Debat

Hvis 3 lektioner kan redde eleverne, så kaster jeg mig fladt ned!

Der er mange elever, der ikke kan det, de har brug for, når de går ud af den danske folkeskole. Om det er 12.000 elever eller 5.000 elever, gider jeg ikke at slås om. MEN jeg vil slås FOR, at vi finder årsagerne, og at vi får forbedret vilkårene for eleverne, så alle elever har en god skoleoplevelse og bliver rustet til et værdifuldt voksenliv.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I de to kommuner, jeg har arbejdet, og på de tre skoler, jeg har arbejdet henover mine 16 år som lærer, er der med sikkerhed nogle årsager, som vi er nødt til at tage alvorligt. Årsager, som hver dag har betydning for elevernes resultater:

- Der er ikke sammenhæng mellem resurserne, som kommunerne tildeler og de krav, som eleverne bliver mødt med fra undervisningsministeriet.

- Børn med særlige behov får ikke den hjælp de har brug for - og der bliver flere og flere af dem i skolerne. Dels fordi specialskolerne lukkes af kommunerne, dels fordi den måde undervisningen foregår på i dag langt fra er røv-til-sæde-undervisning. Børn med koncentrationsproblemer og uro i kroppen har brug for faste rammer, få forstyrrelser og overskuelige opgaver. Flere gange har jeg oplevet, at disse børn ikke får hjælp, selvom lærerne nærmest skriger hele vejen op i systemet på udredninger eller konkret hjælp.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

- Materialekontiene på skolerne er så barberede, at der er langt mellem spændende aktiviteter, som giver mening i forhold til fælles mål.

- It-udstyr er ikke i orden og it-teknikkere mangler. Efteruddannelsen af lærerne i nye programmer overlades til den enkelte lærers forberedelsestimer. Lærerne har ikke arbejdsgiverbetalt adgang til nyeste programmer endsige pc-er og smartphone. Der er langtfra trådløst netværk på hele skolen på alle skoler.

- Lokaleforholdene understøtter ikke projektorienteret arbejde eller arbejde i mindre grupper. Klasselokalerne er små, bordene ufleksible, stolene er elendige, toiletforhold uhyggelige og idrætsfaciliteter er helt til grin. Lærernes arbejdspladsforhold er ligeså ringe.

- Ud-af-huset arrangementer er sjældne, for de færreste lærere finder det ansvarligt at tage alene afsted med en hel klasse, og desuden har skolerne ofte kun et højst to togkort.

- Mange lærere går ned med stress. De af dem, som jeg har mødt, har alle været meget engagerede og fagligt stolte lærere, der gik meget op i, at deres elever skulle have den fornødne hjælp.

- De faglige krav i fælles mål er høje, og kravene til undervisningsdifferentiering, varieret undervisning, fleksibilitet, samarbejde, struktur, fornyelse og klasseledelse er ligeledes høje. Det er ikke alle lærere, der kan honorere de krav. En dygtig leder, der er udstyret med tilstrækkelig tid og tilstrækkelige ledelseskompetencer vil guide og støtte disse lærere til at udvikle sig derhen, hvor de bliver et plus for eleverne - eller overbevise disse lærere om, at det er bedst at finde beskæftigelse indenfor et andet erhverv. Men skolelederne er meget usynlige på skolerne, for de er ved at drukne i møder og administrative opgaver. Dertil kommer, at de slet ikke har de økonomiske resurser til at sende en dårligt fungerende lærer på efteruddannelse - eller tildele en supervisor i en periode. Og lederne nyder ikke den tillid fra forvaltningerne, at de har lov at fyre en lærer.

Ziegler og regeringen vil have, at lærerne skal undervise mereJeg er overbevist om, at hvis vi har en skole, hvor ovenstående mangler bliver udbedret, så vil både elever og lærere trives bedre, og derfor vil eleverne lære mere. Det er mig en gåde, at det ikke er sket for længst.

Når Ziegler og regeringen tegner et billede af årsag og virkning, efterlades befolkningen med det billede, at hvis bare lærerne underviste mere, så ville alle elever klare sig igennem folkeskolen med tilfredsstillende resultat. Derfor spørger jeg:

Hvis vi alle underviser 3 lektioner mere, kan I så fremover garantere at:

  • Børn med særlige behov får den nødvendige hjælp?
  • Der vil blive råd til nye bøger og materialer til biologi, sløjd, hjemkundskab, musik osv.?
  • It-udstyret kommer til at fungere og bliver opdateret?
  • At der kommer trådløst netværk overalt på skolerne?
  • At lærerne får tilstrækkelig efteruddannelse i nye it-programmer?
  • At skolerne bliver indrettet, så de understøtter en differentieret undervisning?
  • At møblementet opdateres til den moderne skole?
  • At toiletforholdene kommer i orden?
  • At idrætsfaciliteter bliver renoveret og udbygget?
  • At der bliver ansat så mange voksne, at der altid er to voksne med klasserne på tur?
  • At der bliver taget hånd om de lærere, der er på kanten af et sammenbrud - helst før?
  • ​At lærene løbende får tilbudt faglig efter- og videreuddannelse, så de hele tiden er opdaterede med nyeste viden?
  • ​At skolelederne får kompetencerne, resurserne og tiden til at indgå i en videreudvikling af den enkelte lærer?

Hvis I kan give mig de garantier, så kaster jeg mig fladt ned og overgiver mig fuldt ud til en hvilken som helst aftale, som I måtte finde frem til. For er der noget, vi trænger til, så er det at kunne se hinanden i øjnene og sige: Vi gjorde det bedste vi kunne.