Det glæder mig selvfølgelig, som lærer, at statsminister Helle Thorning Smith (S) melder ud, at uddannelse af børn og unge har topprioritet dette efterår, og at der afsættes flere midler til folkeskolen.

Et af emnerne der debatteres i forbindelse med folkeskolereformen er faldet mig særligt for brystet, børne- og undervisningsminister Christine Antorinis (S) ønske om at ændre lærernes arbejdstidsaftale. Lærernes arbejdstid forhandles af lærernes fagforening DLF og arbejdsgiveren, og derfor forekommer det en smule komisk, at Antorini (S) fremlægger sine punkter vedrørende lærernes arbejdstid som værende politiske tiltag, især på baggrund af sommerens hede debat om 3F og Vejlegården, hvor socialdemokratiet netop bakkede fuldt op om den danske model. I stedet ville jeg ønske, at Antorini i hver eneste udtalelse udtrykkeligt nævnte DLF´s fulde opbakning som en forudsætning for eventuelle ændringer i lærernes arbejdstid. KL støtter selvfølgelig forslaget om ændring af arbejdstiden, måske der kan være penge at spare. Jeg mener ikke, at Antorini (S) eller regeringen skal blande sig i lærernes overenskomst.

Siden Antorini (S) foreslår en ændring af arbejdstidsaftalen, som umiddelbart lyder som en stramning, der erstatter en anden stramning, kan det i mine ører kun betyde, at lærerne, i hendes øjne, ikke formår at prioritere deres arbejdstid fornuftigt. De skal have hjælp udefra, og jeg fornemmer klart mellem linjerne en gennemgående mistillid til skolerne og til lærerne.

Antorini (S) udtaler blandt andet til Berlingske (12.08.12), at lærerne skal have tildelt forskellig forberedelsestid alt efter undervisningserfaring og fag. ”Det er meget forskelligt, hvor meget tid lærerne har brug for. Det afhænger af, hvor meget erfaring man har, og hvilke fag man har”.

Jeg vil i dette indlæg udelukkende kommentere Antorinis (S) ovenstående udsagn om ændring af lærernes forberedelsestid.

Forberedelsestiden er vigtig. God forberedelse er en forudsætning for god undervisning. Jeg så gerne, at lærerne havde mere fælles forberedelsestid og brugte denne på skolen. I de fleste tilfælde er dette desværre ikke muligt af praktiske grunde, da lærerne ikke har de fornødne lokalefaciliteter til rådighed.

Forberedelsestid på baggrund af undervisningserfaring?

Antorini (S) foreslår en ændring af lærernes forberedelsestid i forhold til den enkelte lærers undervisningserfaring. Det kan måske undre, at alle lærere, uanset erfaring, skal have den samme forberedelsestid til rådighed. Man kunne tro, at den nyuddannede lærer har brug for længere forberedelsestid til en lektion i dansk omhandlende Adam Oehlenschlägers Guldhornene end en erfaren lærer, der har undervist i dette mange gange gennem et langt arbejdsliv. Sådan mener jeg dog ikke, at det hænger sammen. Jeg mener, at alle lærere har brug for den samme forberedelsestid uanset erfaring, og at alle lærere har brug for at følge udviklingen indenfor deres fag. Det er sjældent, at man direkte kan genbruge et undervisningsforløb, da det skal tilpasses og gøres relevant til den enkelte elevgruppe, der hvert år ændres.

Jeg frygter, at en differentiering på baggrund af undervisningserfaring vil skabe et skel lærerne imellem. Jeg mener, at det vil have konsekvenser for den fælles forberedelsestid, og at det indirekte vil opfordre lærerne til at passe sit eget. Vi vil derigennem skabe en skole, hvor hver lærer har sin opgave og sit ansvar, i stedet for en skole, hvor lærerne har en fælles opgave og et fælles ansvar, som er det, der er behov for, hvis vi vil skabe en god folkeskole. Jeg mener, at lærerne i højere grad skal støtte og aflaste hinanden, hvilket der bedst skabes rum for gennem samme tildelte forberedelsestid.
På mange skoler gives der ekstra egentid til nyuddannede lærere, hvilket er en god måde at tage hånd om den nye lærer, og der er i mine øjne stor forskel på ekstra egentid og på ekstra forberedelsestid.

Forberedelsestid på baggrund af fag?

Hvis lærerne skal tildeles forskellig forberedelsestid i forhold til deres fag opstår der flere problemer. Første udfordring må bestå i at beslutte, hvilke fag der skal tilgodeses og udløse en højere forberedelsestid end andre. Det ser jeg som en umulig opgave, og det vil højst sandsynligt betyde mindre forberedelsestid og flere konfrontationstimer for nogle lærere, hvilket kan have store konsekvenser for den enkelte.

Det er ikke muligt at dele forberedelsestiden i en faglig blok og en pædagogisk blok, for som oftest hænger tingene sammen, og der er brug for et stærkt samarbejde lærerne imellem, hvis vi skal sikre hver enkelt elev den optimale undervisning, som folkeskoleloven forpligter os til. Det kan ikke overraske nogen, at god kvalitet i undervisningen unægtelig hænger sammen med god forberedelse.

Intet ønske om yderligere kontrol.

Jeg mener, at vi skal tænke skole på en ny måde, hvor alle tager et fælles ansvar. Dette ikke kun gældende lærerne, men alle skolens aktører. Jeg mener, at vi skal blive bedre til at fordele opgaverne imellem os. Målet skal ikke være, at alle skal arbejde lige meget, men at vi løser vores opgave i fællesskab. Vi skal udnytte alle de ressourcer, vi har til rådighed, så vi sammen kan skabe den bedste skole til vores børn, og dette sker ikke gennem yderligere kontrol og justering af lærernes arbejdstid.