En kommune og en tiårig elev skal deles om at betale millionerstatning til lærer for to arbejdsskader.

Første gang, læreren kom til skade, var i 2004 på en isglat trappe på skolen. Her erkendte skolen/kommunen sit erstatningsansvar. Anden gang var i 2005, hvor læreren havde skiftet job og arbejdede i en anden kommune i en specialklasse. Her hoppede en tiårig elev op på ryggen af hende i kådhed, og det medførte en ny skade på hofte og bækken. Herefter kom hun aldrig tilbage i arbejde, men blev stærkt gangbesværet og forpint af smerter.

Da eleven viste sig at være dækket af en ansvarsforsikring, valgte Danmarks Lærerforening og advokatfirmaet Elmer og Partnere at rejse sag på vegne af læreren, fordi arbejdsskadeloven ikke dækker hele det indtægtstab, man har som følge af en arbejdsskade. For eksempel dækkes tabt arbejdsfortjeneste ikke af arbejdsskadeloven.

»Man får ikke dækket alt i en arbejdsskade efter arbejdsskadeloven. I den periode, hvor man ikke ved, om læreren kan komme tilbage på arbejdsmarkedet, kan man kun få erstatning efter erstatningsansvarsloven, og derfor er man nødt til at stævne eleven, hvis eleven må siges at være ansvarlig for, at læreren er kommet til skade«, forklarer Camilla Bengtson, der er jurist og sagsbehandler i DLF.

»Men man skal huske, at det jo ikke er eleven, som DLF stævner, men elevens forsikringsselskab. Vi synes ikke, det er rimeligt, at en lærer, som blot har udført sit arbejde, selv skal betale for indtægtstabet«.

Principiel dom

Dommen er vigtig og principiel for Lærerforeningen, fordi eleven er dømt, selv om han lider af opmærksomhedsforstyrrelse og adfærdssymptomer svarende til ADHD.

»Dommeren har afgjort, at eleven skal bedømmes som alderssvarende. Vi er meget glade for dommen, fordi vi forventer, at der fremover vil komme flere arbejdsskader på grund af inklusionen. Nu har vi med dommen fået fastslået, at en tiårig burde have indset, at der var en vis risiko for, at læreren kunne falde og komme til skade, hvis han hoppede op på hende. Vi har også fået fastslået, at det ikke har betydning for ansvaret, at eleven havde opmærksomhedsforstyrrelse og adfærdssymptomer svarende til ADHD«, siger Camilla Bengtson.

I dommen står, at Østre Landsret finder, at drengen »… efter sin alder burde have indset, at hans handlemåde indebar risiko for, at (læreren) kunne falde og derved komme til skade«, og da hans »ansvar er dækket af en for ham tegnet ansvarsforsikring, er der - uanset hans begrænsede psykiske udvikling - ikke grundlag for at lempe ansvaret …«.

»Vi har flere lignende sager, hvor vi vil kunne bruge dommen i kravet over for forsikringsselskaberne«, siger Camilla Bengtson.

Kommunen og eleven hæfter i denne sag solidarisk. Dommen slår fast, at skade nummer to ikke ville have givet de samme store gener, hvis ikke den første skade havde fundet sted. Derfor skal de to parter deles om erstatningsbeløbet til læreren.

Læreren har fået en erstatning på en million kroner og desuden erstatning for tab af erhvervsevne og mén for resten af livet.