"Der skal forsvinde seks lærere til næste år på de beregninger, der ligger lige nu. De andre kommer så til at undervise mere. Jeg tror, at det bliver endnu værre i Struer og Lemvig. Men det er ikke altid, man kan se i budgetforslagene, hvilke konsekvenser forslaget har. Holstebro er meget gode til at skrive det. Det er de to andre kommuner ikke", siger formand for Vestjysk Lærerforening Torben Voss.

41 kommuner vil spare på lærernes forberedelse

Han har nøje gjort op, hvor meget mere lærerne i Struer, Holstebro og Lemvig underviser efter skolereformen og den nye arbejdstidslov. I Holstebro er undervisningstiden steget med 1,75 timers undervisning om ugen. Lærerne underviser i snit 787 timer. I Struer underviser lærerne i snit 808 timer om året, mens de i Lemvig underviser 746 timer om året. Og nu er oplægget, at lærerne skal undervise mere næste år.

Torben Voss mener, at nye besparelser for alvor vil ramme kvaliteten af undervisningen.

"Forberedelsestiden til at højne kvaliteten til undervisningen og gøre undervisningen mere spændende og varieret, sådan som undervisningsministeren ønsker, bliver forringet. Vi ser ikke en særlig stor vilje til at skære andre opgaver væk og det betyder, at der bliver mindre tid til forberedelse", siger Torben Voss, som mener, at det er vigtigt, at politikerne er klar til tydeligt at tage ansvar for, at besparelser betyder, at eleverne får en ringere skole.  

Budgetforslag kan hæve Esbjerg-læreres timetal

 Skoleledere er presset på økonomien

Formand for skolelederne i Holstebro Mogens Beck vil ikke udtale sig om de planlagte besparelser i Holstebro.

"Men jeg tror, at skolebestyrelser er ret enige om, at fortælle politikerne om, at det ikke er lige nu, der skal skæres på tildelingerne til folkeskolen".

Han fortæller, at kommunen egentlig ikke havde intentioner om, at lærerne skulle have så mange undervisningstimer.

"Det er ikke helt i overensstemmelse med de intentioner, man har haft i kommunen. Men vi har i planlægningen været presset af den økonomi, der har været stillet til rådighed", siger Mogens Beck og fortsætter; "Sådan som økonomien er tildelt skoler for tiden, så er det sådan, at vi bliver nødt til at få bundlinjen til at passe. Arbejdslønnen udgør langt hovedparten af udgiften til at drive en skole. Det er økonomien, der er afgørende for, hvor varieret et tilbud, man kan give".

Politiker klar til at tage ansvar for besparelser

Formand for udvalget for Børn og Unge i Holstebro, den radikale Torben Gudiksen bekræfter, at der er lagt op til besparelser på skoleområdet igen. Men han understreger, at der skal skæres 0,7 procent på alle områder i Holstebro. Inden for børn og ungeområdet er der områder, hvor der ikke kan spares, og derfor bliver det 1,1 procent, der skal spares på Holstebros skoler, forklarer udvalgsformanden.

Han synes, det er "træls", at man bliver nødt til at spare, men han er også klar til at tage konsekvenserne af besparelsen.

"Jeg kan ikke sige, hvor den enkelte skole vil spare. Hvis man sparer på lønningerne, så skal der være færre timer, og det vil gå ud over børnene".

Holstebro har dog fået 11,2 millioner i den såkaldte skævvridningspulje, som regeringen har afsat til kommuner, der er økonomisk presset af skolereformen. Børne - og kulturudvalget har endnu ikke taget stilling til, hvordan de penge skal bruges. Torben Gudiksen mener, at det kan være en god idé at fordele dem til skolerne efter elevtal.

"Jeg kan godt se, at skolerne har brug for ekstra penge i den omstillingsfase, de er inde i. Det kan godt tage to til tre år. Jeg kan også høre, at der mangler mandetimer til eksempelvis lektiecafe. Men det er meget forskelligt fra skole til skole, så måske kunne vi afsætte et beløb per elev til den enkelte skole. Og så er det op til skolen, hvad pengene skal bruges til", siger Torben Gudiksen.