbejde med en anden myndighed eller part, så kan man få aktindsigt i den korrespondance, der er imellem dem. Og da vi naturligvis synes, at det er højst besynderligt, at en regering sidder og forhandler med den ene part i en overenskomst, altså KL, uden at kontakte den anden, så har vi brug for at vide hvad det er, der foregår", siger formand for DLF Anders Bondo Christensen.

"Når vi ikke er inviteret med ind, må vi bruge den formelle mulighed for at få indsigt, selv om vi synes det virker helt tåbeligt at vi overhovedet er nødt til at bede om aktindsigt".

Svaret fra Finansministeriet, som gruppen formelt hører under, kom den 28. juni. Store dele af aktindsigten bliver afvist med henvisning til, at dokumenterne er interne papirer imellem to offentlige myndigheder, da arbejdsgruppen anses som en selvstændig myndighed. I øvrigt henvises til Forvaltningslovens § 13, der omhandler beskyttelse af "væsentlige hensyn til det offentliges økonomiske interesser". Begge begrundelser er stærkt kritisable, mener Anders Bondo Christensen.

Ekspert: Hemmeligholdelse næppe holdbar

"Det er meget svært for os at forstå, at KL, der er en privat interesseorganisation, kan være en del af en selvstændig offentlig juridisk myndighed. Den anden begrundelse man fremfører, er, at der er afgørende samfundsøkonomiske interesser på spil. Vi synes også det er lidt utroligt, at drøftelser om lærernes arbejdstidsaftale kan komme ind under den betegnelse", siger han.

Ikke i tråd med forvaltningsloven

Afslaget på aktindsigt har nu fået DLF til at klage til Folketingets Ombudsmand.

"Vi mener simpelthen ikke, at afgørelsen er i tråd med Forvaltningsloven. Hvis det er det, så er hele aktindsigtsideen i hvert fald ikke meget værd. Det er simpelthen så principielt, at vi mener, at det bør ombudsmanden forholde sig til, og derfor har vi bedt ham om at vurdere sagen", siger Anders Bondo Christensen.

Lærerformanden undrer sig over forløbet, som han betegner som lukket og præget af manglende respekt for lærerne.

"Set i lyset af at man gik til valg på tillid til offentligt ansatte virker det besynderligt, at regeringen sidder og holder hemmelige lukkede forhandlinger med den ene overenskomstpart. Vi er helt enige med regeringen i, at hvis man skal nå nogle resultater i forhold til en styrket effektivisering i den offentlige sektor, så skal det i høj grad ske sammen med medarbejderne og deres organisationer. Der er store muligheder, og dem går vi gerne ind i, men man opnår det i hvert fald ikke ved at sætte medarbejderne og deres organisationer ud på et sidespor".

Finansministeriet har ikke ønsket at kommentere arbejdsgruppen eller afslaget på aktindsigt i dag.