Forbedringer for de nyuddannede lærere og skabelonerne til en skoleplan, var nogle af de elementer, som centerchef i Høje-Taastrup Kommune Flemming Ellingsen og formand for lærerne i Høje-Taastrup Heidi Yoma Rasmussen godt kunne være enige om at kigge nærmere på. Men når det kom til en model for lærernes forberedelsestid, blev det sværere.

Det fortæller formand for den lokale lærerkreds, Heidi Yoma Rasmussen: 

"Vi ville gerne have en lokalaftale, hvor vi lokalt støtter at sikre balancen mellem forberedelse og undervisning. Vi nåede frem til, at en lokalaftale ikke giver mening uden at have sådan en regulering. Det behøver ikke at være et tal, men der skal være nogle niveauer", siger Heidi Yoma Rasmussen.

Bondo: Aftalen giver sammenhæng mellem opgaven og tiden til at løse den 

Forskelligt syn på lærernes forberedelse

Der er særlig opmærksomhed om de lokale arbejdstidsforhandlinger i Høje-Taastrup Kommune, fordi borgmesteren er den konservative Michael Ziegler, som har været topforhandler for KL i arbejdstidsforhandlingerne med lærerne både i 2013, hvor det endte i konflikt, lovindgreb og en arbejdstidslov, og løbende frem til 2020, hvor KL's og lærernes forhandlere blev enige om en arbejdstidsaftale.

I de lokale arbejdstidsforhandlinger nærmede parterne sig undervejs  hinanden, fortæller Heidi Yoma. Blandt andet var kommunen klar til at afsætte 240 timer om året på hver enkelte lærers arbejdsplan til den individuelle forberedelse. Men kun 60 timer til fælles forberedelse sammen med kollegerne.

"Kommunens projekt er, at forberedelse ikke er individuel, men fælles. Vi er enige i, at vi er gået i retning mod mere fælles forberedelse. Men så er det ikke realistisk, at der kun afsættes 60 timer til den fælles forberedelse", siger Heidi Yoma Rasmussen og understreger, at kommunen var villig til at finde tid til 'teamsamarbejde'.

"Tid til teamsamarbejde er vigtigt, men for os er det ikke forberedelse. Det er der, vi koordinerer og taler om enkeltelever. Når vi så skilles,  sætter vi os ned og forbereder det, vi har aftalt".

Kreds 16 kom under forhandlingerne med syv forskellige modeller til kommunen.

"Det vi kom tættest på var at drøfte var en model, hvor lærerne er sikret 375 timers forberedelse - heraf 240 afsat til individuel forberedelse, men ville også kunne bruges til fælles forberedelse, hvis man professionelt vurderede, det var det bedste".

"Det har vi haft før, og det giver mening, hvis man ligger omkring 750 timers undervisning. Det kunne de ikke gå med til. For os var det en smertegrænse. Det gjorde så, at vi i god stemning og med positive ønsker om et godt fortsat samarbejde stoppede forhandlingerne. Vi har ikke en lokalaftale, men vil bruge krudtet på at implementere A20", siger Heidi Yoma Rasmussen.

Centerchef Flemming Ellingsen, Høje-Taastrup Kommune, er enig i, at det var forberedelsestiden, som skilte parterne. 

"Jeg synes, vi har haft rigtig gode forhandlinger, hvor vi fik talt godt med hinanden om, hvordan vi skaber gode rammer for det daglige arbejde på skolerne. Det blev så ikke til en lokalaftale, fordi vi ser forskelligt på, hvordan tiden til forberedelse skal ses: Kreds 16 ønsker et fast, ensartet niveau, mens vi fra kommunens side mener, at man skal se lokalt på det i forhold til opgaverne på den enkelte skole, klassernes forskellige differentieringsniveau, fagenes tyngde i forhold til forberedelse og antal fag, som læreren har", lyder det fra Flemming Ellingsen.  

Han er enig med kredsformanden i, at parterne nu sammen skal gøre deres bedste for at implementere A20. 

"At vi ikke fik indgået en lokalaftale betyder, at vi arbejder videre med at implementere aftalen A20, som et flertal af lærerne stemte ja til sidste år. Dette har vi i øvrigt også et fint samarbejde om".

Lærerne siger ja til ny arbejdstidsaftale 

A20 skal stadig bevise sit værd i Høje-Taastrup 

Spørgsmålet er så, hvilken forskel, A20 kommer til at gøre for lærerne i Høje-Taastrup.  

"Det er for tidligt for mig at sige. Jeg stemte nej til A20, fordi jeg var nervøs for, at det ville ende sådan her. Jeg var nervøs for, at det ville ende med, at kommunen ikke var interesserede i, at der var en sikring mellem opgaver og resurser og et rimeligt forhold mellem undervisning og forberedelse", siger Heidi Yoma Rasmussen.

Hun forklarer, at nu er det de enkelte skoleledere, der sammen med tillidsrepræsentanter og lærerne skal finde principper i forhold til lærernes arbejdstid.

"Men hvis skolechefen ikke har lyst til at lave bindinger med os, vil lederne så få mulighed for at lave de samme bindinger sammen med lærerkollektiver? Formentligt ikke, så ender det nok med, at man blot snakker om de elementer, man skal i A20", siger Heidi Yoma med henvisning til blandt andet klasselærerrollen og grundlaget for tildelingen af resurser på skolen.  

Men selv om udgangspunktet er sværere i Høje-Taastrup end i andre kommuner, så mener Heidi Yoma Rasmussen stadig, at A20 kan gøre en forskel.

"Den vigtigste forandring med A20 er, at vi ikke har Lov 409. Det kan vi minde om, og vi kan minde om, at det handler om at sikre de balancer, så skolen bliver et attraktivt tilbud også for eleverne. Der er en masse signalværdi om samarbejde, og hvad vi er fælles om".