Ballerup: Hold planen til punkt og prikke

Ballerups lærere arbejdede efter mødeplan i 2006. Formanden for Ballerup Lærerforening råder lærerne i Vordingborg til at stå sammen, følge mødeplanerne og fortælle om alle problemerne.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Det var meget barskt og tragikomisk indimellem. Det var et stift bureaukrati«, siger formand for Ballerup Lærerforening Niels Kjeldsen om tiden i 2006, hvor lærerne i Ballerup Kommune arbejdede efter mødeplan i et år.

Han giver eksempler på, at alle forældremøder på en skole blev lagt på samme tid, så lærerne ikke kunne deltage i alle de klasser, hvor de underviste, og forældre med flere børn på skolen måtte vælge, hvilket møde de skulle deltage i. Han kan også fortælle om møder, der involverede lærere fra forskellige skoler. Men lærerne havde ikke fået det samme mødetidspunkt og kunne derfor ikke holde møde om noget.

»Man stod tit i situationer, hvor man kunne se, at noget kunne gøres på en anderledes og bedre måde«, siger Niels Kjeldsen.

Mødeplanen kan føles som en styrkeprøve mellem kommunen og lærerne. Og Niels Kjeldsen råder lærerne i Vordingborg til at stå tæt sammen.

»Når man har besluttet sig for, at man skal arbejde efter mødeplan, så er det vigtigt at gøre det fuldt ud og holde mødeplanen til punkt og prikke. Man skal snakke rigtig meget med hinanden. På min skole havde vi på lærerværelset en væg, hvor man skrev de situationer, man oplevede, op. På den måde fik man afløb for frustrationerne og et udgangspunkt for at tale om problemerne«.

Ballerup Lærerkreds gik alle mødeplaner igennem, ligesom man gør i Vordingborg, og samlede alle fejl sammen, så man kunne bruge det, når der skulle forhandles med kommunen.

Lærerne i Ballerup fik stor opbakning fra kolleger rundt om i landet.

»Den store opbakning betød mere, end man måske skulle tro. Der var skoleadoptioner, hvor lærere kom med wienerbrød eller sendte blomster. Det betød meget at vide, at der var opbakning«.

Skolelederne finder også aftalen bureaukratisk.

»Det var utrolig bureaukratisk og besværligt. Vi skulle have alt på mødeplan. Afdelingsmøder, forældresamtaler og så videre. Der måtte ikke være nogle pauser«, siger skoleleder på Egedalsskolen Preben Busch.

»Når man planlægger i petitesserne, opstår der selvfølgelig fejl. Der var meget bøvl, meget retteri. Ingen var tilfredse med det. Lærerne var ikke tilfredse. Vi var ikke tilfredse. Der var et år, hvor alle gjorde noget, de ikke havde lyst til«.

Han husker dog én fordel.

»Det var en stor fordel, at lærerne ikke skulle indgå aftaler med lærerteamet. Der stod, hvornår der var møder, på mødeplanen. Det var faktisk noget, som nogle lærere spurgte, om vi ikke kunne blive ved med, efter at vi ikke længere var på mødeplan«.

mbt@dlf.org

Derfor arbejder lærerne i Vordingborg efter mødeplan

I december blev Lærerkredsen for Faxe og Vordingborg enige med Vordingborg Kommune om at indgå en ny arbejdstidsaftale. Der var blot nogle få ting, der skulle justeres. Men så i slutningen af februar meddelte kommunen, at den alligevel ikke ville underskrive det aftaleudkast, kommunen havde fremsendt, på grund af den økonomiske situation. Kommunen havde købt konsulentbistand hos KL for at se, om man kunne spare penge på lærernes arbejdstidsaftale.

Formand for lærerkredsen Jonna Rolvung understreger, at det er Vordingborg Kommune, der løber fra aftalen, og at lærerkredsen til enhver tid er parat til at indgå en balanceret aftale, der respekterer de økonomiske forudsætninger i kommunen.

Børne- og kulturdirektør i Vordingborg Kommune Klaus Michael Jensen konstaterer, at det ikke har været muligt at opnå enighed om en aftale.

»De justeringer, der er nødvendige, om ikke andet så på grund af kommunens økonomi, kunne vi ikke blive enige om. Og så trækker man i nødbremsen og bruger den tilbagefaldsregel, der hedder mødeplan«, har Klaus Michael Jensen sagt til folkeskolen.dk

Mødeplan

Når en lærerkreds og kommunen ikke kan blive enige om en arbejdstidsaftale, må lærerne arbejde efter en såkaldt mødeplan. På mødeplanen står de fleste af lærerens opgaver fastsat med et starttidspunkt og et sluttidspunkt. Maksimum 40 gange om året må en lærer have fri mellem to arbejdsopgaver. Mødeplanen skal udleveres, fire uger før den træder i kraft. Hvis der ikke er indgået aftaler om overtid, medfører en ekstra opgave, at en anden opgave må droppes på næste mødeplan. Hvis mødeplanen er på et år, er der ingen muligheder for ekstraopgaver på mødeplanen.