"Hvorfor skal jeg have mindre i løn, når jeg har den samme uddannelse og udfører det samme arbejde", spørger Inbal Chen.

Hun er lærer på en skole i det sydlige Tel Aviv. Det et en socialt belastet del af den israelske storby, og hun befinder sig i samme situation som en hurtigt voksende del af sine kolleger. De arbejder på "resursekrævende skoler", som hun kalder det.

Inbal Chen er kontraktansat. Det vil sige, at hun ikke er ansat direkte af det israelske Undervisningsministerium, som det altid har været praksis for landets lærerstand, men af en underleverandør, som har fået til opgave at besætte en stribe stillinger på skoler i området.

"Det er klart, at det er utilfredsstillende at få en tredjedel mindre i løn end Undervisningsministeriets takster, men jeg havde ikke noget valg, da jeg tog jobbet. Der er arbejdsløshed, og jeg havde ikke råd til at sige nej", fortæller hun.

Sociale protester sætter fokus på kontraktarbejde

Inbal Chen har lige fra starten deltaget i de sociale protester, som greb Israel tidligt på sommeren. I begyndelsen var det en forbrugerprotest, der krævede sænkning af dagligvarepriserne. Så udviklede det sig til krav om overkommelige boligpriser, og i efteråret er det blevet til en kamp om ordentlig løn og ligestilling på arbejdsmarkedet.

Efter at den centrale fagbevægelse Histadrut har tilsluttet sig de spontane protester, er der blevet sat fokus på kontraktarbejde i den offentlige sektor.

"Kontraktarbejde er et normalt fænomen i den vestlige verden", lyder det fra Avital Shapira, der er international sekretær for Histadrut. "Rengøringsfunktioner er ofte udliciteret, og jeg ved, at i Skandinavien er omkring 1,5 procent af arbejdsstyrken i den offentlige sektor kontraktansat. Sådan var det også engang i Israel, men i dag er det tilsvarende tal 20 procent".

Social solidaritet afløst af stærk liberalisme

Den internationale sekretær forklarer det ved, at Israels politiske tyngdepunkt gennem et par årtier er gledet mod højre, og tidligere tiders sociale solidaritet er blevet afløst af en stærk liberalisme.

"Hver gang, sparekniven har været fremme, er det gået ud over de 'bløde' ministerier som undervisning og sundhed", tilføjer hun.

Som resultat har det offentlige udliciteret stillinger til kontraktansættelse på stadig flere fagområder, og det er gået hårdt ud over lærerne. Det har ført til besparelser, fordi kontaktansættelse ikke foregår efter de sædvanlige løntariffer, men afhænger af udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet. En kontraktansat kan også afskediges uden varsel og uden at have krav på efterfølgende kompensation.

Kontraktansættelse kan uddybe sociale forskelle

"Det er næsten altid stillinger i socialt belastede områder, der bliver besat på denne måde", siger Yaniv Bar Ilan, som er talsmand for et nyt lærerforbund, der er etableret specielt for at tage vare på forhold som disse.

"Det er skoler i de fattige bydele, i landets yderdistrikter, og det er meget udbredt i den arabiske sektor. Det er altså områder, der i forvejen har brug for et særligt løft, men resultatet bliver i stedet, at de sociale forskelle uddybes. Det er svært at sikre god og kontinuerlig undervisning, når de kontaktansatte lærere ikke har nogen sikkerhed i ansættelsen og i øvrigt kun venter på, at en bedre stilling dukker op et andet sted. Hvilket i sig selv er forståeligt".

Der findes ingen nøjagtige tal på problemets omfang, fordi systemet med kontaktansættelse optræder i så mange forskellige varianter. Men Yaniv Bar Ilan giver et fingerpeg ved at fortælle, at godt 6.000 af Israels omkring 80.000 folkeskolelærere har meldt sig ind i det forbund, han repræsenterer. Og det er sket på kun et år.

"Mange års højrefløjsregering har marginaliseret Histadrut, som ikke har haft meget at stille op mod konstante forringelser, og befolkningen som sådan har ladet det ske, fordi der har eksisteret en indgroet tro på, at man ikke kunne tillade sig at stille sociale krav så længe landets sikkerhedspolitiske situation er uafklaret", forklarer han og fortsætter:

"Det har ført til en voldsom udhuling af reallønnen, så købekraften i en lærerløn i dag er den halve af, hvad den var for 20 år siden. Og med kontraktansættelserne er det selvsagt kun blevet værre".

Generalstrejke kan lamme skolevæsenet

Yaniv Bar Ilan oplyser, at nettogrundlønnen for en kontraktansat lærer typisk ligger på 3.000 shekel, hvilket svarer til omkring 4.600 kroner. Og det i et samfund, hvor dagligvarer typisk er op til en tredjedel dyrere end i Vesteuropa, og det er det, der udløste de sociale protester.

"Sagen om kontraktansættelser er principiel og vigtig, men den er kun toppen af isbjerget", siger læreren Inbal Chen.

"I skolen ser jeg hver dag, hvordan mange familier har svært ved at få økonomien til at hænge sammen, og det er ikke bare hårdt for lærerne. Det giver også mange børn en dårlig start på livet"-

De sociale protester gik ind i en ny fase den sidste lørdag i oktober. En stor gruppe lærere var med, da 20.000 mennesker krævede kontraktarbejdet afsluttet ved en demonstration i Tel Aviv. Og efterfølgende har Histadrut og landets finansminister været i tætte forhandlinger, der foreløbig ikke har ført til resultat og derfor kan ende i en generalstrejke, der også vil lamme skolevæsenet.

"Jeg håber, vi kan undgå det. Men indtil nu har vi ikke set megen politisk vilje, så en strejke bliver sandsynligvis resultatet", siger Yaniv Bar Ilan fra det nye lærerforbund.