Lærerne er vant til, at tingene langt fra altid går, som de forventer. Men intet kan sammenlignes med den uforudsigelighed, lærerne har oplevet siden statsminister Mette Frederiksen (S) lukkede landet ned i marts sidste år.

Og det har haft en markant indflydelse på lærernes arbejdstid, og derfor er der en række forhold at være opmærksom på, når lærere og elever vender tilbage efter sommerferien, lyder det fra videnskabelig assistent på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet Vivian Rueskov Poulsen.

Hun har sammen med lektor Kirsten Nabe-Nielsen fulgt lærernes arbejdsmiljø siden første genåbning af skolerne i foråret 2920 i et forskningsprojekt i samarbejde med Danmarks Lærerforening.

"Vi ved naturligvis ikke, hvordan hele corona-situationen ser ud efter sommerferien, men uanset hvad er der en række ting at være opmærksom på", siger Vivian Rueskov Poulsen. Samtidig træder lærernes nye arbejdstidsaftale A20 i kraft fra august.

Folkesundhedsforsker: Corona-opgaver tærer på lærernes resurser 

Ekstra hygiejne æder tiden

De to forskere har spurgt en større gruppe lærere via spørgeskemaer ad flere omgange i løbet af sidste år. Og det er især i lærernes åbne besvarelser, at de to forskere ser en række opmærksomhedspunkter i relation til arbejdstiderne.

"I det meget konkrete kan vi blandt andet se, at lærernes pauser er blevet spist, når der er et øget behov for hygiejne. Det giver lærerne mange ekstraopgaver med at gøre rent og lufte ud, og det tager meget tid fra både undervisningen og deres pauser", siger Vivian Rueskov Poulsen.

Lærer: Vi bruger 10-15 minutter af hver lektion på corona 

Lærerne i undersøgelsen har også fortalt, at deres pauser er forsvundet af den ekstra tjans med at holde øje med eleverne i pauserne for at sikre, at de ikke er blevet blandet med elever fra andre klasser.

"Vi ser, at nogle lærere i langt højere grad har skullet føre opsyn med eleverne i frikvartererne. Derfor har de haft mindre tid til at holde deres egne pauser. Helt konkret er der nogle, der siger, at de slet ikke har haft tid til at spise, og at de har manglet kontakt til deres kollegaer", fortæller Vivian Rueskov Poulsen.

Har hjulpet elever om aftenen

Generelt er lærernes arbejde også blevet langt mere grænseløst, siden corona gjorde sit indtog. Og det gælder både under nedlukningen af skolerne, og efter eleverne er vendt tilbage, hvor lærerne i lange perioder har haft en fast elevgruppe.

"Især under perioden med onlineundervisning forsvandt de almindelige rammer for arbejdsdagen. Nogle fortæller, at deres dage var længere, og at de også arbejdede i weekenden. Dagen er fx startet kl. 7 om morgenen, hvor man logger ind på Aula, og så kan det godt være, at undervisningstiden formelt stoppede kl. 13 eller 14. Men elever og ledere har også kontaktet lærerne uden for normal arbejdstid", siger hun og fortsætter:

"I forbindelse med første nedlukning hørte vi fx om, at de store elever vendte døgnrytmen og kontaktede lærerne om aftenen for at få hjælp til deres opgaver. Og i forbindelse med de store omstillinger i løbet af pandemien, har fritiden også skullet tages i brug, når nye retningslinjer skulle implementeres", fortæller Vivian Rueskov Poulsen.

Coronaomstillinger udmatter lærerne: Det skal du være opmærksom på 

Indfør retningslinjer for kontakttid

Selvom det forventes, at undervisningen vil foregå som normalt på skolen efter sommerferien, påpeger Vivian Rueskov Poulsen, at det er vigtigt, at de flydende arbejdstider diskuteres.

"Man kan med fordel diskutere, om der er behov for at revurdere retningslinjerne for, hvornår det er muligt at komme i kontakt med lærerne. For det er vigtigt, at man ikke kommer til at overføre forventninger, så det bliver normalen".

Under corona har mange af de normale regler og krav til undervisningen og tilstedeværelse været suspenderet. Det har betydet, at flere lærere fortæller om en øget autonomi i arbejdet.

Forsker: Husk lærernes psykiske arbejdsmiljø, når I åbner skolerne 

En del af den fleksibilitet og autonomi forsvinder, når elever og lærere igen skal til at følge et normalt skema. Hvordan vil lærerne opleve det?

"Det vil formentlig være helt individuelt fra lærer til lærer. Nogle lærere vil fortrække at komme tilbage til en mere fast struktur med tydelige grænser mellem arbejde og fritid, mens andre trives med en mere flydende arbejdsdag".

"Vi ser, at nogle lærere i vores undersøgelse har nydt, at de selv har kunnet tilrettelægge deres forberedelsestid og lægge den der, hvor de ikke blev forstyrret og også havde energien til det. For dem har det været godt, at forberedelsen ikke nødvendigvis har skullet ligge direkte i forlængelse af undervisningstiden, og de vil nok have sværere ved at omstille sig til en mere fast skemastruktur".

"På den anden side er der også nogen, der savner struktur, og som synes, at det er psykisk belastende at skulle have en flydende hverdag, hvor man føler, at man aldrig har fri".