Flere kommuner og kredse har aftalt rammer for nyuddannede end sidste år, og også antallet af aftaler, der rummer rammer for tillidsrepræsentanter er øget.

Det er nogle af de konkrete forbedringer, der findes i en ny kortlægning af lokale arbejdstidsaftaler under A20. 

I år har 85 kommuner brugt muligheden, som findes i den nye arbejdstidsaftale A20 og indgået en lokal arbejdstidsaftale med den lokale lærerkreds. 13 kommuner har ikke. I 2020 under Lov 409 var der 84 lokale arbejdstidsaftaler. 

Det viser en ny kortlægning, som Danmarks Lærerforening har lavet af lokalaftaler som gælder i dette skoleår.

Kortlægningen viser, at 63 kommuner har lavet lokale aftaler med lærerkredsen, der sikrer lærerne forberedelsestid. Af dem har 36 lavet det som en samlet pulje, mens 28 har aftaler om sikret tid til individuel forberedelse. En enkelt kommune har indgået en aftale om tid til fælles forberedelse. 

Arbejdstidsaftale sikrer tolærertimer

Stor forskel på, hvordan forberedelsen er sikret

Nogle steder er det en pulje med estimeret tid til forberedelse. Her varierer det fra 160 - 450 timer per lærer om året, mens andre aftaler knytter sikret forberedelsestid til tiden, lærerne underviser.

47 kommuner har et aftalt maksimum for undervisningstiden for lærere og børnehaveklasseledere, men også her er der variationer, da det ikke alle steder er det samme, som tælles med i undervisningstiden. Det maksimale undervisningstimetal i aftalerne svinger fra 750 - 849 om året.  

Svært at sammenligne aftaler

Formand for overenskomstudvalget i Danmarks Lærerforening Morten Refskov mener, at det er svært at sammenligne aftalerne.

Derfor bør man se på den enkelte aftale i den lokale kontekst.

"Jeg er gladest for, at A20 har flyttet os et sted hen, hvor det igen respekteres, at det er to parter, der i fællesskab skal samarbejde om, hvordan lærernes arbejdstid håndteres. Om det munder ud i en lokal aftale, eller om det er ren realisering af A20, er ikke afgørende", siger han.

Central aftale løfter bunden 

Morten Refskov sætter dog pris på, at så mange kredse og kommuner har valgt at sætte underskrifter på en lokal fortolkning af den nye centrale arbejdstidsaftale.

"En lokalaftale er ligesom to streger under det fælles ejerskab til og ansvar for lærernes arbejdstid, og derfor er det værdifuldt. Desuden har vi mange steder fået løftet vilkårsniveauet. A-20-aftalen har været med til at genskabe et samarbejde, som mange steder har været nødlidende. Det er et gennemgående billede i den sparring, jeg har med kredsene".

Bedre rammer til nyuddannede

I den centrale arbejdstidsaftale er det understreget, at der tages særligt hensyn til nyuddannede.

Det har man i 74 af lokalaftalerne valgt at gøre ved at konkretisere forhold for nyuddannede. Det er en forbedring fra sidste skoleår, hvor der kun var aftalt forhold for de nyuddannede i 65 aftaler.

"Det er altid godt med ekstra hænder"

I aftalerne er der flest, der har aftalt særlige introduktionsforløb. I 44 aftaler har nyuddannede et mindre maksimalt undervisningstimetal end de erfarne kolleger.

I 39 aftaler er der en form for mentorordning, mens to aftaler indeholder specificeret særlige regler om forberedelse til nyuddannede.

"Det er så pokkers vigtigt for både den enkelte lærer og folkeskolen som institution, at der prioriteres en god overgang fra uddannelse til arbejde. Det er hård kost at komme i gang med sit lærerliv, og her er særlige lærerstartsordninger en nødvendighed, hvilket tydeligvis også har fokus i de lokale aftaler", siger Morten Refskov.

Lærerformand: Alle kommuner bør have en lærerstartsordning 

Der er også lidt flere kommuner og lokale lærerkredse, som sammenlignet med sidste skoleår har aftalt særlige vilkår for tillidsrepræsentanter.

I 51 aftaler er der aftalt vilkår for tillidsrepræsentanter. 

Flest fraviger kvartalsvis opgørelse af lærernes arbejdstid

I over halvdelen af de indgåede lokalaftaler er kvartalsopgørelsen fraveget.

Man kan ikke ud fra opgørelsen se, hvad der er sat i stedet for opgørelsen, men forventningen er, at den er indgået i de lokale forhandlinger og noget andet er kommet i stedet, siger Morten Refskov.

"Det springer i øjnene, at halvdelen af kredsene fraviger opgørelsesbestemmelsen. Det bevidner, at vi har at gøre med en bestemmelse, som der er noget aftalemæssig værdi i, når man forhandler. Men også, at opgørelsesbestemmelser ikke er noget, som særlig mange lærere går op i".

"Hårdt" og "svært": Ny undersøgelse af læreres første år i folkeskolen 

Men det burde lærerne måske gøre, mener Morten Refskov.

"Det er selvfølgelig noget, vi noterer os, for det er en vigtig bestemmelse. Vi er nødt til have nogle håndtag til at sikre os, at vores medlemmer ikke arbejder mere, end den tid de får penge får".

Svært at få samarbejdet til at fungere nogle steder

Morten Refskov mener, at A20 er på rette vej.

"Det her kortlægningsnotat skal ses i sammenhæng med alle mulige andre indikatorer for, hvordan det går", siger Morten Refskov.

"Først og fremmest har vi det tætte løbende samarbejde med kredsene - ikke mindst dem, som er udfordret. Dertil kommer en A20-arbejdsgruppe, der indsamler fortællinger fra virkeligheden på arbejdspladserne, spørgeskemaer blandt kredse og tillidsrepræsentanter, en registrering af lærernes planlagte arbejdstid, den store medlemstilfredsundersøgelse og diverse møder i organisationen, hvor temperaturen tages".

"Det er summen af alt det, der giver en fornemmelse af, at noget er i positiv gænge", siger han. 

Men der er stadig steder, hvor samarbejdet mellem kredse og kommuner stadig er udfordret.

Morten Refskov vurderer, at "en håndfuld kommuner og kredse bøvler med samarbejdet".

Nye lærere får det nemmere