Med forårets lovindgreb i lærerkonflikten forsøger regeringen og KL at indføre industrisamfundets rigide arbejdstidsregler på de danske skoler og fremme lønmodtagermentaliteten blandt lærerne.

I forbindelse med det forestående kommunalvalg har nogle kommuner trodset regeringen og Kl’s ønsker og indgået lokale aftaler med lærerkredsene om forberedelsestimer uden tilstedeværelsespligt.

Timerne er ikke ekstra timer til lærerne, men reserveret til den enkelte lærers egen forberedelse på selvvalgte tidspunkter. Aftalerne har ingen budgetmæssige konsekvenser, men er alene et signal til lærerne i de pågældende kommuner om, at lokalpolitikerne har tillid til lærerne, og at de arbejder på at få genoprettet den gode stemning og samarbejdsånd – og dermed også grundlaget for en bedre skole - efter regeringen og KL’s politiske massakre på lærerstanden.

Når det er nødvendigt med en sådan aftale skyldes det, at forberedelsestiden indgår i den tilstedeværelsespligt, som lovindgrebet (lov 409) opererer med, dvs. at den som udgangspunkt skal foregå på skolerne, selv om 99 pct. af folkeskolerne i hele Danmark,  ikke kan opfylde Arbejdsmiljølovens krav, fordi skolerne ikke har møde og kontorfaciliteter, hvor lærerne kan forberede sig under fornuftige vilkår. Skal de fx sidde 50 lærere på lærerværelset og forberede sig? Eller ude i klasselokalerne? Det er vist ikke et arbejdsmiljø, som man ville byde andre offentlig (eller for den sags skyld privat) ansatte! Det vil koste dyrt, at opfylde blot de mest anstændige krav. Er udgiften dertil optaget på de lokale budgetter for 2014? Ellers er der et problem. Men det kan let og ganske gratis løses og tilmed give lærerne ordentlige arbejdsforhold.

Når der aftales flere og flere hjemmearbejdspladser i den private sektor, skyldes det, at det pga. it-teknologien kan lade sig gøre at skabe mere fleksible rammer for de ansattes arbejdsindsats samtidig med, at det har vist sig, at medarbejderne yder mere, når de arbejder hjemmefra og selv kan tilrettelægge arbejdet på tidspunkter, der passer ind i familielivet. En god medarbejder skal ikke måles på den tid vedkommende er på sin arbejdsplads, men på kvaliteten af løsningen af arbejdsopgaverne og måden, de bliver løst på. Det gælder også for lærerarbejdet.

Fremsynede kommuner har allerede indgået aftaler med deres lokale lærerkredse bl.a. Aarhus og Lyngby-Tårbæk - og der er flere på vej! Regeringen og KL presser for øjeblikket kommunerne for ikke at indgå lokale aftaler. Men det er bare sund fornuft at vise lærerne tillid samt give dem rimelige arbejdsvilkår – kun ad den vej, får vi den skole, vi alle gerne vil have uanset politisk holdning. Dette understøttes også af, at de nævnte 2 kommuner med vidt forskellig politisk ”farve” har fundet frem til samme konklusion.

 En skole, hvor lærerne drives af engagement og arbejdsglæde og dermed har overskud til at fremme den enkelte elevs udvikling såvel fagligt som socialt, er helt evident, hvis skolereformen skal lykkes! Ønsker vi en bedre skole for vore børn, skal vi begynde med lærerne. Hvis ikke vi giver ordentlige arbejdsvilkår til de mennesker, der står med ansvaret for at kommende generationer får den indsigt og lærdom, der skal til, for at vi kan klare os i den globale konkurrence, undergraver vi på sigt vores velfærdssamfund.

Regeringen og KL har glemt det allermest basale, hvis målet er succes: at vise de ansatte tillid, give dem frihed under ansvar og dermed skabe arbejdsglæde.

Jeg opfordrer derfor alle nuværende politikere og kandidater til landets kommunalbestyrelser - uanset partitilhørsforhold - til at indgå lokale aftaler om lærernes arbejdsforhold. Vis at kommunalpolitikere også kan tænke selv og tør gå egne veje, når det gælder udviklingen af vores lokale skoler!