Arbejdsskadebegrebet må laves om. Det er nødvendigt med en lovændring, var budskabet fra hovedstyrelsesmedlem Karsten Holst og socialrådgiver Jørgen Bruun Christensen fra DLF til Folketingets socialudvalg i sidste uge.

Lærerforeningen havde bedt om foretræde for udvalget, efter at Socialistisk Folkeparti i foråret fremsatte et forslag om forbedring af lovgivningen om arbejdsskadeforsikring. Forslaget blev førstebehandlet i Folketinget den 22. april, hvor der var enighed om at sende spørgsmålet videre til behandling i Socialudvalget. Flere ønskede et udvalg nedsat til at se på sagen, men blandt folketingsmedlemmerne var der uenighed om kommissoriet for sådan et udvalg.

'Vi vil meget gerne have nedsat et udvalg, der ser på arbejdsskadebegrebet. Derfor kom vi med nogle eksempler på den praksis, der er i dag', siger Jørgen Bruun Christensen.

Karsten Holst mener, at den administrative praksis har udviklet sig, så det nærmer sig det groteske, hvilket seks faglige organisationer påpegede ved en høring på Christiansborg i efteråret.

'Praksis er blevet, at næsten alt er forventeligt og derfor ikke er en arbejdsskade. Men jo mere man beskriver et arbejdsområde i retlig henseende, jo mere kan man faktisk sige, at en skade er forventelig. Det er grotesk', siger Karsten Holst.

'Det kan betyde, at vi måske skal overveje, om vi skal anbefale vores medlemmer ikke at gribe ind. For eksempel i idræt, når elever hjælper med at hente rullemadrassen frem, og læreren ser, at den er ved at tippe for dem. Så griber læreren selvfølgelig ind og hjælper, for ellers kan det gå ud over eleverne. Men hvis det så går ud over lærerens ryg, så fortæller Arbejdsskadestyrelsen, at det ikke er en ulykke, for det er noget, læreren må forvente sker i jobbet. Skal vi bede læreren om at kigge den anden vej, hvis madrassen er ved at tippe for eleverne? Det kan ikke være meningen'.

Det videre arbejde i sagen ligger indtil videre i Socialudvalget.hela